Månedens Interview – Del 3 – Maj Bjerre

Månedens Interview – Del 3 – Maj Bjerre

En undertitel til dette indlæg kunne være “Bliv lykkeligere på jobbet”. Det er nemlig hvad dette indlæg handler om. Men inden vi hopper videre til 3. Del af Månedens Interview med Maj Bjerre, vil jeg lige dele en personlig historie med dig.

For nogle år siden, inden jeg blev selvstændig, havde jeg et job i flere år, som jeg ikke brød mig ret meget om. Lønnen var god og mine kolleger søde, men selve arbejdsopgaverne ikke noget jeg brændte for. Jeg var ofte træt, uoplagt og udmattet og det gik også udover mit privatliv.

Så blev jeg selvstændig og det gav mig et kæmpe “kick”.

Jeg arbejdede mange flere timer om ugen (ca 50-60) og ofte weekender og aftener, men havde masser af energi. Jeg var pludselig blevet engageret, motiveret og passioneret omkring mit job og jeg fik hurtig success. Efter “rusen” som selvstændig og successfuld havde lagt sig (nok efter 1 års tid), begyndte arbejdsopgaverne at kede mig. 80% af det jeg lavede var at sidde foran skærmen og kigge på analyser og udføre de marketingsstrategier jeg havde udtænkt med kunderne. Jeg var dog vild med kundemøderne og at skulle udtænke strategier, det var bare kun 20% af jobbet. Så blev jeg endnu en erfaring rigere.

Jeg kunne jo også mærke på egen krop hvor meget bedre en medarbejder jeg var når jeg brændte for mit arbejde. De nye idéer væltede frem. Kunderne strømmede til. De mærkede min “gnist” og mit engagement. Dét smittede af på folk omkring mig!

Jeg har i maj måned interviewet Maj Bjerre – forfatter til bogen Gaven i Kritik, samt coach og foredragsholder. Hun har stor erfaring med hvad det betyder for os, at vi er Motiverede og Engagerede i vores job og hvordan det er med til at gøre os Lykkeligere!

Maj Bjerre – Gæst i næste Måneds Interview. Foto: Stine Christiansen

Når vi er motiverede, engagerede og føler at vores job er mere meningsfyldt, så mener Maj at det er med til at gøre os lykkeligere og firmaet rigere! Hvorfor er det så lige at op imod 90% af os er uangagerede i vores arbejde? Det har vi blandt andet taget en snak om her i 3. Del af Månedens Interview.

Har du ikke fået læst Del 1 og Del 2, så klik på dem herunder:

Del 1 – Hvem er Maj Bjerre og hvordan er det at skrive og udgive sin egen bog?

Del 2 – Om Maj Bjerres nye bog Gaven i kritik og hvordan vi kan blive bedre til at modtage kritik, så den bliver konstruktiv og brugbar.

–0–

Introduktion

Maj Bjerre: “Jeg vil bare lige knytte en kommentar. Egentlig arbejder jeg ikke direkte med “Passion” men mere med formål og meningsfuldhed, men som skaber engagerede og passionerede mennesker. Men jeg bruger egentlig aldrig ordet passion (tror jeg nok).

Jeg ved godt ordene bliver brugt i fleng, men synes der er lidt forskel. Engagement og Passion er heller ikke helt det samme, man kan godt være engageret (hvor man gør, det man ved man skal) uden at være passioneret (hvor man gør en ekstra indsats) men man kan ikke være passioneret uden at være engageret. Jeg tror procentdelen af passionerede er mindre end de engagerede”.

Du arbejder med emnet formål og meningsfuldhed i forhold til produktivitet på arbejdspladsen. I den forbindelse siger du (på LinkedIn) at 90% af alle medarbejdere går på job uden at være inspirerede og at det påvirker deres effektivitet (og i sidste ende firmaets bundlinie), men også deres lykkefølelse. Hvordan påvirker det ens lykkefølelse helt konkret?
Der er to former for lykke. Der er den spontane og kortvarige følelse af lykke, som vi oplever på daglig basis, når vi får vores behov og ønsker opfyldt. Den handler meget om, hvad “jeg kan få og opnå”. Så er der den langvarige, som er forbundet med følelsen af meningsfuldhed. Mindsettet handler om “hvad jeg kan give og hvad jeg kan bidrage med for andre”. Forskning viser, at når vi oplever, at det vi gør er meningsfuldt og værdifuldt for andre, så giver det os en følelse af grundlæggende tilfredshed i livet.
2 – Hvorfor tror du at procenten for de “engagerede” og uinspirerede medarbejdere er så høj som 90% og har du erfaring med at den er højere i nogle brancher end andre?
Undersøgelsen fra Gallup viste, at der ikke var forskel i engagementet, om du er i et en hotshot leder eller om du er murer eller håndværker.

Der kan være virkelig mange årsager til, hvorfor procentdelen for de uengagerede medarbejdere er så høj. Alt fra dårlig ledelse, dårlige relationer på arbejdspladsen, over- eller underkvalificering til jobbet, dårligt arbejdsmiljø, lønniveau, utydeligt formål med arbejdet, lav energi og meget mere.

 Men man ved fra forskning, at meningsfuldhed er den største faktor for at skabe medarbejderengagement og tilfredshed, og hvis man som medarbejder mangler et tydeligt formål med de opgaver, man har eller ikke kan se værdien af den indsats man yder, så kan man føle at man ikke bliver brugt ordenligt og rigtigt, og det udfordrer engagementet og følelsen af meningsfuldhed.
Virksomhedslederne har en stor mulighed for at højne engagementet igennem aktivt at lede med et tydeligt formål, som er integreret i hverdagen og kulturen, men vi har som mennesker også et ansvar for at tage hånd om vores egen lykke.
3 – Du nævner at du hjælper mennesker med at finde og aktivere deres passion i forhold til job. Kan du give et godt råd til dem der føler de er blandt de 90% uinspirerede. Hvad ville du mene er det første de skal overveje?
Det svar afhænger lidt af, hvad der er årsag til ens manglende engagement.
Men meget generelt kan du overveje HVORFOR du laver det du gør, og HVORFOR du valgte lige præcis dén arbejdsplads? Simon Sinek, som har skrevet bogen Start with WHY taler om, at de fleste mennesker ved HVAD de gør, HVORDAN de gør det, men ikke altid HVORFOR de gør, hvad de gør. Det HVORFOR dækker over vores intention og formål med arbejdet, og som du med fordel kan arbejde med, hvis du vil højne dit engagement. Det er det, jeg hjælper mennesker med at finde og bruge.
Jeg arbejder også med det, jeg kalder “naturlige talent”, altså det du er er særligt god til (og som ikke nødvendigvis er forbundet med dine kompetencer). Når du forstår dit naturlige talent, så kan du bedre sætte sig selv i spil og ramme rette hylde. Når du ved, hvad der driver dig (formål og intention), så har du en god cocktail for engagement, og langvarig tilfredshed og lykke i livet.

4 – Har du altid selv været passioneret omkring dit studie/jobvalg eller er det noget der er kommet senere i livet?

Som udgangspunkt JA. Når jeg har sagt JA til et arbejde, så går jeg så vidt muligt all in. Men der har været perioder i mit liv, hvor engagement har været MEGET lavt. Jeg gjorde ret tidligt op med mig selv, hvilken rolle arbejdet skulle have i mit liv. Jeg holder mig selv op på, at mit arbejde skal være sjovt, spændende og meningsfuldt. Derfor tager jeg årligt “temperaturen” for at se, om der er noget jeg kan gøre for at justere til det bedre, både arbejdsmæssigt og den overordnede balance. Arbejdet er jo ikke alt.

—0—
TAK til Maj Bjerre for nogle, for mig, meget inspirerende og udviklende interviews og TAK til dig, fordi du læser med!
Smil fra solrige Berlin / Nina

Links til Maj Bjerre:

Månedens Interview – Maj Bjerre – Del 2

Månedens Interview – Maj Bjerre – Del 2

Hvorfor er jeg stadig så dårlig til at tage imod kritik? Tænk hvis jeg kunne lære ikke altid at tage den så personligt. Når jeg optræder med min musik er jeg god til at bide mærke i kritikken fremfor roserne. Det er den ene negative kommentar jeg hører på repeat når jeg om aftenen ligger i min seng…ikke alle de dejlige rosende ord. Hvorfor er det sådan?

Maj Bjerres nye bog Gaven i Kritik – copyright Maj Bjerre.

Jeg har netop læst Forfatter, Coach og Foredragsholder Maj Bjerres spritnye bog “Gaven i Kritik” i forbindelse med dette interview og den fangede mig fra start til slut. Den handler om netop det emne; at blive bedre til at modtage og give kritik. Bogen er 100 sider, så den er hurtigt læst eller hørt som lydbog. Den er skrevet i et let forståeligt og personligt sprog. Den er inspirerende, aktuel og yderst brugbar.

Man kan godt mærke at Maj har undervist i emnet “gaven i kritik” i 13 år. Den er fuld af gode eksempler og tips til læseren. Jeg har straks taget nogle af teknikkerne til mig og tænker over min egen tilgang til kritik (både at give og modtage den) på en ny måde. Denne her bog er en af de bøger jeg vil tage frem og læse igen.

Del 2 af Månedens Interview med Maj Bjerre om hendes nye bog Gaven i Kritik.

Maj Bjerre – Gæst i næste Måneds Interview. Foto: Stine Christiansen

Efter denne personlige introduktion til Maj Bjerres bog er det en fornøjelse at præsentere dig for Del 2 af Månedens Interview som handler om hendes nye bog Gaven i kritik.

I første del af Månedens Interview tog Maj os med bagom scenen og fortalte om hvem hun er og om hvordan det har været at skrive og udgive bogen “Gaven i kritik”. Du kan læse Del 1 her.

Du kan finde links til Maj Bjerres hjemmeside og sociale medier nederst i dette blogindlæg.

God læselyst.

–0–

Selvom overskriften fortæller en del, kan du så kort sammenfatte hvad Gaven i Kritik handler om?

Alt for ofte bliver kritik og feedback misforstået. Som modtager har vi en tendens til at tage det personligt, selvom det ikke er personlig ment. Det forhindrer os i at lytte og bruge budskabet til læring og udvikling. Bogen ”Gaven i kritik” giver viden og konkrete redskaber til at lære at håndtere kritik og feedback på en sund og lærerig måde.


Hvem er Gaven I Kritik skrevet til? Kan man bruge dine teknikker i forhold til dialog med børn også eller er det mere til os voksne?

Bogen er skrevet til hovedsagligt voksne, men jeg vil mene at mange unge mennesker vil få gavn af at læse bogen også. Den kan bruges både privat og jobmæssigt. Når det gælder børn, så lærer de jo af, hvordan vi voksne gør, så hvis du selv er god til at give anerkendelse og modtage kritik uden at gå i forsvar, så lærer de hurtigt.

Hvad er egentlig forskellen på kritik og feedback?

Hvis man slår ordene op i ordbogen er der næsten ingen forskel, kun at kritik hælder mere til en vurdering hvor feedback hælder mere til en tilbagemelding. I praksis er der måske ikke så meget forskel.

Hvorfor tror du vi er så mange der er dårlige til at modtage kritik?

Fra naturens side er vi mennesker sociale flokdyr og vi er afhængige af andre for vores overlevelse. Vores motivation for mange af de ting vi gør i livet er anerkendelse, accept og kærlighed. Som individ er vi utrolig sensitiv overfor alt, som kan pege på, at vi er på vej ud af flokken og fællesskabet. Når vi modtager kritik, tolker vi det ofte som manglende accept, anerkendelse og kærlighed.

Du siger i din bog, at du er blevet bedre til at modtage anerkendelse efter du er blevet bedre til at give og modtage kritik. Hvordan hænger det sammen?

Jeg tror det hænger sammen med at jeg er blevet bedre til at lytte, både når der kommer anerkendelse og kritik. Og så er jeg nok blevet bedre til at ikke kun at fokusere på det, som er negativt.

Du nævner i bogen at den bedste kritik og feedback gives når begge parter føler de får noget ud af det. Kan du give os et eksempel?

Kritik og feedback handler grundlæggende om at få de bedste resultater. Ofte når vi giver feedback, tager vi udgangspunkt i noget, vi som afsender har brug for at sige, frem for noget modtageren har gavn af at høre. Vi har alle forskellige formål med det vi gør, og det er en god idé at tage hensyn til begge sider af sagen.

Skal man altid lytte til den kritik man får eller er der nogle gange hvor man ikke skal tage den så seriøst og ignorere den?

Jeg synes altid man skal lytte til kritik, blot fordi afsenderen ikke formår at formidle budskabet på en konstruktiv måde, kan de godt have nogle gode pointer og perspektiver. Det betyder ikke at man nødvendigvis skal gøre som de siger og tage den til sig. Der kan selvfølgelig være situationer, hvor kritikken kan være så useriøs, at man bare skal lade den flyve.

Du taler om, at vi skal lytte så vi hører hvad der bliver sagt. Det er ikke altid lige nemt, især ikke hvis man er helt oppe i det røde felt. Tror du i virkeligheden ofte det er fordi vi ikke lytter, at feedback/kritik ender i skænderi og mudderkast?

Der er mange årsager til, at feedback og kritik kan ende i skænderi og mudderkast. En af årsagerne kan være, at når man er bange for kritik, så har man tendens til at gå i forsvar frem for dialog. Dermed får man ikke hørt, hvad der egentlig blev sagt, men det man troede der blev sagt.

Jeg kunne ikke lade være med at grine da jeg læste din kommentar til teknikken om at “pakke lorten ind i guldpapir”. Du taler om det gamle råd hvor man skal pakke kritik ind i ros. Begynd m ros og slut m ros. Du siger det ikke fungerer. Hvorfor?

Jeg siger ikke, at det ikke fungere, men hvis man altid bruger samme formel, så vil den formodentlig ikke fungere efter hensigten. Modtageren vil ikke lytte til rosen, men kun vente på at kritikken. Vi mennesker er ret hurtige til at gennemskue sådan en strategi.

Hvis man gerne vil med til et af dine foredrag om Gaven i Kritik, eller til en snak om bogen, afholder du så snart nogle flere?

Lige nu har jeg flest foredrag ude hos virksomheder til gå-hjem-møder eller workshops, hvor man arbejder med at kickstarte en god feedbackkultur. Men man kan løbende holde øje med majbjerre.dk hvor jeg altid poster, når der er åbne foredrag. Man kan også tilmelde sig mit nyhedsbrev og blive opdateret på nye aktiviteter og modtage inspiration. Hvis man synes det kunne være interessant at få et foredrag med Gaven i kritik, så kan man skrive til mig via hjemmesiden.

I næste uge kommer 3. og sidste del af denne måneds interview og der taler vi om emnet Passion og hvor vigtig den er i forhold til vores job og ja i det hele taget vores evne til at føle inspiration og lykke!

Links til Maj Bjerres hjemmeside og sider på sociale medier:

Tak fordi du læser med!

Smil fra Berlin

Nina

Pssst…. Her kan du læse April Måneds Interview med Ditte Young – Clairvoyant, Coach, Terapeut, Dyrehealer og mor til en søn på 9 år med Autisme.

 

Månedens Interview – Maj Bjerre – Del 1

Månedens Interview – Maj Bjerre – Del 1

Hver måned præsenteres en person jeg beundrer fordi de tør leve et liv lidt uden for “normalen”.

Jeg elsker når folk tør gøre noget der er lidt anderledes. Når de tør springe rammerne for hvad der er traditionelt og gerne når det kommer til uddannelse (eller mangel på samme) og vores jobs.

Hvad er det der får disse folk til at turde gå imod strømmen? Er de nervøse for hvordan det skal gå? Tænker de overhovedet over det eller følger de bare deres passion? Det og meget andet søger jeg svar på.

Denne Måned skal vi ind på livet af Forfatter, Coach og Foredragsholder Maj Bjerre.

Maj Bjerre. Foto: Stine Christiansen

Selvfølgelig skulle Maj, være med i Maj Måneds Interview! Maj Bjerre har netop udgivet sin første bog “Gaven i Kritik” så vi kommer ind på hvordan det er at skrive og udgive sin første bog her i Del 1 af Månedens Interview.

Derudover skal vi snakke om emnet “Kritik” og hvordan vi kan give og modtage den på en god og brugbar måde, så vi kan vokse med den. Det mener jeg er noget vi ALLE kan bruge. Vi giver og modtager kritik næsten dagligt – både privat og på job. Så hvordan kan vi gøre det bedst muligt? Det kommer vi ind på i Del 2 af Månedens Interview.

Endelig kommer vi i Del 3 ind på Passion! Hvorfor mener Maj den er vigtigt for performance på jobbet, i forhold til inspiration, til vores lykke generelt, og til vores forhold til andre på job og privatlivet? Hvordan kan man finde mod til at følge en passion og drøm?

Nederst på siden her kan du finde links til Maj Bjerres hjemmeside, facebook mm. samt til hendes nye bog.

Rigtig god læselyst!

—0—

Del 1 – Hvem er Maj Bjerre og Hvordan er det at skrive og udgive sin egen bog?

Maj Bjerre – Gæst i næste Måneds Interview. Foto: Stine Christiansen

Hvem er du?

Det er jo et virkelig godt spørgsmål. Alt og intet på samme tid. Der er mange labels, man kan sætte på mig: nordjyde, amarkaner, mor, datter, søster, iværksætter, forfatter, konsulent … så vil nogen sige: snaksaglig, retfærdighedssøgende, loyal, ærlig, glad, inspirerende, selvstændig – nogle vil nok også sige stædig, utålmodig og andre mindre flatterende ord. Men jeg er det hele nogle gange, og ingen af delene altid.

Jeg brænder for det vi gør giver mening, så jeg bruger en stor del af mine kræfter på, at hjælpe mennesker med at finde deres rette sted, så de føler at de kan bidrage og skabe værdi på en meningsfuld måde. Det kan være igennem udviklingsforløb, foredrag eller som rådgivning til at skabe engagement i virksomheden.

Du har haft egen virksomhed siden 2002. Har du altid vidst at du en dag ville være selvstændig og har forfatter også været en del af drømmen?

Nej og Nej. Da jeg i 2002 besluttede mig for at være selvstændig, var det kulminationen af en hård arbejdsperiode, hvor jeg gik ned med stress. Efter et års sygemelding blev jeg headhuntet til UK, for at færdiggøre et stort IT-projekt, og så var det bare det nemmeste lige der. Jeg var efterfølgende ansat et par år som europæisk produkt manager i London, men jeg havde allerede besluttet at det var for en kort periode. Der vidste jeg, at jeg skulle være selvstændig igen og at jeg skulle arbejde med menneskelig udvikling, ikke softwareudvikling.

Jeg har aldrig tænkt på at blive forfatter. Da jeg startede med at skrive bøger, var det mere fordi jeg havde noget materiale og en viden, som jeg følte ville være værdifuldt for andre, og at skrive en bog var blot en oplagt måde at formidle den viden på.

Hvad lavede du inden du blev selvstændig og hvilken uddannelse har du? Synes du det er langt fra hvad du laver i dag eller er der en “rød tråd” igennem det?

Jeg er langt fra start. Jeg har aldrig lagt en karriereplan, men har taget mulighederne, som de bød sig. Jeg er uddannet i shippingbranchen men efter min læretid var det svært at få job, så jeg startede i telebranchen som receptionist og kundeservicemedarbejder. Telebranchen var dengang en branche med mange muligheder, og hvor man kunne avancere hurtigt, så jeg bevægede mig ret hurtigt over i projektledelse og produktudvikling. Hvis der er en rød tråd, så er det mennesker og udvikling.

I shippingbranchen var det relationerne til kunder og leverandørerne, som jeg gik op i. I telebranchen var det samarbejdet og kollegaerne, som var det vigtigste. I dag er det arbejdet med kunderne og deres udvikling, som driver mig. Men jeg bruger da en del af de kompetencer jeg har lært undervejs i mit job i dag. Når man er selvstændig har man virkelig mange kasketter på, så man skal kunne lidt af hvert.

Du har netop udgivet bogen “Gaven i Kritik”, som handler om hvordan vi bliver bedre til at give og modtage kritik. Vi kommer mere ind på indholdet af bogen i Del 2 af dette Interview, men har bogen været længe undervejs? Er det din første udgivelse?

Privatfoto. Copyright Maj Bjerre

Det er min første udgivelse. Man kan måske sige, at den har været længe undervejs, selvom det er gået virkelig stærkt med at skrive den. Jeg har i de sidste 13 år holdt foredrag under samme titel, og ofte tænkt på at skrive en slags håndbog, som deltagerne kunne få med hjem efter foredragene.

I efteråret blev jeg booket til at holde foredraget et par gange, og så tænkte jeg, at det var tid til at få skrevet min viden og erfaring ned. Da jeg først fik sat mig, var 90% af bogen skrevet på 14 dage. Der lå den så og ventede til starten af januar, hvor jeg besluttede at udgive den som bog.

Har det været nemt at skrive bogen eller var der et tidspunkt hvor du ramte muren og tænkte at det godt nok var op af bakke? Hvis ja, hvordan kom du igennem den udfordring?

Gaven i kritik var super nem at skrive. Jeg sammenligner det lidt med, når musikere fortæller, at de skrev en sang på 5 min. Sådan har det været med denne bog. Den lå klar og skulle bare skrives. Udgivelsen har været ligeså. Der har været store beslutninger undervejs, det har været hårdt, men aldrig svært

Men jeg kender det med at ramme muren. Selvom Gaven i kritik er min første udgivelse, så var jeg i gang med at skrive på en anden bog, som jeg ikke rigtigt kunne forløse. En af mine leveregler er, at man altid skal følge flowet. Følg vandet, hvor det løber naturligt, og det gav bare mening at bruge lidt tid på Gaven i kritik. At det så blev til en lidt længere pause end planlagt er jo en anden sag. Jeg har til tider følt mig lidt ”utro” overfor den første bog, fordi det egentlig var den jeg helst ville ud med først.

Hvad er den største udfordring og største gave ved at skrive din egen bog?

Den største udfordring har nok været man langt hen ad vejen står alene med alle beslutningerne. Men samtidig giver det også en kæmpe frihed, indflydelse og glæde. Når man ser og følger bogen materialisere sig, skridt for skridt til den ligger færdig i sine hænder. Den største gave har nok været den synlige støtte, opbakning og hjælp jeg har fået nær og fjern. Det er stort og har bevæget mig meget.

Hvorfor har du valgt at udgive bogen selv? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Da jeg skrev bogen i efteråret svor jeg, at jeg ALDRIG selv skulle være forelægger. Men man tager en beslutning indtil man tager en ny. Da jeg mellem jul og nytår stod med en næsten færdig bog kunne jeg se, at hvis jeg skulle have et større forlag med, ville bogen ikke se dagens lys før sommerferien og måske først til efteråret.

Når man sender en bog til et forlag, så kan der gå mange uger før man hører fra dem og det kunne jeg bare ikke vente på. Jeg havde en samtale med en bekendt, som selv lige havde udgivet sin egen gin-bog, og han gav mig et godt overblik over processen, og det gjorde det overskueligt for mig. Man skal sætte sig ind i alle elementer af bogens tilblivelse lige fra layout, trykfarve, papirstørrelse og salgskanaler. Selvom du har masser af folk til at hjælpe, så er det dig der siger ja eller nej – det er også dig som betaler regningen! Der skal lægges virkelig mange timer i, men jeg synes det har været en super sjov proces.

Der er mange fordele og ulemper ved at gøre det selv, men alt i alt synes jeg at det har været tiden og kræfterne værd. Jeg fået den bog jeg gerne ville have, og er stolt og glad for den gode modtagelse.

Nu handler bogen om at give og modtage kritik på en konstruktiv måde. Er du selv nervøs for at få kritik af din nye bog? Hvis ja, hvordan håndterer du den “frygt” hvis vi kan kalde den det?

Det er klart, at når man udgiver sin første bog, så er det forbundet med en vis spænding. Og når man samtidig skriver en bog om at være god til at modtage kritik, så har jeg da overvejet, om jeg satte mig på en udsat plads. Men jeg ved af erfaring at bogens indhold er værdifuldt for mange mennesker, det har jeg set på de mange foredrag jeg har afholdt. Jeg har set, hvordan mennesker har ændret deres forhold til kritik på 10 min. med nogle af de øvelser bogen indeholder, og det har jeg holdt fast i.

Faktisk var spændingen højest, da jeg sendte bogen til mine betalæsere. Det var ligesom et realitycheck, og den gik fra at være noget jeg talte om til at være noget andre talte om. Der var jo ingen vej tilbage. Jeg tror ikke jeg vil sige, at jeg har været decideret bange for at få kritik af bogen, men jeg har været virkelig spændt på, hvordan den ville blive modtaget.

Jeg kan se du har været i diverse landsdækkende Aviser (Børsen, Kristlig Dagblad mm.) og i Go’Morgen Danmark. Det er jo super godt gået. Hvordan har du fået skabt den gode PR? Har du brugt et bureau eller “gjort det selv”?

Jeg har gjort rigtigt meget selv, men jeg har også fået hjælp af en PR konsulent. Vi har forsøgt at skabe fokus på emnet kritik, frem for at få boganmeldelser. Det giver en større og mere dybdegående omtale, og det var vigtigt i forhold til formålet med bogen.

Hvordan har responsen været på den nye bog?

Den har været overvældende god. Jeg er dybt taknemmelig for den store interesse for emnet. Jeg har jo ikke skrevet den for at sælge bøger, men for at sætte fokus på et emne, som er vigtigt for mig. Men jeg er da glad for at jeg fik lektørudtalelse, at den er at finde i rigtigt mange boghandlere og at den nu kan lånes på bibliotekerne. Nu kommer den også snart ud på lydbog, og så er der endnu flere, som kan få glæde af den.

Er der noget du ville ønske du havde vidst inden du valgte at skrive og udgive din egen bog?

Ikke rigtigt. På den ene side ville jeg gerne vidst, hvordan man udgiver en bog, men på den anden side har det også været virkelig sjovt og spændende at finde ud af det undervejs.

Du fortalte mig at du er i gang med at skrive en anden bog også…hvad er emnet for den og har du nogen idé om hvornår den er færdig?

Gaven i kritik overhalede lige indenom! Men jeg har virkelig lært, hvor enkel, kort og tydelig en bog skal være for at nå mange.

Jeg håber på den anden bog bliver færdig til foråret 2019, men min erfaring er, at en bog tager den tid en bog tager. Den kan ikke forceres. Bogen handler om formålsdrevet ledelse og hvordan man får succes med det. Det vi gør skal give mening, og jeg tror at man som menneske må finde ud af, hvad det er man tror på og er passioneret omkring, og så bruge sine evner og talenter på at fremme den sag. Det er der, vi som mennesker er lykkeligst, og der hvor vi kan finde vores energi og drive. Jeg har til bogen interviewet nogle virkelige seje ledere, som giver deres bud på, hvad der skal til for at lede med formålet forrest. Og alt det skulle gerne gå op i en højere enhed og ende som en bog.

Hvis du skal give os andre, der har en forfatter i maven og gerne vil skrive en bog, et godt råd med på vejen hvad skal det så være?

Det vigtigste er nok, at man skriv om noget, der betyder noget for en, og noget som man brænder for at formidle til andre. På den måde kommer det til at handle mere om emnet end om bogen. At skrive en bog i sig selv er jo ikke det, som gør en lykkelig, men det at gøre en forskel for andre, gør. I hvert fald hvis du spørger mig.

Links til Maj Bjerres hjemmeside og sider på sociale medier:

I næste uge kommer Del 2 af Månedens Interview med Maj Bjerre.
—0—

Tak fordi du læser med!

Smil fra Berlin

Nina

Pssst…. Her kan du læse April Måneds Interview med Ditte Young – Clairvoyant, Coach, Terapeut, Dyrehealer og mor til en søn på 9 år med Autisme.

Glæd jer!

Glæd jer!

Jeg er ved at lytte til Maj Bjerres spritnye bog “Gaven i kritik”. Den er godt nok inspirerende og brugbar og DU kan komme helt ind på livet af Maj på fredag, når jeg poster 1. del af Månedens Interview med Maj Bjerre.

Maj Bjerres nye bog Gaven i kritik.

De emner vi kommer ind på i Månedens Interview er:

  • Hvem er Maj Bjerre og hvordan er det at skrive en bog og selv udgive den?
  • Hvordan kan vi blive bedre til at give og modtage kritik, så den bliver konstruktiv? Hvad er Hemmeligheden bag klar kommunikation. Det er det emne Maj skriver om i hendes nye bog “Gaven i Kritik”. Maj har arbejdet med dette emne i mere end 10 år og har samlet alt hendes viden i denne 100 siders bog.
  • Passion! Hvorfor er den vigtigt for performance på jobbet, vores inspiration, vores lykke generelt, vores forhold til andre på job og privatlivet?

Følg med fra på fredag i denne uge når Del 1 af månedens Interview er oppe!

God læselyst,

Nina

Blebadebukser fra Watery.dk

Blebadebukser fra Watery.dk
Blebadeshortsene Lässig fra Watery ser præcis ud som på billedet.

Sponsoreret indlæg! Endelig kom den, vores pakke med blebadebukser fra Watery. Vi tester den model der hedder Lässig og du kan se den ved at klikke her. De skulle egentlig testes i en svømmehal eller på stranden (liiiidt for koldt pt i Berlin), men min søn har været syg, så badekarret er blevet vores “testplads”.

Mit første indtryk, da jeg åbnede pakken, var meget positivt. Udover badebukserne til min søn på 2 år var der også en badehætte og et fint kort i pakken. Det er god service. Her stod hvordan man kunne få hele sit køb refunderet ved at deltage i en konkurrence, som løber hver måned.

Indlæg i vores pakke fra Watery.

Badbukserne var langt flottere end jeg havde ventet og i super kvalitet, med lille blebuks indeni. Men hvordan er pasformen og holder de nu også tæt?

Sådan ser blebadebukserne ud indeni.
Strike a pose 😉 Klar til at hoppe i vandet i Blebadeshorts fra Watery!
Og naturligvis…Blebadebukserne fra Watery bagfra 😉

Badebukserne kom nemt på og sidder godt på min 2 årige dreng (Han er en str 98). Han skal dog ikke vokse meget mere før de er for små og vi har bestilt str 24 mdr. Lige nu sidder de perfekt. Jeg ville have foretrukket at man kunne regulere størrelsen om maven med en “rigtig” snor og ikke blot en pyntesnot, som er på nu. Mere fordi det begrænser hvor godt de sidder hvis ens barn er lidt mindre end min søn er nu. Blebuksen indeni shortsene kan godt virke lidt stram om lårene, men den skal jo også sidde helt tæt for at holde tæt. Da jeg tog badebukserna af igen efter leg kunne jeg se der var vand indeni dem da han stod op. Det er naturligvis fordi det der evt. kommer ud (pipi og pupu) ikke skal komme udenfor blebuksen. Hvordan man så lige håndterer en “fyldt” blebadebuks når det ikke blot er vand der er indeni, har jeg endnu ikke prøvet (oooh de billeder jeg får på nethinden..phew).

Det er en lækker kvalitet og langt højere end min forventning. Elsker designet og de små detaljer. Min søn ligner en super cute surfer dude og jeg er vild med printet på stoffet. De føles også rare når de er våde og tørrer hurtigt.

De koster 229kr, hvilket er i den lidt højere ende end det jeg kan se man kan få på andre til billigere penge, men de er bare ikke lige så flotte.

Alt i alt er vi (både Jordan og jeg) godt tilfredse og glæder os over et par lækre blebadeshorts og god og hurtig service fra Watery.dk.

Bring on the SUMMER cause we are ready!

Smil fra Berlin.

Næste Måneds Interview

Næste Måneds Interview

Hvad er Månedens Interview?

Hver måned præsenteres en person jeg beundrer fordi de tør leve et liv lidt uden for “normalen” og realisere en eller flere drømme.

Jeg elsker når folk tør gøre noget der er lidt anderledes. Når de tør springe rammerne for hvad der er traditionelt og gerne når det kommer til uddannelse (eller mangel på samme) og vores jobs.

Hvad er det der får disse folk til at turde gå imod strømmen? Er de nervøse for hvordan det skal gå? Tænker de overhovedet over det eller følger de bare deres passion? Det og meget andet søger jeg svar på.

På fredag d. 4. Maj kan du læse Del 1 af Maj Måneds Interview! 

Hvem er med i maj Måneds Interview?

Maj Bjerre – Gæst i næste Måneds Interview. Foto: Stine Christiansen

Jeg glæder mig rigtig meget til at præsentere Jer for den debutterende Forfatter, Coach, Foredragsholder og Mor, Maj Bjerre, der også har drevet selvstændig virksomhed siden 2002. Selvfølgelig skal Maj være med i Maj Måneds Interview!

Jeg hørte om Maj igennem en fælles ven. Vi skrev lidt sammen og hun fortalte at hendes nye bog Gaven i Kritik er hendes første. Hun var faktisk igang med at skrive en anden bog, da hun fik idéen til denne bog og den blev hun færdig med først. Det synes jeg lød helt vildt.

Hvad også er spændende er at Maj selv har udgivet bogen. Derudover er det er interessant og meget relevant emne hun skriver om: Gaven i kritik. Hvordan vi giver og modtager kritik bedst muligt så den bliver konstruktiv, brugbar og lærerig og ikke ender i mudderkast og sårede følelser.

Maj har også et indgående kendskab til Passion og hvor vigtig den er på vores job.

Det er noget jeg finder super interessant og relevant. Jeg tror nemlig selv på at vi, hvis vi arbejder med noget vi er passionerede omkring, så bliver vi lykkeligere og bedre medarbejdere end det modsatte (hvis vi keder os i vores job).

Hvis vi elsker det vi laver er det nemmere for os at yde lidt mere fordi det er sjovt, spændende og vi brænder for det. Det tror jeg har en positiv effekt på både jobbet og i privaten fordi det giver energi fremfor at dræne os. Med denne “påstand” er jeg naturligvis selv meget spændt på at høre hvad Maj har at sige til emnet Passion. Og hvordan man finder mod til at arbejde med netop det man brænder for?

Jeg vil spørge Maj om hvordan det er at skrive en bog!

Jeg går også og drømmer om at skrive en bog en dag. Men, hvordan er det at skrive en bog? Hvor lang tid tog det for Maj? Var der mange udkast inden hun endte med Gaven i Kritik. Var hun ved at give op undervejs? Hvad var det sværeste ved at skrive bogen? Hvad var den største gave ved at skrive bogen? Hvordan promoverer man sin egen bog?

Emnet Kritik, som hendes bog omhandler, er enormt spændende og vigtigt, da de fleste af os hader at få kritik og heller ikke kan li´at gi den. Hvordan mener Maj vi kan blive bedre til at bruge og give konstruktiv kritik / feedback? Hun har arbejdejdet med emnet i mere end 10 år og har samlet alt hendes erfaring om emnet i denne bog.

Så kære dig. Vi skal på en rejse sammen med Maj og det hele begynder Fredag d. 4. Maj her på bloggen.

—0—

Psst…Fik du læst sidste måneds interview?

Læs sidste Måneds Interview med Ditte Young, som er Clairvoyant, Coach, Dyretelepatør/healer og mor til en søn med Autisme, Du kan læse det ved at klikke lige her.

Rigtig god weekend!

Smil fra solrige Berlin

 

BerlinTips – God og Billig Frisør (Sponsoreret indhold)

BerlinTips – God og Billig Frisør (Sponsoreret indhold)

Jeg troede ikke jeg skulle ind i en af de der billige frisører. Sådan en hvor man ikke kan bestille tid, men bare møder op, kommer på en venteliste og så får man en sms 20min inden det er ens tur.

Så går det løs….På vej ind til Frisør Kopfsache i Berlin

Jeg er nemlig lidt forvændt med luksusklipninger igennem mange år. Det begyndte da jeg blev hårmodel for Line Bomholt, en super sød og mega dygtig eksklusiv frisør i Indre Kbh.

Men, nu havde jeg fået et gavekort til en klipning i Kopfsache, som er en discount klippekæde i Berlin, så det skulle prøves. I sidste uge tog jeg mod til mig og gik ind i Kopfsache på Potsdamer Strasse i Berlin.

Jeg skulle taste navn og telefonnummer ind på en skærm og så spurgte systemet mig om jeg havde en frisør jeg ville klippes af eller var “ligeglad”. Jeg kendte ikke nogle af frisørene og skrev ikke nogen præference. Kunne dog se på forhånd hvor mange der var i kø og til hvilke frisører. Der var 2 ud af de 4 som var meget populære. “Det bliver godt nok spændende det her”, tænkte jeg!

Hvad koster det for en klipning?

Jeg tog et billede af prislisten, så du kan se den herunder. Hvis man er en hel familie der lige skal klippes og man selv kan føntørre sit hår, så er det virkelig billigt! €18 per “hovede”, hvilket vil sige ca 140kr.

Der kan godt være lang ventetid….men de har et smart system!

Jeg kom forbi kl 12.00 på en hverdag og var nr 14 på listen! Jeg måtte vente i 1 1/2 før det blev min tur. Da jeg ikke havde skrevet mig på en bestemt frisør kom jeg nok hurtigere til. Jeg fik en sms 20min inden det var min tur, og kunne sidde på en cafe og nyde solen imens. Det er smart.

OBS – hvis du vil være sikker på at få en frisør der kan engelsk, så spørg lige hvem der kan det inden du lader systemet vælge frisør for dig.

Jeg kan også forestille mig der er lidt længere ventetid i weekenden, så derfor ville jeg komme så tæt på åbningstid som muligt og så blive registreret. Så kan man jo spørge om en ca. ventetid, hvis de kan sige noget om det og lave noget andet imens man venter. Jeg ved ikke om man kan få sms til udenlandsk mobil. Hvis ikke må man bare vente inde hos frisøren.

Der er en kaffe/cappucino/kakao/te automat hvor man kan stille tørsten for kun €0,60 per kop. Der er også nye ugeblade og finansugeblade man kan læse…dog kun på tysk!

Jeg blev klippet af Manja som spurgte om jeg selv kunne føntørre håret, for så havde hun tid nu.

Helt sikkert. Det kan jeg da finde ud af. Jeg satte mig i stolen og hun spurgte hvad jeg ville ha’ gjort ved mit hår. “Pandehår og så lidt mere cool klip en den konede klipning jeg har” svarede jeg. “Men jeg har ikke så meget tid til at sætte hår hver morgen, så det skal også være lidt enkelt og ikke noget jeg skal glatte hver dag” sagde jeg. Mon det er sådan en standart “mor frase”?

Vi blev enige om at nappe ca 3cm af længden og holde det i én længde uden etager og så med lige pandehår, for det kan jeg bedst lide. Så er det lidt mere “grafisk” i udtrykket, hvilket passer godt til mig.

Navnet på Manja som jeg blev klippet af hos Kopfsache

Så gik hun igang med at vaske mit hår og derefter tog det kun 20min at klippe mit hår (!). Jeg har prøvet at få klippet pandehår mange steder og det er virkelig noget der kan gå MEGET galt. Men, til min store og positive overraskelse fik jeg en super klipning.

Det er klart at det ikke er helt så gennemklippet som hos en frisør der bruger 30-40min eller mere, men jeg er virkelig tilfreds. Efter jeg selv havde tørret og glattet mit hår gennemtjekkede Manja at det var lige og det blev rettet lidt til.

And the final result – Udover at jeg ser temmelig “skæv” ud i ansigtet på det her billede, så er jeg vild med håret 😉 Bagved er min søde frisør Manja.

Det er en god idé at have kontanter med da de mange steder kun tager tyske debit kort!

Sådan er det mange steder i Tyskland og det virkede SÅ underligt i begyndelsen, men nu har jeg vendt mig til det – også på cafeér og i butikker. So, always have cash with you. Her har vi nemlig ikke mobile pay 😉

Så her var et lille tip fra mig til jer, der alligevel skal til Berlin og gerne vil ha’ en god og billig klip. Det er dog naturligvis altid an på frisøren og på dit hår om resultatet bliver godt. Jeg kan bare sige at jeg er meget tilfreds og kommer tilbage til samme Manja hos Kopfsache igen.

Smil fra Berlin

Nina

Psst… hvis du prøver frisørkæden kan vi jo dele erfaringer ved at du blot kommenterer dette indlæg med din egen oplevelse.

 

Månedens Interview – Ditte Young – Del 5

Månedens Interview – Ditte Young – Del 5

Nu er vi fremme ved 5. og sidste del af Månedens Interview som i denne måned er med Ditte Young. Ditte er Clairvoyant, Coach, Terapeut, Dyrehealer og Dyretelepatør (ja hun kan tale med dyr!) og så er hun mor til Phillip som er 9 år og autist. Det er blevet til nogle inspirerende, rørende og meget personlige interviews. Du kan finde links til hendes website mm neders i blogindlægget.

Idag skal det handle om et for mange af os, svært og tabubelagt emne: Døden.

Døden er et emne som de fleste af os ikke ønsker at tænke på, omend vi alle bliver berørt af det og selv en dag skal dø. Måske er det fordi vi i 1000’er af år har fået at vide at der muligvis kan vente et helvede? Måske fordi nogle siger, at døden er slutningen på alt og der IKKE er noget andet. Men, hvad nu hvis der er noget andet? Noget smukkere end det her liv? Ville vi så være bange for at skulle “herfra”? Ville vi så sørge ligeså meget når vi mistede nogle vi elsker?

Fotograf: Mille Berger Schlundt

Jeg har ofte tænkt over hvad der sker når vi dør og det har jeg spurgt Ditte om. Hvad mener hun der er på “den anden side”? Hun kommunikerer jo med afdøde og hvad fortæller de hende om det vi opfatter som døden? Hvordan kan vi støtte de døende? Hvad siger man til en der er ved at dø? Det og meget mere svarer Ditte på i dette indlæg.

Det er mit ønske at dette interview kan bringe lidt ro til de af os, der er bange for døden og til de af os der er i sorg over at have mistet eller skal miste en vi elsker.

Fik du ikke læste Del 1, 2, 3 og 4, så kan du finde links til dem herunder:

Del 1 – Ditte og hendes clairvoyante evner.

Del 2 – Særligt Sensitive Børn og deres specielle evner.

Del 3 –  Dyretelepati og dyrehealing.

Del 4 – Hvordan er det at være mor til en autistisk søn, som var født blind og som Ditte fik trænet op til at se, trods lægernes dom som var at han aldrig ville kunne se. Hun giver i dette indlæg egne råd videre til forældre med autistiske børn.

God læselyst!

–o–

 

De fleste af os har prøvet at miste og der er mange som har stor dødsangst og andre som ingen har. Fælles for os alle er, at vi skal samme vej. Så, hvad mener du egentlig der er på “den anden side”?

Jeg kender faktisk ikke nogen mennesker, som ikke er bange for døden i en eller anden udstrækning. Enten er de selv bange for at dø, eller også er de bange for at miste andre til døden såsom deres børn.

Jeg sidder ikke med den endegyldige sandhed. Jeg kan kun beskrive, hvad jeg har erfaret indtil videre igennem mit arbejde med hvad der er “på den anden side”. Ligeså snart jeg tror, at jeg er blevet klogere på det, så åbner der sig igen noget nyt op til en verden og et univers, som er så stort, så det er udenfor min fatteevne. Det er nok meget sundt.

Det stiller mig overfor en konstant nysgerrighed og også en ydmyghed over, at jeg faktisk ikke ved en skid 🙂

Det jeg har set, mærket og erfaret om det der er på den anden side er en læring. Fuldstændig ligesom med livet. Så på den måde tror jeg på, at vore sjæle forlader vores fysiske kroppe og går videre til et andet sted, som de fleste af os kender, som “himlen”.

Grunden til, at den kaldes det, er både pga. hvad den blev kaldt historisk set (bl.a. i biblen) men også udfra den følelse man får, på den anden side. En følelse af kun at være omgivet af kærlighed, rummelighed og forståelse. Der er ingen behov såsom sult, tørst, penge, magt og himlen skabes ud fra, hvad man selv synes er himmelsk. Så på den måde, ser himlen ud, som den enkelte ønsker den skal være.

Er du bange for døden?

Jeg er bange for at skulle dø i smerte, eller at andre oplever smerte omkring mig. Altsammen noget, som er forbundet med min eller andres fysiske krop. Men efter at have mærket, hvad der er på den anden side, så er jeg ikke bange for selve døden mere. Det har jeg været og jeg har arbejdet meget med min dødsangst både i terapi og også ved at undersøge det både på clairvoyance uddannelsen og i mit arbejde som clairvoyant.

Er døden noget vi skal være bange for?

Jeg synes mere, at vi skal være bange for ikke at leve 🙂

Den udviklingsproces, som jeg tror vi allesammen befinder os i, fortsætter jo på den anden side. Det er også derfor, at jeg tror på, at hvis der er problemstillinger vi ikke lærer af mens vi er her på jorden, så får vi da bare “en tur til”. Vi genfødes med det samme tema og dermed de samme problemstillinger, som opleves som værende smertefulde for os helt inde i sjælen. Det er også det, som man kalder for “karma”.

Det er klart, at hvis man er et menneske, som ikke VIL tage et ansvar for noget som helst. Hvis man igennem hele sit liv har snydt og bedraget andre mennesker. Hvis man i bund og grund ikke har udvist nogen former for empati eller omsorg for andre mennesker overhovedet og hvis man ikke engang har ville standse op, blot for et split sekund og tænke over, hvad man selv kunne gøre anderledes? Ja så er det pænt “op af bakke” at komme over på den anden side. OG det siger jeg, fordi følelsen går med.

Med den viden jeg har, så får man lov til at tænke lidt over tingene “derovre” indtil man kan komme op med et svar på, hvad man kunne have gjort anderledes i livet. Altsammen noget, som jo udvikler os mennesker. Og så kan døden godt føles en anelse “langhåret”, med snerten af at komme i “helvede” 🙂

Jeg tror ikke på en himmel og et helvede med en mand med en trefork og ild ud af øjnene. Men jeg har set en følelse og dermed en energi, som kan føles himmelsk og en følelse af at noget, der kan føles som et helvede.

Nogle døende siger de kan se engle eller afdøde. Er det rigtigt og har du selv set disse “væsener”.

Ja det er fuldstændig korrekt. Jeg har både hørt om det fra mennesker jeg kender, som har haft nær døds oplevelser, folk som har været i koma, og som har været lige ved at dø eller som er blevet genoplivet.

Jeg har læst så mange bøger om andres fortællinger, så jeg ved med 1000 % sikkerhed, at mange døende kan se engle og andre afdøde, som venter på dem. Jeg kan selv se begge dele.

Englene kommer fra en langt højere frekvens og dermed også mere “udviklet” energi end de afdøde. Englene er der for at hjælpe os allesammen. De hjælper bare kun, hvis man beder om det!

De afdøde har oftest mere interesse i at forsøge at trænge igennem til de efterladte på den ene eller den anden måde. Og oftest er vi mennesker mest lydhøre overfor dem, når vi er lige ved at falde i søvn, da vi her kan møde dem på en anden frekvens end i vågen tilstand.

Er de døde omkring os efter døden og er det mest i begyndelsen efter nylig død eller resten af vores eget liv?

Når en sjæl går bort, så er det min oplevelse, at de bliver hos de efterladte og sørgende i noget tid efter deres bortgang. Oftest bliver de omkring os til deres fysiske krop er begravet. Og afhængig af hvor stor sorgen er, så bliver de selvfølgelig og forsøger at enten komme igennem til de efterladte, eller sender dem blot kærlighed og omsorg fra dér hvor de er.

Når de afdøde går helt over på den anden side, så kan de sagtens komme “ned” til os og følge med i hvad vi laver, om vi har det godt og om alt går som det skal etc. Men der befinder de sig på en højere frekvens. Det er den eneste forskel.

Du skal forestille dig, at universet, hvor jeg er overbevist om, at vi jo allesammen kommer fra og dér hvor vi allesammen skal hen, er opdelt i flere dimensioner. Og jeg bliver lige overrasket hver gang jeg ser og oplever flere af de her lag. Det er udover min fatteevne og det er heller ikke meningen, at jeg skal vide alt. Derovre åbner perspektivet sig ofte og derfor oplever jeg også, at de fleste sjæle og væsener oftest er ekstremt kærlige og rummelige. Det er fordi de forstår på et højere plan. Et plan som er drevet og baseret på ren kærlighed og ikke på ego’et.

Hvordan kan vi tale med vores affdøde?

Ved at sende dem en tanke og se deres ansigter foran dig. Kunsten er at stole på de svar, som de sender retur.

Det er ikke altid, at man kan etablere en kontakt. På den anden side har sjælene jo også et “liv”, hvor de er ved at lære noget. De er ikke fortravlede i samme grad som her. Men på den anden side forsvinder tid, sted og rum og derfor kan de sidde og kigge på en solnedgang og have en følelse af, at de har siddet der i ti minutter. Men hvis vi tog tid på dem nede fra jorden, havde de måske siddet der i 50 år.

Når du tænker på en afdød intensivt, så “ringer du dem op”. Og derfor kan du jo sagtens få fat i dem. Men ud fra denne viden, synes jeg også, at det er respektfuldt at ære dem ved at mindes dem og selvfølgelig tale om dem. Men at sidde og “ringe dem op” konstant, er forstyrrende for dem i den proces de selv er igang med.

Hvorfor dør vi?

Fordi den udvikling vi engang besluttede os for at gennemgå, eller den udvikling vi ville hjælpe andre med at gennemgå er slut. Dette sker ved en afrunding og død på noget gammelt, så noget nyt kan opstå. Og det nye bliver så genfødt i form af et nyt liv.

Når vi nu taler om død, så er det jo slutningen på et liv. Hvorfor tror du vi lever her på jorden?

I bund og grund tror jeg på, at vi lever med det formål at blive næstekærlige. Men der er godt nok lang vej endnu hen til det mål for hele menneskeheden 🙂

Hver enkelt af os har på et tidspunkt på den anden side besluttet os for at skulle lære noget bestemt i dette liv (et særligt tema). Et eksempel kunne være:

“Okay jeg har forstået, at det jeg ikke lærte sidste gang jeg var her, som fx. var at jeg havde enormt svært ved at elske mig selv i form af et lavt selvværd, ja det gjorde altså, at jeg lod mit lave selvværd gå udover andre mennesker.

Det gjorde jeg ved at jeg altid var mine kærester utro. I mit næste liv vil jeg gerne prøve at lære noget om at elske mig selv mere og mærke hvordan det føltes, når andre bedrager mig, så der bliver skabt en balance inde i min sjæl”.

På denne måde får vedkommende en mulighed for at blive genfødt i en tid og til et liv, hvor han eller hun lærer om det tema. Og dermed har personen altså “karma” med sig.

Når jeg siger, at dette er udover min fatteevne, så er det fordi det er fuldstændig surrealistisk for mig at begribe hvordan universet holder styr på, at alle skal lære noget. Hvem er det der vurderer hvor man skal hen i verden, evt udenfor verden og i hvilken tidsalder.

Samtidig tror jeg på, at universet forsøger at sikre en form for konstant udvikling for os allesammen. Det er så stort, at min egen hjerne tit står af.

Når du siger liv “udenfor verden”, mener du så du tror på liv andre steder end på jorden?

Ja jeg tror på at der er liv på andre planeter end jorden, men ikke i form af at vi er mennesker.
Jeg tror på, at vi fx. kan blive til stjerner og meget andet. Jeg tror på, at vi allesammen udspiller en vigtig rolle som en del af en større organisme og derfor hører vi allesammen sammen 🙂

Du tror altså på karma og at vi kommer igen her på jorden efter døden?

Ja det gør jeg da i allerhøjeste grad. Reinkarnation kan også føles genkendeligt, når man møder et andet menneske og man har en meget kraftig følelse af, at man har været sammen før. Ens rationelle hjerne ved godt, at det har man ikke.

Det kan også ringe ind i ens sjæl, når man altid har været enormt tiltrukket af et bestemt land, men man kan ikke forklare hvorfor. Når man så får at vide af fx. en clairvoyant, at man har levet i Tibet eller i Egypten før, så begynder det at give mening.

Kan du give et godt råd til nogen som støtter en døende? Er der noget vi kan sige for at berolige dem?

Til de pårørende, som støtter en døende, så er der to muligheder for mig. Den ene er at støtte op omkring et menneske, som har sluttet fred med at dø. Den anden er at støtte op omkring et menneske, som ikke endnu har sluttet fred med at dø og er dødsangst.

Hvis du er pårørende til et menneske, som godt ved, hvor det bærer hen og egentlig finder ro med det, så oplever jeg, at disse mennesker oftest kæmper for at holde sig i live for de pårørendes skyld.

Jeg ser og hører ofte historier om, at når et menneske, som er tæt på at dø har set alle familiemedlemmerne, og måske også har fået sluttet fred med fx. en bror og en søster, eller når vedkommende har nået at blive bedsteforældre etc., så ved de, at de kan give slip og overgå til døden.

Rådet til disse pårørende er at fortælle den døende, at du/I er der og er stolte af alle de ting, som han eller hun har gjort for dig/jer. Skab en energi med gode minder, selvindsigt og kærlighed. Sådan hjælper du personen videre på den smukkeste måde.

Nogle gange er den største kærlighedserklæring en efterladt kan give den døende, at kunne give slip og sige farvel, selvom det er svært.

For de personer, som vil hjælpe en person som endnu ikke har sluttet fred med døden af den ene eller den anden årsag, vil mit bedste råd være, at I fortæller dem, at i himlen er der kun kærlighed.

Der er varme, lys, ro og de kan altid få fat på os fra den anden side. Der er ingen tid og sted. Der er ikke smerter, fordi der ikke er en fysisk krop. De kan vise sig i en fysisk krop hvis de ønsker det, men fordi der kun er sjæle på den anden side, har vi ikke brug for en krop mere. Derfor mærker vi ikke smerte, sult, tørst, seksual drift og meget mere “derovre”. Det føles fantastisk og når de døende tør give slip og gå derhen, vil det for dem være som at “komme hjem”.

Kan vi genskabe kontakt til nogle vi holder af når de er døde? Er der et tegn man kan give hinanden?

Ja du kan blot bede dem om at sende dig et tegn, hvis de er der. Men hold godt øje. Det kan nemlig være selv de mindste tegn du får.

Husk så på, at den nemmeste måde at give tegn på er via frekvenser. De befinder sig på en højere frekvens end os, så det er svært af flytte en stol, bare fordi du som menneske har brug for et bevis. Men de kan spille en sang i radioen, få lyset til at gå ud, slukke eller tænde for et TV, skrue op for et varmeanlæg etc. hvis de er kraftfulde nok.

Som jeg har beskrevet før, så vil jeg altid råde dig til ikke at “drive rovdrift” på dem ovre på den anden side, blot fordi du som efterladt har et behov for kontakten. De kan også have behov for en kontakt, og så er det din fornemmeste opgave at stole på det, når de sender eller viser dig noget / et tegn med den finhed, som det er dem muligt at gøre det, fra der hvor de er.

Kan du beskrive en personlige oplevelse med døden?

Ja, et familiemedlem kom ulykkeligvis i koma. Vi håbede, at vedkommende ville overleve, fordi hun var alt for ung til at dø. En dag så jeg hende pludselig stå lige foran mig i en stue. Hun beskrev nogle smykker, som det var vigtigt for hende blev fordelt til de rigtige mennesker. Smykker, som jeg ikke kendte til. Hun sendte mig blot en følelse af, hvor vigtigt det var for hende, inden hun tog herfra. Dér vidste jeg, at hun ville dø kort tid efter. Og hun døde næste dag.

Smykkerne blev fordelt til de respektive personer og så fuldstændig ud, som jeg fik dem beskrevet.

Til samtlige begravelser jeg er til, ser jeg de afdøde være til stede. De giver mig beskeder til de efterladte.

For det meste holder jeg dem bare for mig selv. Jeg giver dem kun videre, hvis de efterladte vil have beskederne af mig. Dem som er tætte på mig ved jo godt, at jeg kan.

Jeg ville finde det upassende at levere en besked til et menneske i total sorg, bare fordi jeg følte, at jeg skulle af med det, eller den afdøde havde behovet for det. Jeg har erfaret flere gange, at en sørgende og efterladt ikke altid kan rumme at få beskeder. De skal bare have lov til at være i sorgen og erkende, at dette var altså et endegyldigt farvel med den viden som de har.

Kan du beskrive den mest rørende oplevelse du har haft hvor du har genskabt kontakt til en person som er gået over på den anden side for en klient?

Jeg synes, at alle de gange jeg hjælper en klient med at etablere en kontakt til en afdød er lige rørende på hver sin forskellige måde.

Dét at vi skaber en genkendelse hos begge parter, en samhørighed, et møde, som er skabt i 1000% kærlighed er smukt. Det at kunne være tolk imellem to, som har problemstillinger de ikke fik løst mens de var i live, eller måske de ikke nåede at få sagt ordentligt farvel, det er rørende.

Det at den afdøde kan forklare hvad der skete før han eller hun fx. døde en pludselig død, eller ved selvmord er så smukt, så jeg ikke kan kategorisere eller prioritere de oplevelser jeg har. Hver sjæl er fuldstændig unik. Og det er deres historier ligeså.

Noget af det, som rører mig på det personlige plan, er selvfølgelig når jeg får skabt kontakt til afdøde børn. Det går lige i hjertekulen på mig, fordi det kan føles så ubegribeligt og også meningsløst, når et barn skal dø fra sine forældre.

Men uanset alderen på den sjæl jeg kommunikerer med, så oplever jeg, at når de først befinder sig på den anden side, så har de så stort et perspektiv, så alt hvad der bliver sagt og fortalt fra dem giver mening for den efterladte, de pårørende og i sandhed også for mig.

Og hver gang jeg ser en lille del af himlen, så bliver jeg også klogere 🙂

–0–

Læs mere om Ditte lige her:

Ditte Youngs Hjemmeside

Ditte Youngs Facebook

Ditte Youngs Developmentgruppe på Facebook

Næste Måneds Interview

Tak til Ditte for et spændende, inspirerende, personligt og lærerigt interview. I næste måned glæder mig til at introducere dig for endnu en person, jeg beundrer for at turde gå en anden vej en normen og/eller udleve deres passion. En modige vej. Er de nervøse for hvordan det skal gå? Tænker de overhovedet over det eller følger de bare deres passion? Er de nervøse for hvad andre vil tænke om dem? Hvordan forholder de sig til kritik? Hvad er deres baggrund og kan man i den forstå hvordan de er blevet som de er i dag?

Mit håb er at det vil inspirere flere af os til at følge små og store drømme og bryde ud af vores såkaldte “comfort zone”. Det er nemlig lige dér jeg tror på, at vi vokser og lærer vildt meget om os selv og finder ud af vi ofte kan mere end vi tror.

Tak fordi du læser med!

Smil fra

Nina

Månedens Interview – Ditte Young – Del 4

Månedens Interview – Ditte Young – Del 4

Del 4 – Hvordan er det at være mor til en autistisk søn, som var født blind og som Ditte fik trænet op til at se, trods lægernes dom som var at han aldrig ville kunne se. Ditte Young giver her egne råd videre til andre forældre med autistiske børn.

Nu er vi efterhånden nået frem til 4. og sidste del af Månedens Interview med Ditte Young (Coach, Terapeut, Clairvoyant, Dyretelepatør og mor til Phillip med Autisme). Vi har været inde på mange utraditionelle emner og jeg har valgt at dele interviewet op i 4 dele for at vi kunne komme ind på så meget som muligt. Herunder kan du klikke dig ind på de forskellige dele, hvis du ikke har læst del 1, 2 og 3 endnu.

Del 1 – Ditte og hendes clairvoyante evner.

Del 2 – Særligt Sensitive Børn og deres specielle evner.

Del 3 –  Dyretelepati og dyrehealing.

Del 4 – Hvordan er det at være mor til en autistisk søn, som var født blind og som Ditte fik trænet op til at se, trods lægernes dom som var at han aldrig ville kunne se. Hun giver i dette indlæg egne råd videre til forældre med autistiske børn.

Og ….. Det er med GLÆDE at jeg kan afsløre, at Ditte er gået med til at lave en Del 5. Jeg har selv ofte tænkt over hvad der sker når vi dør og det har jeg spurgt Ditte om. Der er mange som har stor dødsangst og andre som næsten ingen har. Fælles for os er, at vi ALLE skal samme vej. Så, hvad mener Ditte egentlig der er på “den anden side”? Hun kommunikerer med afdøde og hvad fortæller de hende om det vi opfatter som døden? Det og meget andet søger jeg svar på i næste og dermed sidste Del af dette meget anderledes og for mig, meget spændende Månedens Interview med Ditte Young.

Rigtig god læselyst

–o–

Ditte med hendes søn Phillip på 9 år. Phiilip blev født blind og er Autist.

Fordi jeg kender dig privat ved jeg, at du har en ”vild” historie om at trodse lægers dom over din autistiske søn, som var født blind. De sagde han aldrig kom til at se, men det gør han i dag fordi du tog sagen i egen hånd og trænede ham op til at kunne det. Var det din intuition der sagde lægerne tog fejl?

Det var faktisk hans far, som nægtede at tro på at det lægerne sagde var rigtigt.

Jeg var i for stort et chok til at tage det ind de sagde til mig. Det er klart, at som førstegangsmor er den eneste bekymring, om man føder et sundt og velskabt barn. Ingen af de diagnoser min søn fejler, var noget man kunne finde på nakkefoldsscanninger eller i uge 20.

Min intuition sagde mig til gengæld at der var noget galt. Både igennem graviditeten og også da han blev født. Det tog en krig at få skiftet sundhedsplejeren ud og finde en, som rent faktisk tog mig alvorligt og fik os indlagt øjeblikkeligt.

Hvordan har du fået ham til at se?

Jeg har trænet ham og trænet ham og trænet ham. Jeg har sørget for at skabe et støjfrit miljø i det omfang han havde brug for det, så han slog synssansen til og ikke høresansen, når han skulle se på noget.

Jeg iførte ham altid kontrast farver på tøjet og alt hvad han rørte ved havde en stærk farve, som er nemmest for babyer at se såsom rød, sort, gul, hvid etc.

Kan du beskrive den ”rejse” I har været på?

Det har været en følelsesmæssig rutchebane tur, som både har gjort mig stærkere og på den anden side, så ville jeg aldrig tage en tur til 🙂 Det er en rejse, som har vist sig at være givende på så mange punkter, men også en rejse, som har været så opslidende på mange andre punkter.

Af det hårde har været kampene med et kommunalt system og sagsbehandlere, som ikke har den fjerneste idé om hvad det vil sige, at have et handikappet barn. Det har været så hårdt, at forholdet mellem faderen og jeg ikke holdt.

Det har været 9 lange år uden søvn, fordi de fleste autister sover dårligt pga. over eller understimuli, så selv søvnklinikken på Herlev hospital gav op.

Det har været 9 meget lange år med bekymringer om hvad min søn kan klare både i hverdagen og i fremtiden.

Philip blev født blind (ONH, synsnervesvind), infantil autist, let retarderet og hypoton. Det betyder, at han havde nedsat muskelkraft. Det har betydet, at jeg har trænet ham til at få synsnerverne igang og ingen læger tror på, at man som udgangspunkt kan få gang i nerverne i Danmark, til trods for at arbejder med stamcellebehandlinger i flere dele af udlandet.

Han har været i en gå maskine (NF Walker) for at lære at holde sig oprejst og overhovedet kunne gå. Vi har måtte lære ham om rumfordeling, hvilket vil sige at der var noget der hed vægge, loft og gulv. Jeg har trænet ham til at holde en gaffel, som ikke gav nogen som helst mening for ham, fordi han ville mærke hvad han puttede i munden, hvilket jo er meget logisk, hvis vi andre skulle indtage mad, som vi ikke kunne se.

Jeg har trænet ham sammen med talepædagoger i at få et sprog. Det er først noget, som han nogenlunde mestrer i de senere år uden at det var rent ekkolali (gentagelser af hvad andre siger).

Og faderen og jeg har trænet ham langsomt i at blive alsidig og ikke ensidig spiser. En hjælp som jeg kun kunne finde ude i det private, og som ingen i det offentlige system desværre har kunne hjælpe mig med. Et problem, som mange forældre til autister bakser med og som stadig er en gåde for dem, hvordan de knækker. Jeg deler selvfølgelig ud af al den erfaring jeg kan, når jeg ser problemet fx. i grupper på Facebook etc.

Han har gået i specialbørnehave, hvor der kun var 3 børn på stuen af gangen. Jeg brugte de første mange år af hans levetid på at gå ind og ud af hospitalerne for at få ham udredt og finde ud af årsagerne til hans handikaps.

Vi havde et helt hold omkring os af synskonsulenter, neurologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, specialpædagoger, psykiater, børnepsykolog, sagsbehandlere etc. Ingen af disse instanser kunne tale sammen indenfor systemet.

Det medvirkede til, at jeg indkaldte til fælles netværksmøder for at sikre mig, at alle hørte de samme ting på det samme tidspunkt og for at nedbringe den tid jeg konstant brugte på at gå til møder.

Jeg er en kvinde og en mor, som er handlekraftig. Dét at inderst inde tro på at vi kunne få ham til at se og dét at jeg tror på viljen, troen og kærligheden gjorde, at jeg smørrede ærmerne op og blev ved og ved og ved og ved, samtidig med at jeg kørte min virksomhed som selvstændig på 4 timers søvn.

Én aften måtte jeg smide håndklædet i ringen. Faderen og jeg var gået fra hinanden, jeg var flyttet for mig selv med Philip og jeg var slidt ned til sokkeholderne. Den aften gik jeg ind og skrev en klage til Gud i Vor Frue Kirke i København.

I den periode følte jeg, at jeg mistede fodfæstet og blev nærmest indhentet af min egen “succes” på jobbet, da jeg lige havde medvirket i en TV udsendelse som dyretelepatør. På baggrund af 8 minutter på skærmen, blev jeg lagt ned af kunder, så jeg var booket i 1 1/2 år frem.

Jeg følte, at jeg måtte flygte og finde en ro et sted. Én af dem som mindede mig om at trække stikket og rent faktisk TVANG mig til at holde 2 dages fri – det var dig Nina Hall. Så tak for det. Det vil jeg aldrig glemme og det vil jeg huske til evig tid. For i de dage og i tiden der fulgte efter, fandt jeg min styrke igen.

En styrke som jeg måtte give til Philip, men også til mig selv. Jeg blev nødt til at se Philip som en gave til mig. Fra den dag af stod jeg nærmest i lære hos ham. Jeg begyndte at se at alle hans udfordringer blev mine styrker igennem mit arbejde.

Dét at lære at sanse endnu mere end jeg gjorde i forvejen betød, at mine evner blev endnu kraftigere og detaljerede. Og det gav pote.

Idag er Philip i specialskole og han både læser bøger, spiller iPad, ser TV, skriver, læser sågar på engelsk fordi han har lært det af at SE Youtube.

Han bliver aldrig jægerpilot eller får et kørekort. Men det er jeg også ligeglad med. Han kan vise mig, hvad han kan se og i dag kan han fortælle det når han læser op. Det er bl.a. dér jeg forstår hans verden.

Philip er også autist. Har du nogle råd du kan videregive til andre forældre af autistiske børn?

Ja. Det er en god idé at alle forældre forstår at verdenen mellem at være særlig sensitiv og autist ligger lige ved siden af hinanden. Det er en verden, hvor alt sanses meget mere og hvor i høj grad der sker en total overstimulering af nervesystemet.

Det vil sige, at hvis der er noget, som en “normalfungerende” kan trække på smilebåndet af, så vil en autist blive ved med at synes, at det er meget sjovt i flere minutter, fordi det “ringer ind” så længe i nervesystemet. Det betyder også, at hvis der er noget, som kan skabe frustration, så ringer det også ind i nervesystemet i langt længere tid end hos en “normalfungerende”, som kan “snappe ud af det”. Det kan en autist ikke.

En autists sind uanset hvor barnet befinder sig henne indenfor autismespektret, som er meget bredt og stort, har altid et sted, hvor der er potentialer. Så skab et miljø, som er på barnets præmis, hvor omverdenen må tilpasse sig barnet og ikke hvor det er barnet, som må tilpasse sig omverdenen.

Hvad er de umiddelbart største udfordringer du oplever ved at have et autistisk barn?

At systemet i højeste grad ikke er justeret til den type af børn. Bare kig på folkeskolerne, hvor regeringen tror, at inklusion er en god idé. Efter min mening fungerer det hverken for “normalfungerende” børn eller for autisterne.

Kig dig omkring – prøv at se hvor mange instanser og omgivelser som kræver, at du som menneske er i stand til at begå dig i storrumskulturer. Kantiner, caféer, fly, toge, busser, klasseværelser, familiemiddage.

Ingen af de steder er noget, som efter min mening er områder, hvor et autistisk barn kan trives eller være. I hvert fald ikke i længere tid af gangen. For at “overleve” det, så må barnet trække sig indad og gøre sin verden mindre. Det er hverken til gavn for barnet, eller for dem, som håber at de en eller anden dag kan virke en smule “normale”.

Og den største stressfaktor er sagsbehandlingen på kommunerne. Efter VK regeringen for nogle år tilbage lavede besparelser på handicap områderne og også på psykiatrien, er det gået støt ned af bakke.

Jeg hører fra samtlige mødre jeg kender, som har “diagnosebørn”, at de er ved at gå fuldstændig ned med stress. At de mødes med en skepsis og mistro. De får en følelse af, at det er nemmere at give op og ikke modtage nogle ydelser fra det kommunale system, end at forsøge at klare den selv.

Der burde velfærds Danmark godt nok skamme sig!

Hvorfor tror du der er så mange flere der får Autisme / Adhd i dag?

Min terapeutiske mor side tænker, at det gør der heller ikke. Vi lever bare i en tid, hvor det bliver opdaget.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at alle de “mærkelige børn”, som blev placeret i hjem, som blev isoleret, som begyndte at drikke, tage stoffer, ryge for meget hash, som var og er “adfærdsvanskelige” kunne have fået de samme bogstavs diagnoser påhæftet, hvis de havde levet i en nyere tid.

Den spirituelle mor side af mig tænker, at vi får flere og flere krystabørn til, som tvinger os til at være mere rummelige som mennesker. (Læs mere om dette emne i Del 2 om Særligt Sensitive Børn og deres særlige evner).

I næste og sidste del af mit interview med Ditte kommer vi ind på Døden. Har du nogle spørgsmål du ønsker jeg skal stille Ditte i den forbindelse, så skriv dem her i kommentarfeltet eller hvis du vil være anonym så skriv dem til mig på min mail: ninahall@gmail.com.

Læs mere om Ditte lige her:

Ditte Youngs Hjemmeside

Ditte Youngs Facebook

Ditte Youngs Developmentgruppe på Facebook

Tak fordi du læser med!

Smil fra

Nina

Månedens Interview – Ditte Young – Del 3

Månedens Interview – Ditte Young – Del 3

Del 3 – Dyretelepati og Dyrehealing

Jeg er ret sikker på at det ikke er så ofte de fleste af os læser om dyrehealing og dyretelepati, men det skal du til nu. Ditte Young (Coach, Terapeut, Clairvoyant, Dyretelepatør og mor til Phillip med Autisme) kan tale med både levende og døde dyr og “tune ind” på dyret blot v.h.a. af et billede. Det lyder jo helt absurd for mange af os, og netop derfor var jeg ret vild efter at interviewe Ditte om dette emne også.

Jeg har delt Månedens Interview op i 4 dele, da der var så meget jeg ville ind på med Ditte. Du kan læse Del 1 og Del 2 ved at klikke på dem i understående links.

Del 1 – Ditte og hendes clairvoyante evner.

Del 2 – Særligt Sensitive Børn og deres specielle evner.

Del 3 –  Dyretelepati og dyrehealing.

Del 4 – Hvordan er det at være mor til en autistisk søn, som var født blind og som Ditte fik trænet op til at se, trods lægernes dom som var at han aldrig ville kunne se. Hun giver her egne råd videre til andre forældre med autistiske børn.

Rigtig god læselyst!

Jeg er vildt fascineret af din evne til at kommunikere med dyr og du har netop skrevet en bog om hestetelepati. Hvornår opdagede du at du kunne tale med dyr?

Da jeg tog en uddannelse som clairvoyant i de sene teenage år, fortalte min underviser mig, at jeg var i stand til at tale med dyr.

Jeg syntes, at det var den mest mærkelige sætning jeg nogen sinde havde hørt i mit liv. Jeg havde ikke dyr, jeg har stadig ikke dyr og det var meget svært for mig at begribe, men jeg var nysgerrig.

Jeg begyndte at øve mig og der fandt jeg ud af, at jeg både kunne beskrive hvordan en lejlighed så ud i detaljer fra en undulat, hvordan hjemmene så ud for en hund eller kat. Dertil kommer både hvad personerne lavede i hjemmene, hvem de var, hvad de følte, tænkte, hvad de spiste, hvordan rumfordelingen var, hvilke møbler der befandt sig i boligen etc.

For hestene som er gået hen og er blevet min niche opdagede jeg, at jeg kunne “læsse heste” i trailere, som ingen andre havde haft succes med. Få dem til at springe over spring, som de før havde refuseret og meget mere.

I takt med, at jeg blev terapeut også og mor til Philip, som udviklede mine evner, gjorde det mig i stand til at arbejde hele vejen rundt om dyrene og især hestene. Det vil sige, at når jeg arbejder med heste og ryttere så arbejder jeg både med hvad hesten tænker og hvad den mærker uanset disciplin (spring, dressur, military, jagt, voltigering, trav, galop, western, skovtur etc.).

En stor del arbejdet med at hjælpe hesteejere, som synes, at deres heste har et problem, handler om, at få rytteren til at forstå deres heste! Når de forstår dem, så kan de også få de rette værktøjer til at afhjælpe adfærdsproblemerne. Problemer som tit og ofte hænger sammen med deres mennesker.

Derfor synes jeg, at arbejdet med heste og ryttere er så interessant, fordi det er komplekst. Det er det fordi intet menneske kan tvinge 500 kg til at gøre noget, som hesten egentlig ikke vil gøre. Det har vist mig, at heste (ja faktisk alle dyr) ønsker at samarbejde og yde noget for os som mennesker.

Med den viden, så føler jeg for, at vi må opføre os ordentligt overfor dyrene, når de stiller sig sådan til rådighed dag ud og dag ind.

Det er præcis af samme årsag at jeg hører mange mennesker fortælle mig, at det er nemmere at være sammen med dyr end mennesker. Dyrene dømmer ikke, de stiller sig til rådighed og er bare, de elsker og udsender en ro, fordi de kun kan befinde sig i nu’et.

Fotograf: Mille Berger Schlundt

Hvad er den vildeste historie du kan fortælle ?

Jeg har mange 🙂 Men én af dem, som jeg helt klart vil huske til evig tid var da jeg besøget en stald i Vedbæk for 10 år siden.

Jeg stod overfor en smuk mørk hoppe i en boks. Hun var i fol (gravid). Det fornemmede jeg. Jeg fornemme også, at det hun ville få en vallak (kastreret hingst). Og hun kiggede på mig med en ro i øjnene, som jeg aldrig har set før og sendte sætningen til mig:

“Du er også i fol. Og du får også en søn. Han er helt speciel. Bare vent og se”.

Jeg begyndte at grine. Jeg syntes, at det lød fuldstændig latterligt. Men jeg var nysgerrig nok til at løbe hjem og tage en graviditetstest, som viste sig at være positiv.

Hvornår besluttede du dig for at tilføje dyretelepati til din portefølje?

Det kom af sig selv. Jeg arbejdede på TV avisen på DR dengang jeg blev færdig med mit terapeut studie.

Jeg havde i en årrække arbejdet med heste, men jeg levede ikke af det på fuld tid. Det var også dengang, hvor telepati med dyr var fuldstændig helt og aldeles tabubelagt. Jeg måtte snige mig ind af staldgange og nogle steder kun dukke op, når der ikke var andre derinde end hestene og én enkelt rytter, som var åben nok for at booke “sådan en som mig”.

Da jeg valgte at gå selvstændig som stresskonsulent, så tog tingene fart. Det var som om, at jeg fik hjælp fra universet. At jeg skulle følge mit kald og de ville hjælpe mig med at se hvad det var. Jeg vidste bare, at jeg ikke kunne vende tilbage til mit nuværende arbejde og det ville heller ikke fungere for mig, når jeg havde et handikappet barn.

Jeg havde brug for at styre min tid selv og være min egen chef. Det var det mest angstprovokerende jeg længe har gjort. Vi stod midt i finanskrisen og alle folk var bange for at bruge penge. Men jeg kastede mig ud i det og fra dag 1 jeg oprettede mit CVR nummer væltede det ind med kunder til både clairvoyance, terapi og telepati med dyr.

Hvad er den respons du får når du siger hvad du laver (at du kan tale med dyr)? Føler du at folk tager dig alvorligt?

Det kommer an på hvilket lag jeg er i. Hvis jeg sidder sammen med en masse unge fyre fx. til en familiefest, som ikke tror på spiritualitet så er de oftest ved at kløjs i en kold øl, når jeg svarer dem. Derefter spørger 99,9% af dem om “jeg mon kan læse hvad de tænker nu?”

Jeg oplever faktisk, at folk bliver lidt bange for det og dermed kommer angsten og modstanden nok også i virkeligheden? Hvis jeg sidder sammen med nogle modne kvinder, så bliver de enormt nysgerrige.

Det er faktisk oftest det mønster jeg ser. At mændene er total skeptiske, fordi der ikke er skabt evidens for nonverbal kommunikation endnu. Hvilket jeg på sin vis forstår og på den anden side undrer mig over.

Hvorfor skal der foreligge evidens for at noget kan være sandt? Hvem tænker helt ærligt over hvordan det kan lade sig gøre at vi trækker vejret? Vi gør det jo bare pr. automatik.

Jeg tænker heller ikke længere over, at jeg kan modtage informationer nonverbalt på den ene eller den anden måde som clairvoyant eller dyretelepatør. Men jeg gør det pr. automatik, når jeg er på arbejde.

Fotograf: Erik Kunddahl

Hvordan evner du at fortsætte fokus på dit job på trods af den modstand du også møder? Er du ikke nogle gange nervøs for hvordan folk vil ”modtage” hvad du siger på foredrag eller i interviews?

Jo det har jeg været. Men jeg har også måtte gøre op med mig selv hvorfor jeg var nervøs for hvordan folk ville modtage det. I min ærligste udgave handlede det om tvivlen på mig selv og om jeg var god nok som menneske.

Efter det har jeg givet slip. Fordi mit job handler ikke om, hvorvidt jeg er god nok, eller om andre tror på mig eller ikke tror på mig.

Mit job som dyretelepatør handler om at være en ydmyg tolk. Sætte ego’et til side og bare være kanal og dermed være i stand til at hjælpe.

Som clairvoyant og også dyretelepatør kræver jobbet, at du er i stand til at tilsidesætte dig selv 100%. Det gælder både kropslige smerter, låsninger, ømheder for at kunne vurdere om det er dine smerter eller dyrets.

Det gælder også de psykiske, som er de sværeste. Det betyder, at du skal være i stand til ikke at tolke, fordømme, vurdere, tolke ud fra erfaringer, tænke. Du skal bare være og så sige hvad der kommer. I sekundet du begynder at tænke, så er der meget stor sandsynlighed for at du rammer forkert, eller du projicerer på dyret, hvilket også vil give et skævt resultat.

Kan alle lære at kommunikere med deres dyr?

Ja det kan alle! Det handler i bund og grund om at sætte gang i en del af hjernen som vi er holdt op med at bruge og så handler det om at slå alle sanserne ud. Dyrene sanser. Det ved vi. Vi nedstammer fra dyrene.

Så er det jo logisk, at vi er i stand til at kommunikere non verbalt med dem, hvis vi er åbne. Det er nemlig dét det kræver. At være åben og lytte, mærke, høre, smage, føle, fornemme.

Der er nogle som har mere flair for det end andre. På mine uddannelser spotter jeg selvfølgelig “naturtalenterne” med det samme. Men derfor kan de andre elever sagtens være virkelig dygtige og være 100% spot on.

De skal måske bare kæmpe lidt mere for det. Indenfor alle fag gælder, at nogle er født med et naturtalent og andre kan tilegne sig det med træning og øvelse. Det samme gør sig jo gældende for sportens verden. Alle kan lære at spille fodbold. Men kun få udtages til landsholdet.

Hvad er det for en del af hjernen du mener vi er holdt op med at bruge?

Pineal Kirtlen ses her som Pineal Gland (det engelske navn)

Den del af hjernen jeg bruger ved telepati hedder “Pinealkirtlen”. Samtidig med at jeg bruger denne, slår jeg alle sanserne ud. Jeg tror på, at vi er holdt op med at sanse og bruge den del i hjernen som er i stand til at modtage informationer og viden omkring os, uden at vi kan se det. Den del der gør os i stand til at “mærke” og “fornemme” ting. Det svarer til, at vi kan have en fornemmelse af at nogen kigger på os, uden at vi er sikre på, om vedkommende kiggede på os. Det kan vi heller ikke bevise. Vi sansede eller fornemmede det blot.

Med årene tror jeg på, at vi stoler alt for meget på det vi ser ukritisk. Vi er blevet “dovne” på det punkt, at vi alt for nemt griber til ipad’en eller mobil telefonen og lader os stimulere af noget andet, i stedet for at gå ud i naturen og hente stimulation der og blot være i nu’et. Et nu, som de fleste dyreejere beskriver de elsker at være i og som de kun kan være i, sammen med deres dyr.

Når de trækker vejret, mærker heste, ser markerne, dufter skoven, når de går tur med hundene, misser mod solen, når de sidder med katten på bænken i haven etc. så føler de sig tilstede i nuet.
Altsammen oplevelser, som er skabt fordi sanserne er slået ud.

Så for mig er der ikke så meget “hokus pokus” i at telepatere. Det er en evne, som vi allesammen er født med og som dyrene hele tiden benytter sig af i form af, at være mere i kontakt med
deres instinkter pga. deres overlevelse.

Mange kommende elever hos mig spørger mig før de starter på studiet, om jeg er sikker på, at ALLE kan lære at telepatere? Og ja det er jeg!

Jeg har set det år efter år og det er min fornemmeste opgave netop at støtte den enkelte i at udvikle de evner, som de er født med. Fordi alle folk sanser forskelligt og dermed telepaterer alle folk også forskeligt. I telepatien er det vigtigt at man gør sig til tolk og lader det der kommer flyde let, som vand der strømmer helt ubesværet ned i en å. Det er dér man ærer dyrene på den bedst mulige måde efter min mening.

Du kan også tale med afdøde dyr via et tilsendt billede? Hvordan foregår det?

Det foregår på samme måde, som når jeg kommunikerer med et levende dyr.

Jeg skal blot have fat i et afdødt dyr på en “anden frekvens”. Det vil sige, at jeg skal arbejde mere højfrekvent. På den anden side, i det som de fleste jo kender som himlen, er energierne hurtigere og mere vibrerende. Det er derfor vi har tyngdekraften her på jorden. Nok også for at vores fatteevne kan følge med 🙂

Hvis du kan rumme og også begribe, at du som menneske og sjæl er i stand til at nå ud og få kontakt til alting, og hvis du tør tro på det og du glemmer tankerne, som fortæller dig om landegrænser, så er alt muligt. Og dermed også kontakt til afdøde dyr og mennesker.

Har du planer om at skrive flere bøger?

Ja jeg er igang. Da jeg blev signet med Muusmann Forlag, valgte vi at dele min første bog op i 2.

Den første bog “Forstå din hest” udkom i Oktober 2017 og er primært en bog der omhandler adfærdsproblemer med heste og deres personligheder. I anden bog, som udkommer til Oktober 2018 vil du kunne læse meget mere om den spirituelle side af mig, min snak med afdøde dyr, hvordan telepati egentlig fungerer og om åndelig og personlig udvikling fra dyr til mennesker og meget mere 🙂

Bogen “Forstå din hest” kan også købes i Bog og Idé og nu også som E-bog. Lige pt. er den udgået hos forlaget, og vi trykker 2. oplag snarest.

Tak fordi du læser med.

Om et par dage kan du læse 4. og sidste del af Månedens Interview med Ditte Young. Denne del kommer til at handle om den vilde rejse Ditte har været på med sin 9-årige autistiske søn Phillip, der blev født blind. Ditte fik at vide han aldrig ville komme til at se. Hun trodsede lægerne og trænede ham selv og idag kan han se og læse bøger. Ditte har været igennem en lang og sej kamp med “systemet” i Danmark, som hun kommer ind på i denne sidste og meget personlige del. Glæd dig!

Smil til dig fra Berlin

Nina

Læs mere om Ditte lige her:

Ditte Youngs Hjemmeside

Ditte Youngs Facebook

Ditte Youngs Developmentgruppe på Facebook