Helt høj af lykkerus!

Det her handler om musik. Min kærlighed til musikken. I dag gik jeg ind hos min nabo og spillede klaver for første gang i meget meget lang tid. Hun har sagt jeg bare kan låse mig ind i hendes lejlighed når de er på arbejde og så kan jeg spille ligeså meget klaver jeg vil. Jeg elsker det! Og, hvor er det sødt af hende.

Da jeg låste mig indenfor og så klaveret kunne jeg mærke hvordan smilet bredte sig på mine læber. Jeg var spændt og satte mig hen til det. Jeg kærtegnede forsigtigt låget på det smukke, blanke og mørke træ. Det er et gammelt klaver. Hvilke hjem det mon har stået i før det kom her? Jeg åbnede låget og lod mine fingre glide henover de glatte hvide tangenter. Ja, man skulle tro jeg er igang med at fortælle om mødet med en lækker fyr, og sådan føles det næsten. Da jeg begyndte at spille på klaveret og hørte den uperfekte, gamle og lidt ustemte klang, sang mit hjerte af glæde.

Ok, hvis det var om en fyr jeg skrev om, så kan man sige jeg tænder på ældre og erfarne af slagsen. Men det er faktisk også er sandt!

Min kæreste er en af de yngre mænd jeg har kendt og han er “kun” 7 år ældre end mig. Rekorden var dog da jeg blev totalt forelsket i en 34 årig Sydamerikaner (og player!) som 18 årig. Oh, what a story! Anyways…tilbage til klaveret! Ok, du vil måske nok hellere høre historien om ham Sydamerikaneren? Another time darling 😉

At sidde og spille klaver i dag føltes som om jeg var kommet hjem. Hjem til et sted jeg elsker at være, hvor tiden står stille eller på en eller anden måde ophører og jeg smelter sammen med et instrument i det tonerne fra klaveret og min stemme bliver ét. Åh, hvor har jeg dog savnet at spille på et rigtigt klaver og ikke på elektroniske keyboards og synthisizers. Der er nemlig KÆMPE forskel.

Før jeg havde set mig om havde jeg lavet skitser til to nye sange og prøvet at spille mine gamle sange igennem. Det er skørt, men jeg kunne ikke huske mange af dem, på trods af at det er mig selv der har skrevet dem.

Jeg kan ikke vente med at komme ind og spille klaver igen. Næste gang kan det være jeg deler noget af mit “spilleri” med dig… hvis jeg tør 😉 Så kan vi tage snakken om at overkomme frygt for at dele sin kreativitet og lave fejl foran andre. Hvis du ikke ved hvad jeg snakker om, så læs mit tidligere blogindlæg her.

En af mine optrædener med en super dygtig pianist her i Berlin sidste år. Jeg ser temmelig høj ud i forhold til ham på det her billede… lidt skægt 😉

En ting er sikkert… jeg GLÆDER mig til at optræde for publikum igen her i Berlin d. 3. December og nu skal der bare øves og øves for jeg spiller nemlig mine egne sange også. Sidste år optrådte jeg til samme event og der var min søn så lille, at jeg slet ikke fik øvet nok da jeg skulle spille mit eget og tjah, så spillede jeg sørme forkert foran publikum. De var totalt søde da jeg sagde “sorry, I forgot the song.. I have to start again”. Pinligt…hmmm, måske lidt, men også forløsende ikke at være bange for at lave fejl, men blot hoppe op på hesten igen og komme videre. Dog vil jeg øve til sangene sidder i fingerspidserne i år. Øve til jeg føler at jeg ikke kan gøre det bedre og SÅ kan jeg også bedre nyde min optræden selv. Det er vigtigt, for det gør det hele mere afslappet også for publikum.

Ha’ en dejlig torsdag!

Smil fra Berlin

Nina

Skriv et svar