Momsterliv – En dag i mit berlinerliv.

Hvad sker der i Berlin, på min sådan helt almindelige hverdag? Det kan du få et indblik i her, hvor alle os mødre på Momster fortæller om hvad vi laver netop i dag, den første i hver måned.

Udsigten kl 07.00 her til morgen fra vores køkkenvindue i Berlin Mitte.

05.30 – Jordan vågner (vores søn på 15mdr). Han faldt i søvn kl 18.00 i går efter den lægste dag hos dagplejen indtil nu (9-12), så på trods af den noget tidlige start på dagen er det næsten 12 timer han har sovet og helt ok. Vi klarer den med sort te og kaffe 😉 Jeg sover lige en time mere mens farmand tager Jordan.

07.00 – Jeg bliver vækket af Jordan som hopper glad rundt i sengen. Let the day begin! Jeg tjekker udsigten fra køkkenvinduet ud til tv-tårnet og man mærker solen lige bag det hvide lette skydække. Det bliver en god dag med ca 21 grader. I can’t complain.

08.00 – Farmand og Jordan smutter afsted til dagplejen. Det er mig der skal hente Jordan i dag kl 12.00. I går var første rigtig gode dag i en måned (!) hos dagplejen hvor han var der 9-12 uden at græde! Wow. Han er stadig igang med indkøring. Hope today will be the same. Jeg hopper i bad, laver min Tetley tea med mælk og sukker og lægger vasketøj sammen. Rydder legetøjet på plads og finder klodser over alt. Jordan starter dagen med at gå over og tage en klods i hver hånd og så går han ellers glad rundt med dem hele morgenen indtil han skal bruge hænderne og slipper dem for en stund. Men, de bliver som regel samlet op i gen inden turen går et andet sted hen i lejligheden. Det er vildt skægt.

Min morgenmad: en halv papaya som SKAL have citron på og min engelske kop Tetley tea med mælk og sukker i min favorit kop.

08.30 – NU skal min krop forkæles/strækkes/styrkes med De 5 Tibbetanere, som er øvelser jeg laver hver morgen. De tager mig 5 min for laver pt. kun 7 af hver af de 5 øvelser (man skal på sigt gerne nå op på 21 gentagelser) og gør en kæmpe forskel i min velvære. Jeg har lavet dem i mange år (lavede 15 af hver af øvelserne hver morgen og det batter!) og de dage jeg ikke får dem lavet er jeg mere stiv i kroppen, kan få hovedpine (pga stivhed i kroppen) og mindre “til stede”. Vildt ikke? Spiser en halv papaya med citron på til morgenmad – åh, hvor smager den guddommeligt!

09.00 Min producer skriver jeg får et nyt layout på vores sang i dag. Glæder mig. Når jeg har den kan  jeg arbejde videre på vocalerne og lytte på om der er ting i produktionen der skal ændres. F.eks om trommerne skal ændres lidt, om der skal andre instrumenter på og hvor og hvad de skal spille. Jeg elsker denne kreative process.

Sacha Skott er klar til at massere mig på denne madresse i hendes skønne lejlighed i Berlin Mitte. Min første Yoga-Thai-Massage og IKKE den sidste!

10.00 – 11.30. Tid til min første ever Yoga-Thai-Massage. Jeg har mødt en skøn dansker her i Berlin, Sacha Skott. Egentlig var det via min kæreste som går til hendes yogatimer af og til og da jeg hørte hun lavede massage og havde en ledig tid til min ømme nakke/skulder sprang jeg på. I dag skal jeg forkæle mig selv med en ny form for massage!

Sacha ser sindsygt godt ud og hun er 50! Det er vildt. Ok, hun har nok gode gener, og jeg troede i begyndelsen hun var tidligere model, men daglig yoga må gøre underværker. “Hvordan mon hun masserer?” tænkte jeg.  Efter en times intensiv massage til afslappende musik, hvor hun brugte sin krop til at holde min i diverse stræk, samt massere mine meget ømme punkter på skulder/nakke mens jeg lå på en madresse på gulvet er jeg totalt hooked. Jeg var fuldstændig afslappet og næsten svævede da hun var færdig. Hun brugte ikke olie og jeg beholdt alt mit tøj på. Jeg troede også jeg skulle gå derfra med helt indfedtet hår, som jeg synes ofte er tilfældet efter en massage, men nix, ikke her. Det har jeg ikke prøvet før. Hold fast det var godt. Til slut kom hun en esterisk bergamont olie på mine ører og jeg kan stadig dufte den her 3 timer efter. Ahhh, den holder mig lige fast i massage-relax-mode. Hvis du slår et smut forbi Berlin og vil prøve denne massage, kan du læse mere her på hendes hjemmeside: www.sachaskottyoga.com

Et “kendt” meget excentrisk tvillingepar på ca 60år her i Berlin Mitte. De har et vaskeri/cafe på Torstrasse og jeg elsker at de hver dag går ens klædt og man faktisk slet ikke kan se forskel på dem!

11.45 – Hente Jordan. Efter min første Matcha latte på Kokos/rismælk, som smagte forbavsende godt, måtte jeg løbe hele vejen fra Sacha til dagplejen for at nå at hente Jordan kl 12.00. Når lige at tage et billede af de her to excentriske tvillinger som driver en Laundromat-agtig-cafe på Torstrasse på vej dertil. De har altid samme tøj på og er vel 60 år. De har efter sigende masser af penge og har deres vaskeri/cafe for sjov. De kører også gerne en tur i en af deres klassiske gamle veteranbiler. Phew…. kl 11.59 ringer jeg på døren til Anusha (dagplejemor) og er dejlig overrasket over at se Jordan lege stille med de andre børn da jeg kommer ind. “Han har grædt meget efter vi kom hjem fra legepladsen 11.00” sagde Anusha, “men han skal bare op til mig og så går det… men jeg har jo 4 andre børn, så jeg kan ikke holde ham hele tiden”. Næ, det er jo rigtigt, men han er stadig ved at vende sig til at være der og har bare brug for mere nærhed. Vi håber det bliver bedre.

12.10 – Ude af døren fra dagplejen og køber lidt ind i Biosupermarkedet på vej hjem. Elsker at der er så mange biosupermarkeder  i Berlin. Skynder mig, så jeg kan nå hjem inden Jordan falder i søvn i klapvognen.

12.40 – Hjemme igen. Frokost (ris med hjemmelavet tomat/grøntsagssovs) til Jordan og gøre klar til middagslur.

13.15 – Jordan sover og jeg får frokost og skriver på dette blogindlæg og tager en powernap mens den her vildt smukke buddhistiske mantra sang af Tina Turner spiller i baggrunden. Får også lige syet et par lapper på Jordans bukser. Alle hans bukser har huller på knæene efter hans ivrige kravlen og gåen over alt. Det er temmelig hjemmelavet og i hånden og jeg er godt nok spændt på hvor længe det holder!

Min håndsyede lap på Jordans bukser 😉 Godt man havde håndarbejde i skolen!

16.15 – Jordan vågner efter en laaang lur og vi går ud for at lege på den skjulte fede lejeplads v Monbijouspark på Oranienburgerstrasse så han kan få brugt noget energi inden aften. Håber han sover v 19.30 tiden og den klassiske 12-timers søvn… let’s see! Han får lidt brød og blåbær.

18.00 Hjem igen og farmand har den nemme aftensmad med: pizza! Han har lejet en dvd, ja for sådan noget gør man stadig her i Tyskerlandet og vi skal bare hygge. Jordan får sin mad kl 18.30 og leger lidt med far inden han skal sove.

19.40 Jordan bliver lagt i seng af far. Det er kun indenfor de sidste 2 uger han er begyndt at lægge ham i seng og han elsker det, altså far. Jordan plejer at ligge og snakke til han falder i søvn og græder overraskende nok ikke så meget. Min kæreste Veso, sagde en anden dag: ” det er så magisk og specielt at se Jordan glide over i drømmeland. Jeg elsker det.” Smukt! Jeg drikker et glas vin og mærker at mine skuldre og nakke er lidt ømme efter dagens massage.

20.00 – Vi spiser pizza og drikker rødvin og snakker om dagen mens vi lytter til lydene fra Berlin fra vores åbne vindue. Et tog passerer og blander sig med lyden af glade snakkende stemmer ude fra gården. Det føles stadig som sommer og vi nyder det.

God weekend til jer hjemme i Danmark.

Smil fra Nina

 

 

 

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar