Så skete det! Jeg ammer ikke mere ;D

Så skete det! Jeg ammer ikke mere ;D

Jeg havde ikke tænkt det skulle ske i nat, men det gjorde det.

Pludselig var kl 05.00 og min søn havde ikke fået den ene tår mælk jeg har givet ham de sidste par uger i vores “ammenedtrapning”, som skulle ende med ammestop. Han lod heller ikke til at savne den! Vi valgte den gradvise nedtrapning fremfor “ammestop-chok”, da jeg ikke havde lyst til stop fra dag-til-dag. Tænkte at der måtte være en mere “blid” overgang og det var der heldigvis også! Det kan du læse meget mere om her i mine tidligere indlæg: Store mærkbare fordele ved vores “næsten” ammestop – Vi er midt i ammestop – At stoppe amning. Hvad gør man?

Jordans seng: halvdelen af en dobbeltmadresse, hor jeg eller far kan sove ved siden af, when needed.

Men, når det nu skal være kan det ikke passe meget bedre, for i dag tager mor her på retreat ALENE!

Mig og min søn Jordan på 1 1/2år.

Ja du læste rigtigt… R E T R E A T hele weekenden. Jeg skal lave yoga, meditere, gå ture i den smukke natur og spise vegansk. Nogle af jer tænker måske “shit, det lyder mega stressende… så hellere en gang netflix, venindehygge og noget burger eller kagesnask”. Ja, sådan tænkte jeg også for nogle år siden, men det var indtil jeg begyndte at lave yoga og meditere. Jeg har været væk fra den regelmæssige meditation og yoga siden jeg blev mor, men får da lavet mine “5-tibbetanere” hver morgen. Det er nogle fantastiske strækøvelser, som jeg ikke kan undvære. Du kan læse mere om de mange kropslige og mentale fordele af øvelserne her. Lær at lave dem ved at tjekke en youtube video… der er nok at vælge af 😉

Ok, den der veganske mad kan godt nok blive kedelig ret hurtig, hvis ikke kokken ved hvad han laver, men jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at komme væk og bare være “mig” og sove en måske uafbrudt søvn for første gang i mere end 1 1/2 år! Jeg kan nu godt forestille mig at min krop er så vandt til at sove afbrudt, at jeg ikke sover “Igennem”. Vi får se. Jeg skal nok fortælle jer om hvordan det var når jeg er tilbage igen. Midt i frihedsfølelsen, kommer jeg nok til at savne min søn.

Det er lidt underligt at skulle sove væk fra ham efter at hane hver dag i hele sit lille nye liv har sovet med mor under samme tag. Og, så lige et ammestop oveni hatten. Ah, the sweet life. Dog er han vågnet kl 05.00 de sidste 3 dage og er klar til leg! DET håber jeg meget vi kan få ham afvendt med. Har du prøvet det samme og har du et tip til hvad jeg kan prøve? Skriv endelig!

Smil fra Berlin

Nina

Gaveregn i form af 5 (fem) par nye sko!

Gaveregn i form af 5 (fem) par nye sko!

5 par Buffaloes – ja tak!!

I mandags var jeg en heldig kartoffel. Min søster har det med at lave stor oprydning i hendes sko og tøj et par gange om året og i går landede intet mindre end 5 par lækre og næsten ubrugte Buffalo sko i min samling. “Nu har jeg haft dem i skabet nogle år og bruger dem aldrig, so they are yours Nina” sagde hun. Min dejlige og gavmilde søster. Jeg går sjældnt med høje sko da jeg går rigtig mange km per dag med klapvognen og min søn, så sneakers og flade boots er ofte mit foretrukne fodtøj. Det betyder dog ikke at jeg ikke nyder at dress up i stiletter og det gør jeg især også når jeg optræder. Det føles lækkert og feminint.

Mine næsten nye Buffalosko og støvler fra min gavmilde søsters oprydning.

Igår synes jeg så at jeg skulle trække i de nye lækre sorte Buffalo støvler med 6cm hæl (dem til højre på billedet) også selvom jeg skulle ud på en god lang gåtur med Jordan. Efter 30min havde jeg så ondt i min ryg! I nat fortsatte det. Jøsses, tænk hvis jeg gik med det hver dag. Ok, man vender nok kroppen til meget, men alligevel tænkte jeg på hvordan det måske på sigt skader mange pigers ryg, lænd mm når vi hopper rundt i de flotte høje sko. Vi tænker ofte først over, at det måske ikke er det smarteste når smerterne melder sig lidt senere i livet … well well, jeg trækker altså i de høje hæle alligevel, bare ikke når jeg skal ud og gå tur… just when I am going “out to party” !

Sweet sweet life! Thank you darling Sis <3

Smil fra Berlin

Weekend med X’en og VILDT teatershow!

Weekend med X’en og VILDT teatershow!
De kære små <3

Denne her weekend var bare for fed på alle måder. Vi hang ud med min X kæreste og hans kone og deres dejlige datter på ca samme alder som min søn Jordan (1 1/2 år). Det er så vildt at vi kan være venner allesammen og så sindsygt berigende på alle måder. Vi joker tit om at vi nu bare mangler at Jordan og deres datter en dag bliver kærester. Så er cirklen fuldendt 😉 Det var lidt sjovt, for så snart Jordan så min X, gik han straks (og det var straks!) hen til ham og tog ham i hånden og den slap han først 10min senere. Så kært og vi var alle ret paf.

Hygge med de små på cafe i Berlin og yes, jeg ser en kende træt ud….the life as mum 😉

Jeg skrev i sidste indlæg om “at det er muligt at være gode venner med sin X og hans nye kone” og du kan læse mere om hvorfor jeg tror det er muligt for os her. Jeg ved at de fleste synes det er for vildt, at vi kan være venner, men man kommer så heller ikke sovende til det. Det handler i den grad om at pakke det sårede ego væk og fokusere på det man elsker ved relationen og styrke det. Jeg glæder mig rigtig meget til at besøge dem i DK.

Men, weekenden bød på meget mere end besøg fra vores dejlige venner, den bød også på Sistertime!

Me and my sis til “ONE” på Friedrichstadtpalast i Berlin.

Ja, min lillesøster bor også i Berlin og kun 10min fra mig. Hun flyttede hertil en del år inden mig for at leve af sin musik og endte med at skabe et godt navn hernede. Vi var på “aftendate” uden børn for første gang siden jeg er blevet mor. Det var så mega fedt. Vi tog ind og se “ONE”, det vildeste danse, akrobat-show jeg nogensiden har oplevet. Ja, det slog Cirque De Soleil! Jeg var så rørt over hvor smukt det var at jeg flere gange var ved at græde. Ok, det er så heller ikke så ofte jeg har været ude siden jeg blev mor, så alt var bare magisk haha. Anyways, vi har aftalt at vi minimum hver 2. måned skal ud til teater, show, koncert, museum eller et eller andet kreativit tilbud, som Berlin jo bugner af. Bare hende og jeg og så skal vores dejlige mænd passe vores skønne børn. Glæder mig allerede til næste gang!

Skal du til Berlin, så SKAL du se “One”. Du kan læse om det her. Der var 300 costumer designet af selveste Jean Paul Gaultier og kulisser og lys og musik var bare fænomenalt, provokerende og smukt.

Til den opmærksomme læser … ja, jeg er sørme blevet klippet. Jeg har fået kort hår. Efter 2 år uden klip har jeg ladet de tørre lange lokker falde og det føles som om jeg har fået et skud ny energi. Skal bare lige lære at “sætte” det korte hår rigtigt, så det ikke altid bare er løst og til tider liiiiidt kedeligt. Hvad koster det at blive vasket (altså håret), klippet, få en hårkur, føntørret hår OG købe en “heatprotecter spray”? Det blev €53 ialt (en del billigere end hjemme i DK) og han var super cool, Nate fra Fon Friseur på Grosse Hamburger Strasse her i Berlin Mitte. Nej, dette er ikke sponsoreret reklame, for jeg fik klipningen af min søster i fødselsdagsgave. Det var ikke bare mig der var træt at se på mit lange garn 😉 Men, jeg må indrømme at INTET har slået min frisør fra Kbh Line Bomholt. Åh hvor jeg savner hendes klipninger. She is the best. Var også hårmodel for hende nogle år, hvor jeg lod hende gøre hvad hun ville (næsten) med mit hår. Var endda i “IN” med et billede også og kan se jeg stadig er at finde på hendes hjemmeside … lad os se om du kan finde mig 😉 Hvis du vil tjekke hende ud, så er dette hendes salon i Kbh. Hun er i sin tid udlært hos Gunbritt.

Smil fra Berlin,

Nina x

Min X på besøg med nye kone og barn!

Min X på besøg med nye kone og barn!

Ja, for mange lyder det crazy. Mange af min omgangskreds fatter ikke vi kan ses allesammen.Men de fleste beundrer det og vil høre mere.

Min X-kæreste med hans smukke brud.

I begyndelsen synes min egen kæreste også det var noget underligt vi skulle til min x-kærestes bryllup! “Hvis det her havde været i Bulgarien (hvor han kommer fra) havde det haft en blodig udgang med slåskampe” sagde han. Godt vi ikke er i Bulgarien så! Det tog ham lige noget tid at forstå at jeg ER ovre min X og vi oprigtigt er super gode venner og ikke andet.

Min x-kæreste, som jeg var sammen med i 7 1/2 år og forlovet med, er i Berlin denne weekend med hans lille datter på næsten samme alder som Jordan ( 1 1/2 år) og hans skønne kone er også med. Ja, for hun er skøn!

Jeg er så lykkelig over at min ven (og x) har fundet det perfekte match og endda toppet det med en vidunderlig datter, som jeg skal møde for første gang i morgen. Jeg glæder mig vildt!

Det er vildt nok hvordan man kan, hvis begge vel og mærket vil det, være venner på trods af et brud, hvor begges hjerter bliver revet midt over.

For 6 år siden, gik min x og jeg fra hinanden. Vi brugte meget tid på at tale om hvorfor (det var mig der valgte at gå), og vi skændes og sårede hinanden endnu mere i den process, men efter vi havde fået “luft” for frustrationerne begyndte vi at lytte til og forstå hinanden. Jeg kunne slet ikke holde tanken om et liv uden ham ud. Jeg ønskede for alt i verden at han skulle være lykkelig og at vi kunne være venner. Vores kærlighed til hinanden sejrede over de sårede ego’er og jeg er sikker på det er fordi vi brugte så meget tid på dialog bagefter (ja i mange måneder efter vores brud). Som jeg har skrevet om før, så tror jeg også det var en afgørende faktor at vi ikke brød fordi en af os havde mødt en anden.  Det tror jeg bestemt kan gøre tingene en hel del sværere for den “efterladte”.

I begyndelsen var det svært at vide, at han havde mødt en ny pige, selvom jeg var den der ville “gå”.

Der var gået 6 måneders tid efter vores brud, tror jeg nok, så han havde ligesom jeg selv, ventet mange måneder inden han begyndte at udforske livet som single. Da jeg selv havde fået en ny kæreste efter 8 måneders cølibat, kunne jeg pludselig fint acceptere at min x også havde en ny kæreste. Samtidig var jeg flyttet til Berlin og havde fået alt på afstand og elskede mit nye eventyr. Jeg tror symbolet på den nye kæreste (for hans vedkommende) samtidig var symbol på at det definitivt var forbi. Jeg ville ikke “tilbage”, men sålænge han ikke havde mødt en ny var døren ligesom åben … ved du hvad jeg mener? Du kan læse mere om hvordan jeg kom igennem “bruddet med min x” lige her i et tidligere indlæg.

Jeg har lige grebet brudebuketten og min kæreste der liiiidt nervøs ud for jeg har lige fortalt ham hvad det betyder! 😉

Siden da har min kæreste og jeg været til min x-kærestes bryllup og min mor var også med (!) og ja, jeg greb brudebukketten hvorefter både bruden og jeg skreg af grin og gæsterne også. Det var alligevel liiiidt underligt. Det vilde er, at jeg var gået væk fra “flokken af brudebuket-hungrende piger” for at lade dem gribe den og alligevel landede den lige ned i min favn uden jeg flyttede mig! Jeg griner stadig når jeg tænker på det, for det var så syret. Et tegn “fra oven” om at vi alle var kommet videre <3 En slags blessing from above! Til brylluppet var det også første gang i næsten 3 år at jeg så mange af vores tidligere fælles venner igen. Det var så fedt og alle sagde det samme: “hvor er det et forbillede at se, at I kan være venner allesammen. Det er jo vildt”.

Min mor taler af og til med min X når han ringer for at få en sludder.

Det synes jeg også er super fedt. De ses også nogle gange hjemme i DK. Hvorfor skal man holde op med at have kontakt til hinandens familier blot fordi det ikke holder? Hvis alle har det fint med det, så er det jo en berigelse for alle. Min X’s kone har samme historie som jeg. Hun var også sammen med sin X i 7 år og de er super tætte og har stadig firma sammen. Han var også med til brylluppet. Totalt cool fyr. Måske det også er derfor både hun og jeg har det så fedt sammen? Vi er af samme holdning og ikke jaloux på “den nye” for hvad er grunden til at være det, når det “nye” man har er så meget bedre et match? Var min X og jeg ikke gået fra hinanden, men blevet sammen fordi det var for hårdt at se et brud i øjnene. For hårdt ikke at vide om det der venter nu også også er bedre. Well, if you never try you will never ever know! Vi mødte begge vores “soulmates” ved at gå fra hinanden og har i dag begge verdens dejligeste børn med vores nye kærester. How lucky can you get.

Jeg glæder mig til en dejlig weekend med mine venner (for det er nemlig lige hvad min X og hans kone er) og ønsker DIG en fantastisk weekend også.

Smil fra Berlin

Nina

 

En tysk Øjenlægens gode råd

En tysk Øjenlægens gode råd
De briller vi har købt til Jordan med super fleksibel ramme og cool brun farve og stel.

Vores søn er meget langsynet. Han har 5 og 5,5 på sine øjne. Det betyder at han for at kunne se tydeligt skal anstrænge sine øjne meget og hvis han ikke på et tidspunkt får briller, som gør at han kan slappe af i øjnene og se tydeligt, så vil hans øjenmuskler komme på så meget overarbejde, at de bliver slappe og han permanent (!) vil skele. Så, han kan godt se uden briller, men overanstrænger øjnene om morgenen og aftenen, hvor han også begynder at skele. And… we don’t want that! I hvertfald ikke når det kan undgås.

Hvordan blev det opdaget?

Det var til et normalt børnetjek, at vores børnelæge opdagede at Jordans ene øje ikke helt fulgte det andet. “Han skal til øjenspecialist” sagde hun. Jeg var meget overrasket og i første omgang troede jeg ikke det var noget. “Jeg tror han skal have briller, men vil ha’ at han bliver tjekket på hospitalets øjenklinik” var specialistens svar. Afsted med os, og her kom så det endelige svar. “Jeres søn er meget langsynet og skal sandsynligvis altid ha’ briller. Han skal begynde allerede nu”. What? Vores dreng var da lidt mere end et år. Hvordan hulen skal vi få briller på ham? Tilvænning… tilvænning og masser af ros og bestikkelse. Well, her nogle måneder og mange andre udfordringer senere har han kun haft brillerne på i 3 minutter og det var med kæmpe gråd og protest. Men, vi giver ikke op!

Nyt synstjek i går – 4 måneder efter det første.

I går var vi så hos lægen igen og hun sagde, heldigvis (!), at vi ikke behøver tvinge briller på Jordan før han fylder 3 år. “Der er ingen grund til at gøre ham så ulykkelig nu”…”ingen grund til så mange skrigekampe og negative associationer til briller, når han godt kan se uden og ikke er ændre”. Ahhh, det var en lettelse. Hun sagde også at hun ikke kunne se at det umiddelbart gav ham problemer med synet og at de var positivt han kun skelede når han var træt om morgenen og aftenen. Men, for at være sikker på at han ikke skeler senere i livet skal vi “sætte ind” når han er 3 år.

Det er normalt børn skeler og har stor dioptri ( det er de 5 og 5,5 ) som små og det går ofte i sig selv.
Det er godt nok en dejlig nyhed. Jeg håber Jordans øjne forbedres inden han bliver 3 år. Jeg skelede selv som 6-7 årig og kom det til livs med simple øjenøvelser. Jeg har aldrig brugt briller. Jeg vil gerne at vi prøver at vende Jordan til brillerne inden han er 3 år, men som sagt kan det gøres mere “legende” nu hvor presset er fjernet. Han er meget viljestærk, vores søn, men det er mor og far også. Det bliver noget med at han kun må se Pepa Pig når han har briller på og stadig kun 20min per dag (maks). Han ser faktisk næsten aldrig computer, da vi prøver at udskyde det så længe som muligt. Ja, det er min egen lille regel. Så må vi måske også igang med lidt kiks-bestikkelse når han tager brillerne på. Det skal også være sjov og med MASSER af ros, selv når brillerne kun bliver på i 10 sek… for gradvist vil han forhåentlig holde dem på for at få mere ros 😉 We can hope.

Hvis du vil læse mere om vores “brille-jagt” på de rigtige briller så læs her. Dog skal jeg lige nævne at vores øjenlæge sagde hun ville råde os til at få nogle nye “lettere” briller som har et C-krøl på enden af brillestangen så de sidder bedre fast. Så, selvom mor og far elsker hans nuværende “cool og retro” briller, så kunne de godt sidde bedre, for Jordan kan IKKE li’ den der elastik om hovedet. Det er der mange børn der ikke kan siger øjenlægen. Well, well… igen må man prøve sig frem.

I’ll keep you updated på brille-føljetonen.

Nina

Store mærkbare fordele ved vores (næsten) ammestop!

Store mærkbare fordele ved vores (næsten) ammestop!
Jordan <3 Klar til 100% Ammestop – eller det er jeg 😉

Jeg skrev i et tidligere indlæg at vi er igang med et gradvist ammestop. Vi laver ikke “chock-therapy”, for jeg synes bare det virker så hårdt at stoppe fra dag til dag. Jeg ved mange gør det og siger det virker super, men vi har valgt en anden model. Vi har gradvist trappet ned i antal amninger, så det til slut kun var aften inden seng (dvs ingen amning om dagen) og natten igennem (dog op til 5 gange!) og så nogle gange en morgentår i sengen. Vi gik fra så mage natteamninger til en uge med amning inden seng og så en amning efter 7 timers søvn (hvis Jordan altså vågnede). Nu efter 3 uger er vi nede på kun 1 amning i døgnet og det er de 7 timer efter han er faldet i søvn… eller mere end 7 timer, hvis han sover længere inden han vågner om natten. Denne ene amning er jeg ved at være klar til at droppe også, og så håber på at han med tiden drikker en tår vand eller kold te i stedet for at afvente mælk. Måske han bare sover igennem??

Jeg skrev tidligere på bloggen at Jordan reagerede stærkt på ammestop og en af de udfordringer vi fik var at han ikke ville sove til middag hos dagplejen. Han ville heller ikke lade hende ude af syne og græd så snart hun gik ud af et rum… alt det er forsvundet nu efter 2 uger og Jordan sovr fint hos hende og er glad og tilfreds. It just takes adjustment and time….

Vi sover SÅ meget bedre alle 3!

Det er så vildt at mærke hvor meget bedre han sover. Han plejede altid at vågne 40min-1 time efter at være faldet i søvn om aftenen og så næsten hver 2. time hele natten hvor han ville have mælk. Det var sindsygt hårdt efter 1 1/2 år og som jeg skrev i tidligere indlæg så begyndte jeg for 6 måneder siden at tænke på ammestop. Vi skulle lige igennem en indkøring i dagplejen før vi ville stoppe og så begyndte jeg ellers at være forkølet og helt flad de sidste 3-4 måneder. Altsammen et tegn på at min krop sagde STOP! Jeg ville ønske jeg var stoppet for 3 måneder siden inden jeg begyndte at være non-stop syg. Eller i det mindste trappet ned. Men, jeg vidste ikke bedre.

Efter far er mere “på” er jeg som nyforelsket.

Far (og min lækre kæreste) bærer en sovende Jordan op til 4. sal … ahh ja, de trapper holder os i god form omend jeg bandede dem liiidt langt væk som højgravid!

Jordan sover nu ca 7 timer fra han falder i søvn til han vågner og vil ha’ mælk. Det er top luksus. Jeg føler jeg er et helt nyt menneske, med alt den søvn jeg får. Min kæreste og jeg har mere kvalitetstid sammen om aftenen og er blevet mere tæt igen. Jeg føler mig nyforelsket og er så glad. Vores søn virker også mere udhvilet og hvad jeg ikke havde ventet er, at han faktisk er mega træt kl 19.00 næsten hver aften, på trods af 1-2 timers middagslur. Så, han sover mere og længere og det gør vi også.

Hvorfor han ikke har hjulpet om natten er en længere historie men begyndte med at han var så Zombieagtig at jeg valge hellere at klare “tørnen” selv og så ha’ en frisk kæreste. Det gik så til slut ud over min egen velvære. Og, da min kæreste så det her for et par måneder siden og jeg selv sagde “NU kan jeg ikke mere”, kunne han pludselig godt se at han kunne trøste om natten. At Jordan ikke altid behøver mælk for at falde til ro. Det ville jeg ønske vi havde afprøvet noget tidligere, så jeg havde sovet mere. Min kæreste indrømmede, at han havde været meget usikker og nervøs i forhold til om han kunne trøste Jordan om natten, men min sundhed var “the final push” som fik ham til at parkere denne usikkerhed og bare “komme igang”. Man kan jo godt afvænne de små med at skulle ha’ så meget mælk som Jordan fik indtil for få uger siden. Når jeg reflekterer idag, ville jeg godt ha’ holdt den nede på en amning inden seng, en amning når jeg gik i seng v 23.00 og så igen v. 5-tiden de sidste 6 måneder. Men, nu er vi forbi det, da vi stopper amning helt. Åh, der er så meget man lærer ved at “gøre” og bagefter kan vi så tænkte, hvorfor har vi ikke prøvet det her noget før. Well, oftest fordi vi ikke er klar eller ikke føler det er det rette. Hver ting til sin tid og at være forældre er en KÆMPE læreprocess, som aldrig stopper.

Den her udsigt skal jeg snart nyde på Yoga & Mindfullness Retreat her i Berlin.

Om to uger har farmand vores søn på 1 1/2 ALENE en hel weekend mens JEG tager på wellness 😉

Tænk, om to uger, skal jeg væk HELE weekenden på Yoga og mindfullness retreat her 2 timer udenfor Berlin. Det er første gang jeg sover væk fra Jordan. Det er underligt, men samtidig glæder jeg mig vildt meget til at tanke min krop og sjæl op igen. Jeg er så klar til det. Siden Jordan var 3 mdr har farmand været væk på mange rejser fra 2-3 dage til en uge. Jeg har passet vores dejlige søn alene og mærket hvor meget arbejde jer kære alene-mødre til små børn har at gøre. RESPEKT!

Jeg plejede at meditere meget inden jeg fik Jordan og det gav mig en fantastisk balance og “mere ro” i sindet. Jeg levede mere i “nuet” og kunne mærke min intuition var meget skarpere. Eller.. den var der hele tiden, jeg kunne bare ikke “mærke” den for at stresset og tankerne. Jeg har savnet meditation og længere tid alene til bare at være. I know … det er en luksus at få, når man har barn. So I am very grateful. I can’t wait!!

Mere tid og energi til min musik igen.

Jeg er også begyndt at forberede mig til min første optræden i et år! Det er d 3. december på et Boutique Hotel her i Berlin, hvor jeg denne gang skal synge julesange og altså ikke mine egne sange. Glæder mig! Det skal jeg nok poste lidt billeder og video fra til den tid. Ahh, hvor jeg savner at optræde og synge for folk. Jeg ELSKER det. Jeg ser også meget frem til at få min EP færdig i begyndelsen af 2018 og så skal den selvfølgelig deles med jer… og også gerne lidt “behind the scenes” skriverier.

Smil fra Berlin

Nina

 

Min Bulgarske svigermors besøg….

Min Bulgarske svigermors besøg….

Jeg var så nervøs for hvordan det skulle gå. Min svigermor fra Bulgarien, som ikke kan engelsk eller tysk, kom på besøg for første gang her i Berlin i 24 år i mandags. Vi kommunikerer igennem min kæreste eller med håndtegn og mine få Bulgarske gloser. Heldigvis lærer jeg lidt mere Bulgarsk nu hvor min kæreste taler Bulgarsk til vores søn, Jordan. Jeg skal også lige have lært et helt nyt alfabet først og kan næsten ikke overskue det, da jeg endelig først nu er ved at have det tyske på plads. Men men, jeg VIL lære det en dag. It is on the list.

The guest is the king in Bulgaria!

Traditionelle Bulgarske retter. Uhm, det er SÅ lækkert. De bruger meget fåre/gedeost, dej, peberfrugter og æg i deres køkken… og masser af hvidløg og olie!

Når vi har været på besøg hos svigermor i Bulgarien bliver der altid serveret mindst 5 forskellige retter og de er alle hjemmelavede. Det smager så mega godt og efter en uge i Bulgarien vejer jeg somregel lidt mere end da jeg kom! Første gang jeg var på besøg spurgte svigermor mig hvor længe jeg havde været vegetar, da det gør madplanlægningen en smule mere udfordrende for hende. “Hmm, ca 5 år”, svarede jeg. Hendes svar var så: “og hvor længe har du så tænkt dig at være vegetar”… hæhæ … well, forever I guess 😉

Er man gæst i Bulgarien, må man ikke røre en finger og skal bare slappe af og nyde det. Luksus egentlig, men når man kommer fra et hjem hvor man har lært selv at rydde af bordet, hjælpe til med madlavning mm, så er det mega svært ikke at lave noget i begyndelsen. Især når man kan se, at hun af og til stresser over at få det hele klar. Jeg fik helt dårlig samvittighed i begyndelsen, men nu har jeg lært bare at nyde det, for det er jo det hun ønsker. Så, jeg gik temmelig meget i panik da hun skulle besøge os, for jeg kunne slet ikke overskue at skulle leve op til den kulinariske standart, når jeg dårlig nok får lavet ordentlig mad til mig selv i hverdagen.

Min kæreste fløj til Bulgarien for at “hente” hans mor, da hun ikke har fløjet siden turen til Berlin for 24 år siden! Jeg har ca hver 2. måned Jordan alene fra 4-7 dage når min kæreste er ude at rejse og har haft det siden han var 3 måneder. Jeg har så stor respekt for alene-mødre. Det er hårdt omend det også er rart bare at gøre tingene på “sin egen måde”.

Min kæreste fortalte mig at hans mor, da de kom til security pænt gik udenom scanneren, hvorefter security og Veso (min kæreste) lige måtte vise hvordan man gør. Selen glemte hun også at tage på i flyet. Det er lidt sødt 😉

Store kulturelle forskelle hos mig og min kæreste.

Me and my man. Jeg har LIGE grebet brudebuketten til min eks-kærestes bryllup ;o)

Det er klart at når man som jeg vokser op i rige Danmark og finder en kæreste fra et tidligere kommunistisk land, som Bulgarien, der også er det fattigste land i EU, så er der forskelle i måden vi ser tingene på. Det giver mange udfordringer, men jeg har også lært en masse om en kultur (den orientalske / ottoman empire culture) jeg ellers slet ikke forstod mig på. Ting jeg tager for givet, er en luksus for mange andre. Sidste år var første gang min svigermor så og smagte en Advokado, da det ikke er noget man finder alle steder i Bulgarien. Min kæreste fortalte også at han fik en banan en gang om året da han voksede op og det var noget ganske særligt. Indtil han kom til Tyskland for at læse troede han også kun der fandtes to slags is: vanille eller chokolade. Det var de to slags man kunne få i Bulgarien.

Han er vokset op i et land (og hjem) med masser af regler og kontrol og pludselig fra den ene dag til den anden var der nyt og mere frit styre og det fik det hele til at gå lidt i kaos. De ældre, som ikke lige kunne rejse væk eller begynde nyt job er klart dem der lider under det og drømmer sig tilbage til det de kalder de “gode, gamle og trygge” kommunistiske dage. De yngre greb straks chancen for et nyt liv med flere muligheder og mange udenfor landets grænser. Min kæreste en af dem. Han flyttede til Berlin som 19-årig og har boet der siden. Han næsten “hader” regler og alt for faste rammer idag, hvilket kan være lidt udfordrende når man skal leve sammen, men vi klarer den.

Hey, du har valgt en “ikke-bulgarsk” kæreste!

I begyndelsen når vi besøgte min familie, rørte han ikke en finger, da han jo er vokset op i en kultur hvor gæsterne er “royalty” og ikke må hjælpe til. Dertil kommer også at hans mor gør alt for ham når han er hjemme. Well, honey, I ain’t that way 😉 Jeg måtte også lige fortælle at i DK der hjælper vi alle til i huset med mad og oprydning. Ligesom det er hjemme hos os i Berlin. Her 5 år senere er vi nået ret godt i mål. Han er i hvertfald med på den der 50/50 opdeling af de huslige pligter nu og meget mere opmærksom når vi er hos andre. Når jeg nogle gange siger “hvorfor har du ikke fået gjort det”, kan han blive lidt “lille-dreng trodsig” og jeg må bare minde ham om at jeg ikke er hans mor, men kæreste og at vi er nødt til at “samarbejde” få at få tingene til at hænge sammen, især når vi begge bor i udlandet og ikke har forældre der kan træde til og hjælpe af og til.

Hvordan gik det med svigermor?

Et billede fra vores besøg i Bulgarien. Jordan (4 mdr) og farmor.

Ahh, jeg sidder her på cafe og det er fredag. I mandags kom svigermor og ved du hvad, det er gået SÅ godt. Jeg er træt, men det er ligeså meget fordi vores søn er ved at få 4 kindtænder på en gang og har sovet af HT de sidste 2 nætter. Ikke lige ideelt timet i forhold til familiebesøg, men det kan man jo ikke vide. Not funny for him or us. Godt der findes børnepanodil i de tilfælde. Jeg er ikke tilhænger af at gi’ panodil junior i tide og utide, men når han så tydeligt græder af tandsmerter, så skal de også afhjælpes og man må sige at det hjalp. Fra konstant gråd, fingre i munden og 39,5 feber var alle symptomer væk efter 30min.

Min svigermor var super easy-going og ville hellere end gerne lave mad og forventede ikke at blive vartet op som jeg havde “frygtet” det. Dagen efter de kom, og jeg igen havde lidt hjælp, fik jeg bagt brød, lavet lagkage (det skulle hun nemlig smage og det var et hit), bagt småkager og lavet indisk aftensmad. Så følte jeg trods alt at jeg havde givet lidt igen. Havde jeg bare slappet lidt af og ikke bygget så mange “luftkasteller” op op hendes besøg, så kunne jeg havde nydt ugen optil besøget også! Oh, the power of the fearful mind.

Det var alt fra mig. Jeg er top smadret nu og glæder mig til en stille weekend her i wonderful Berlin.

Sender smil og ønsker en GOD weekend til jer alle,

Nina

 

Vi er midt i Ammestop!

Vi er midt i Ammestop!

Jeg er midt i det… det famøse ammestop.

Jeg havde håbet på, at min søn selv sagde “stop” til amning, men det er ikke sket. Min venindes søn sagde selv fra da han var 1 år. Min søn ville ikke sove uden bryst. Det betød også at jeg de sidste 3-4 måneder har følt mig helt drænet da jeg er blevet vækket 4-6 gange HVER nat og det er min krop begyndt at lide under. Jeg har ikke prøvet at sove mere end 2-3 timer i træk (max) siden han blev født. De sidste 2 måneder har jeg været næsten konstant syg med forkølelse, hoste, ondt i halsen og mindre og mindre energi. Min krop var selv begyndt at sige fra og min søn (nåh ja, og mig selv og mine nærmeste) har altså mere gavn af en energisk og rask mig.

Hvornår skal vi stoppe amningen?

Min kæreste og jeg har talt om ammestop de sidste 6 måneder og prøvet at finde ud af hvornår det ville være bedst at stoppe. Så begyndte Jordan i dagpleje og vi fik at vide vi IKKE skulle stoppe amming midt i det, da det er for meget for ham. Jeg har skrevet om vores overvejelser her. Vi skulle have ca. 1 uge uden store planer, da mange siger det er den tid det tager for den lille at blive fravænnet bryst. Det er som om der hele tiden kom noget i vejen og jeg har derfor ammet helt frem til nu hvor min søn er 1 1/2 år. Jeg er egentlig glad for at jeg har gjort det så længe og har haft friheden til at kunne gøre det, da jeg ikke skal på et normalt job (endnu). Jeg læste en gang at de små har brug for at sutte (på sut eller bryst) for at hjælpe med at bearbejde dagens indtryk. Det er måske en form for “baby-meditation”? Min søn har aldrig brugt sut og ikke villet vide af den. Sutteflasker gad han slet ikke.

Nu gør vi det!

Min fødselsdag d 20. oktober var en fantastisk dag og også dagen hvor vi havde aftalt at vi skulle begynde ammestop da det også var en fredag. Jeg gav min søn bryst inden han skulle sove, og så var det farmand der lagde ham i seng og sov inde hos ham hele natten og migselv i det andet rum. Jeg var spændt og nervøs. Ville han græde hele natten? Ville min kæreste holde ud eller komme rendende med ham til mig? Ville jeg overhovedet kunne sove? Jeg havde ørepropper liggende klar, da jeg ved jeg ikke ville kunne holde ud at høre min søn græde så inderligt. Hver en tåre ville bore et lidt dybere hul i mit bløde moderhjerte.

Vores lille “berlin-boy” en uge inden vi begyndte ammestop <3

Sådan forberedte vi os og Jordan.

Vi havde læst meget om ammestop og spurgt venner om råd. Vi havde fået at vide af mange at vi skulle tale med Jordan om, at han nu skulle sove med far og ikke behøvede mælk mere for at sove, men ville få masser af kys, kram og kærlighed alligevel. “Mor skal sove i stuen og Jordan skal sove hos far i nat. Mor har brug for at sove uden at give Jordan mælk om natten nu, men mor elsker dig så meget stadig og vi krammer bare en hel masse”. På trods af kun at være 1 1/2 år forstår han det hele. Selv når de kun er 1 år kan man gøre det samme! Vi gjorde det hver dag og når han vågnede om morgenen fik han SÅ meget ros og jeg kunne se han smilte og var glad. Ok, om natten var alt ligemeget.. haha… han ville bare ha den der babs! Men, fik kun 1 gang i døgnet fra nu af og indtil vi stopper helt. Vi (eller jeg) har det bedst med en gradvis udfasning … og det er mine bryster også glade for. Jeg har egentlig langsomt trappet ned så han ofte blev lagt i seng uden mælk og først fik når han vågnende. Jeg kunne mærke min mælkeproduktion var begyndt at dale inden vores “Næsten ammestop”. Nu hvor jeg kun ammer en gang om natten i døgnet er mine bryster næsten væk…! Jeg er nu x-Pamela Anderson 😉 Jeg har på denne måde undgået overfyldte og ømme bryster.

Vi har beholdt den ene amning om natten, da jeg læste at det er godt hvis man vælger et tidspunkt på natten/tidlig morgen hvor den lille må få en tår og det skal være 7 timer efter sidste tår vand eller mælk eller hvad han nu har fået.

Sådan var den første uge.

Den første nat sov Jordan hurtigt (kl 19.30), da farmand har lagt ham i seng før. Han plejer ofte at vågne efter 40min og skulle så ammes til ro igen. Heldigvis kunne far “vugge” ham til ro i armene. Jordan vågnede ca 6 gange den første nat og græd meget, men ikke længere end max 30min hvorefter kram, kys og blid berøring fra far fik ham til at sove igen. Kl 05.00 kom han ind til mig og fik en tår mælk hvorefter far tog ham tilbage i sin seng og sov til kl 07.00. Da han vågnede og kom ind til mor om morgenen fik han så meget ros!

Jeg skal lige nævne at Jordan var vant til at falde i søvn under amning og altså mig ved siden af ham meget af natten på en dobbeltmadresse (co-sleeping). Så ville jeg snige mig over i vores egen seng når han sov. Så det var ikke blot mælk han skulle undvære men også kram fra mor om natten.

Jordans seng: halvdelen af en dobbeltmadresse, hvor jeg eller far kan sove ved siden af, when needed. Vi har lagt en ammepude og et bødt tæppe rundt om ham, så han føler han har sin egen lille seng. Han elsker at røre det bløde tæppe når han er ved at falde i søvn og krammer ofte ammepuden, tæppet eller mig/far når han sover.

2. nat fik han også mælk inden sengetid og han sov bedre denne nat. DET gjorde jeg også.. hvilken luksus at kunne vende sig om på siden og vide at far er hos den lille. Oh, how I missed this! 😉 Jordan vågnede 3 gange denne nat og faldt hurtigt i søvn igen. Han fik igen mælk kl 04.00 hvorefter han kom ind i sit værelse igen til far.

3. nat sov han næsten igennem og vågnede kun 1 gang for at få mælk kl 04.00. Stor ros!

4. nat begyndte han at sove dårligt igen. Jeg tænkte at det måske også er fordi han savnede mig og nu også havde været i dagpleje fra 930-1530 og slet ikke rigtig set mig, som han ellers altid er så meget sammen med. Dertil kommer også at han er ved at få 3 kindtænder på samme tid og nåh ja, så er han også blevet forkølet! Lille fyr.

De næste nætter fortsatte vi med far ved siden af Jordan og masser af kram og mig i det andet værelse. Han sov bare meget mere uroligt og fik sin mælk hver morgen mellem 3.00 og 05.00 hvorefter han sov til 6.00-7.00.

Vil IKKE sove hos dagplejemor!

Jordan hos dagplejemor i sidste uge. Tjek lige hans mega søde cardigan – I love it!

Siden vi begyndte vores gradvise ammestop har Jordan været mere pirrelig om dagen. Han er begyndt at have flere raserianfald. Var de første dage mere tæt på far end nogensiden før og ville kramme ham mere om dagen. Jeg var liiiidt mere ignoreret, men fik stadig kram. Jeg kunne dog godt mærke han var lidt forvirret, så igen talte vi med ham om hvad der sker. Hos dagplejen ringede hun til mig tirsdag og sagde at jeg måtte komme og hente ham da han græd så meget at de andre 4 børn ikke kunne sove og at han ikke ville lade dagplejemor af syne hele dagen! Han havde brug for konstant nærhed fra hende og kram. Han sov kun 30min hos hende dagen efter (normalt sover han 2 timer) og hun sagde at det her ikke holder.

“I gør det helt forkert!”

What…! Da jeg kom og hentede Jordan hos dagplejen om onsdagen (5 dage efter vores begyndende ammestop) sagde hun at han slet ikke kan sove middagslur og er alt for tryghedssøgende. Klart, hun kan ikke have ham på armen hele tiden. Det forstår jeg. “Det går ikke…vi må tale om hvad I kan gøre” sagde hun. “En af de andre fædre siger også at I gør det helt forkert. I skulle have stoppet amning inden han begyndte i dagpleje, ligesom de gjorde det”. “What the f…” tænkte jeg…! Vi gør det forkert? Jeg er så fintfølende med det her for det er så personligt og en stor ting og så taler hun med de andre forældre om det. Det stak mig lige i hjertet og gjorde mig faktisk lidt vred. Vred fordi vi jo prøver os frem og bare ikke har brug for at få at vide af en vi ikke kender (en anden forældre) at vi er forkert på den. Alle børn er forskellige, ligeledes forældre og der er kun forskellige måder at gøre tingene på og ikke “rigtig og forkert” i min optik.

Jeg har “heldigvis” andre bekendte som har ammet om natten mens børnene har været i institution og siger at det IKKE er forkert. Det er en smagssag og kan sagtens fungere. Det er også HELT naturligt at Jordan reagerer på den pludselige store forandring i hans liv. Han er gået fra at sove de første 1 1/2 år af sit liv med mor HVER nat og mælk til ingen af delene. Han skal også lige venne sig til det. Vores løsning har været at lade ham sove middagsluren hjemme hos os indtil han er mere vant til alt det nye. Heldigvis kan jeg det da jeg ikke er begyndt et job endnu. Ja, det er en luksus for ham og mig.

Far skal væk 4 dage og jeg må sove hos Jordan igen. Hvordan skal det nu gå?

Dag 6 af ammestop skulle farmand ud og rejse og være væk i 4 nætter. Det betød jeg skulle få Jordan til at sove med mig UDEN mælk … kun den ene gang om natten efter 7 timers søvn. Ved I hvad…. det gik helt fantastisk! Han vågnede kun 1 gang den første nat og jeg kunne mærke hvordan han krammede mig meget og nogle gange lige rørte med en hånd for at se om jeg var der. Så, de 4 nætter var super! Nu er far tilbage og har taget farmor med, så vi sover alle 3 i et rum og farmor i det andet. Jordan får stadig en tår mælk om natten. Jeg skal også lige vende mig til at stoppe helt snart.

Jeg kunne godt holde fast i den ene natteamning hvis jeg ville, men det er mere for hyggens skyld og egentlig unødvendigt. Så, inden jeg skal på YOGA & MEDITATION RETREAT om 2 uger, så må vi phase it out. Tænk jeg skal væk på luksus retreat om 2 uger og bare “tanke op” og pleje min krop og sind en hel weekend. Her kan du læse om hvad jeg har i vente. Det bliver underligt at være væk fra Jordan, men er sikker på det kommer til at gå super fint. Han har en fantastisk og kærlig far. Lucky me and lucky him <3

The two men in my life having a GOOD time 😉

Har du nogle AMMESTOP erfaringer eller tanker du vil dele, så PLEASE del endelig. Er så mange gode ting vi kan lære fra hinanden. Jeg fik lige et link til en engelsk artikel skrevet af en læge om ammestop her.

Kram og smil

Nina

 

Gode råd fra en Parterapeut

Gode råd fra en Parterapeut
Min lille familie <3

Jeg skrev  i sidste indlæg om at jeg var så trist over at læse at det stadig er mere end 50% af alle børnefamilier der ender i skilsmisse og så endda inden børnene er 2 år!

Jeg har en veninde som er Parterapeut og har været det i 25 år. Jeg spurgte hende hvad der er de mest almindelige årsager til at forhold går i stykker og det fik hende til at lave et lille skriv om det på hendes hjemmeside. Jeg har linket til det nederst i denne blogpost. Først vil jeg nemlig lige dele nedenstående med dig.

Der er så mange steder det kan gå galt, især hvis kommunikation imellem mor og far halter. Især hvis man, som jeg gjorde det i begyndelsen, føler man har en kæreste og nybagt far der slet ikke er på som man havde ønsket det.

Min kæreste var bare slet ikke “på” de første måneder og det gjorde så ondt!

Ja, det tog min kæreste mange måneder at blive far ind i sjælen og ikke bare hjælpe med madlavning og indkøb mens jeg ammede på livet løs og ingen søvn fik. Jeg ved han elskede vores søn, men han var bare ikke “mentalt til stede”. Efter 1 uge var han så zombie-agtig at han måtte sove på sofaen for at få nok søvn til at “hænge sammen”. Jeg sov alene med Jordan og selvom far ikke kan amme, så savnede jeg så meget at mærke hans arme om mig om natten. At mærke han var der for mig, så jeg kunne være der 100% for vores søn. Jeg var i “survival” mode og selvom det gjorde pokkers ondt at han ikke hjalp mig mere med Jordan men sov på sofaen, i hold fast, næsten et helt år, så gjorde det mere ondt at forestille mig at min lille familie allerede skulle gå i stykker fordi jeg ikke ville stå model til det. De første 4 måneder tænkte jeg ofte på om det ville holde (eller om jeg ville holde) og på hvornår min kæreste ville åbne rigtig op for far-hjertet og ikke agere deprim og opgivende. Jeg havde haft en drøm om den lykkelige familie når vi fik barn og det passede bare slet ikke ind i den virkelighed jeg oplevede.

“Jeg tror jeg har en depression Nina. Jeg er slet ikke lykkelig.”

De ord brændte sig dybt ind i mit hjerte, den dag min kæreste sagde det efter ca 2 måneder. Jeg følte mig så alene. Jeg var bange for at dele min oplevelse og følelse med familien af frygt for at gøre den mere virkelig. Jeg talte med min læge, da jeg skulle til efter-fødselstjek og hun sagde det er ca 25% af alle mænd der får en fødselsdepression. Der er masser af hjælp at få. Hun fortalte også at hendes mand og hende sov i hvert deres værelse mens hun ammede, da han heller ikke kunne sove. Så gav hun mig et kram og så væltede tårene frem. Jeg mærkede for første gang hvor vred og ked af det jeg var. Jeg var sindsygt vred faktisk og havde undertrygt det i flere måneder for bare at kunne komme igennem at være mor til vores vidunderlige søn. Jeg havde ikke overskud til også at have konfrontationer med min kæreste. Min læge sagde at jeg endelig måtte ringe eller skrive hvis hun kunne hjælpe. Hun fortalte at jeg tilmed kunne få annerkendt rengøringshjælp i et par måneder og få terapi hvis jeg ville. Hun skulle bare skrive en henvisning. Vildt nok. Jeg klarede mig heldigvis uden, men dejligt at vide jeg havde endnu en help-line.

Min kæreste og jeg har talt om denne periode mange gange siden.

Jeg havde brug for at fortælle ham mange gange (!) hvor hårdt det var og at jeg følte at han på mange måder “ødelagde” den første smukke (og hårde) tid som nybagt mor med sin manglende evne til at holde op med at tænke på hvordan livet var mere frit og sjovt inden barn. Han forstår mig godt. Jeg har lyttet på ham og hans forklaringer også. Efter mange snakke, diskussioner, tudeture, kram og forsoningskys (og andet godt) er vi kommet meget tættere på hinanden end nogensiden før. I dag 1 1/2 år senere er han en vidunderlig far og kæreste. Bøtten vendte da Jordan, vores søn, var 4-5 måneder og begyndte at kommunikere og reagere og vise rigtig følelser, så far også kunne interagere med ham mere. Jeg ved mange fædre har det på denne måde og at de først rigtig knyttes til den lille ved 3 – 5-måneders alderen. So to all of you mums out there going through the same… Hang on – there is hope 😉

Jordan og farmand. I love this picture.

Hvad var det der gjorde jeg kom igennem det?

Der er flere ting. Første og største punkt på listen er at jeg selv er skilsmissebarn og det var et H… at vokse op mellem to hjem med forældre (eller mest en far) der ikke kunne tale sammen bagefter. Men det hele gik faktisk først rigtig galt da min far fik en ny kæreste, som jeg altid følte ikke kunne li’ mig og også gjorde at min far i lang tid holdt op med at kramme min søster og mig når hun var i rummet. Det gjorde så ondt. Det er en lang og trist historie og det hele kommer bl.a. af at alle de “indvolverede” voksne selv var børn som mistede forældre og blev sårede meget tidligt i livet og vist ikke rigtig fik bearbejdet det. Så, jeg svor, at jeg aldrig ville skabe min egen skilsmissefamilie.

Men, når det så er sagt må jeg også sande, at jeg synes det er vigtigere at mor og far er lykkelige hver for sig fremfor at man tvinger hinanden til at lege lykkelig familie når man ikke kan holde ud at bo under samme tag, cause the kids feel it all! Men, for at få børn af skilsmissefamilier til at trives, så er mor og far bare nødt til at tage sig sammen og sætte børnenes behov foran deres sårede ego’er som ofte har lyst til at råbe eller svine den anden forældre eller dennes nye kæreste til mens de små hører på det. DONT DO IT!!! Husk på at de små, de suger til sig som svampe og bærer rundt på det resten af livet, hvis ikke de får healet sårene ved at huske episoderne som voksen og “og slippe dem”. Hjemme hos os har min kæreste og jeg et tegn vi laver som betyder “STOP, den tager vi når Jordan sover”, hvis vi kan mærke dette kan ende i en diskussion. Vi kan begge se han straks reagerer når vi hæver stemmerne og nogle gange begynder han at sige en høj tone som for at overdøve os – lille skat.

Børn er født til at elske os forældre ubetinget. De vil bare kunne snakke frit om deres følelser og ikke føle de ikke må nævne mor, far eller nye kærester af frygt for dårlig stemning. Jeg voksede op og blev PLEASER og lærte at afkode alle situationer inden jeg udtalte mig om noget af frygt for at skabe dårlig stemning pga netop dette. Åh, det døjer jeg stadig med i dag.

You have to love all of me, not only “the good in me”, ikke?

Sådan vil jeg da helst at min kæreste har det med mig og så må jeg jo også efterkomme det i forhold til ham. At vi kan tale åbent om det gode og dårlige og LYTTE, også selvom det gør ondt at høre hvad den anden har at sige, det er det vigtigeste i et forhold i mine øjne. Det er trods alt den anden synspunkt og sådan han/hun har det og det må jeg respektere selvom jeg måske ikke er enig.

Jeg kunne skrive side efter side om dette, og kommer helt sikkert ind på det igen i andre indlæg, for det fylder jo meget. MEN, jeg lovede dig at linke til min veninde Parterapeut Gerda Becks skriv om de mest almindelige grunde til at forhold går i stykker og det kommer her (klik på røde “her”).

Min venindes artikel om hvorfor Parforhold ofte går galt og hvordan vi kan holde sammen.

God læselyst og GOD weekend <3

Love from me to YOU

Nina

 

 

 

I en tid hvor 50% bliver skilt…

I en tid hvor 50% bliver skilt…

Jeg har tænkt og reflekteret. Hvorfor bliver så mange skilt? Jeg synes det er vildt. Jeg har et bud på én af de ting der er med til at man mister gnisten…

Den lille eller de små er endelig faldet i søvn og så skal der tjekkes facebook, twitter, snapchat, instagram, mail…you name it! Vi sidder måske ved siden af vores kæreste i sofaen med hver vores “device” og er forsvundet ind i en online verden. Måske vi lige taler lidt sammen, men fokus er ikke “på hinanden”. Måske vi falder om i sofaen og ser en film sammen! Men hvor meget taler vi sammen. Hvor meget snakker vi om andet end børn? Hvor meget plejer vi vores forhold og intimitet? Ja, vi er trætte. Vi er ofte fuldstændig udkørte og orker ikke andet end at “kople fra” med en masse online stimuli.

Sex….puha…aj, det er alt for meget arbejde… så hellere bare stene en film… men vi kan da se dem sammen skat?

Tænk på hvor meget tid vi bruger på at være intime når vi møder hinanden. Vi er nysgerrige. Vi snakker om alt muligt. Vi snakker om drømme. Vi snakker om en dag at få familie. Vi ligger planer sammen. Vi laver ting sammen som bringer os tættere på hinanden. Det handler om os to. Vores kærlighed til hinanden. Hvad du tænker. Hvad jeg tænker. Og… vi lytter ofte til hinanden, for vi vil gerne holde fast i kærligheden. Hvorfor er det lige vi tror at alt det bliver mindre vigtigt når vi får børn? At forholdet kan “pleje sig selv”, fordi vi bare ikke orker at bruge tid på det, men vælger pligterne i stedet.

Jeg tror om noget, at det i de “pressede tider” er vigtigere end nogensinde at lave ting sammen som ikke handler om børn.

Det er mega vigtigt at snakke sammen (også om andet end børn og job). Og, det er så mega vigtigt at bevare intimitet og sex. Jeg har så ofte tænkt, at jeg bare ikke orker sex. Efter en lang dag med pligter har jeg bare lyst til “mig tid”. Nu mindre intim jeg er med min kæreste jo nemmere bliver jeg irriteret, mindre overbærende og sur på ham. Så snart vi har sex, er det som om en usynlig snor trækker os sammen og minder os om, at vi ikke bare er mor og far, men også er kærester. Vi er to mennesker som, når vi tager os tid til hinanden, nemmere husker på hvorfor vi valgte hinanden. Nu oftere vi har sex, nu bedre fungerer vore hverdag sammen. Min kæreste laver flere af de “kedelige” huslige ting uden at påpege at han har gjort det (såsom “se skat, jeg har taget opvasken”… uhm,det er flot!). Giver mig endnu flere komplimenter og kærlige blikke og behandler mig som en sexet kvinde og ikke bare som mor til hans barn.

Vi husker kærligheden til hinanden og viser vores søn, at mor og far krammer. Mor og far giver hinanden et kys – ikke bare farvelkys, men et kys midt i madlavningen.

Her taler jeg altså ikke om passionerede tungekys, men de kærlige hurtige kys på munden. Vi giver hinanden et blik af kærlighed henover bordet, mens vi spiser mad SAMMEN, og ikke med tv, iphone, computer som selskab. Ja, sex bringer os på en eller anden måde mere sammen i NUET. Husk også en anden ting. Vores børn ser alt. De kopierer alt. Din datter vil ofte vælge en som skal være som hendes far. Din søn finder ofte en kæreste som minder meget om hans mor. Oftest sker det hele ubevidst. Vi er slet ikke klar over det før vi er midt i forholdet. Ja, vi kopierer ofte vores forældres forhold på både godt og ondt, for det er hvad vi er vokset op med og har lært (såden helt ind i sjælen).

Så, med det i mente, så sørg for at dine børn kopierer et forhold fuld af kærlighed, respekt og hvor man ikke skændes højlydt foran de små, som suger ALT til sig, men tænker over at “tage snakken” når de sover. Hvis du og din mand / kone råber meget, så er det ikke så underligt hvis dit barn også begynder at råbe som lille og beholde denne måde at kommunikere irritation / frustration på i sine egne forhold. Din barn er faktisk DIT spejl 😉

Tilbage til pointen. Lad være med at sætte intimitet på “stand-by” for længe. Ofte, hvis man har været uden sex noget tid, så skal man lige “finde ind” til hinanden igen. Man behøver ikke ha’ sex hele tiden, men at ligge og nusse, kæle og fortælle hinanden hvad man elsker ved den anden er en rigtig god start…også til mere 😉

Jeg læste en mega inspirerende artiken om Christian Stadil og hans kæreste, som begge arbejder meget, har 3 børn og taler om vigtigheden af et godt sexliv. Læs artiklen her.

Som slutnote må jeg pointere at nogle forhold naturligvis bare “ikke fungerer” og så er det bedre at gå “hver til sit” end at blive ulykkelige sammen. Det vil jeg mene skader barnet mere. Så hellere være lykkeligere hver for sig. Og, ja, så er der de forhold hvor man ikke behøver sex, men stadig har det fint sammen. Dem kender jeg ikke så mange af, men har hørt om dem 😉

Jeg har spurgt en parterapeut hvorfor hun tror at mere end 50% af alle småbørnsfamilier i DK bliver skilt. Det vil jeg dele med dig i næste skriv.

Indtil da,

Smil fra mig til DIG!

Nina