Er det ikke? Jo det er!

Jo, I dag har jeg fødselsdag! Weeee og bliver hele 37 år gammel.

Min smukke fødselsdagsgave fra min soulmate og kæreste <3

Jeg blev vækket med fødselsdagssang, roser, en smuk ring (ikke en forlovelsesring, men en kærlighedsring) og billetter til “The one show”, et vildt danse/cabaret show i Friedrichstadt Palast her i Berlin. Kostumerne er designet af selveste Jean Paul Gaultier. Det har jeg villet se i flere år. Elsker sådan noget. På mange måder har jeg det bedre end nogensinde. Jeg er blevet mor til den dejligste søn på 1 1/2 år (mit livs bedste gave) og er så taknemmelig over at få den oplevelse. Jeg har en vidunderlig og lækker kæreste (far til Jordan) og jeg har alt hvad jeg har brug for. Jeg bor i den fedeste by (Berlin) og solen skinner. I nat lod vores søn min sove hele 4 timer i træk (ud af de 12 timer han sov med mange afbrydelser) uden at vække mig. Det er stort (for os!). Han har været forkølet on-and-off i snart 3 uger (!) og får 3 kindtænder samtidig, så søvnen har været temmelig skidt om natten.

Anyway, når jeg har fødselsdag så reflekteres der over hvad det kommende år skal bringe!

Det her show skal jeg snart ind og se og jeg glæder mig SÅ meget!!

Jeg beundrer folk der tør at gøre ting der ligger uden for deres “comfortzone” og udforske livet, deres evner, talenter og gøre drømme virkelige.

Jeg gør hvad jeg kan for at afprøve mine drømme så de ikke “bare” vedbliver at være drømme, men bliver be-eller-afkræftet. Det er ikke altid noget der sker fra dag-til-dag, for jeg er også bange for at fejle. Men, som regel får jeg taget mig sammen til at prøve det af. Kun på denne måde flytter jeg mig fremad i livet. Oftest er reaktionen bagefter “hvorfor har jeg dog ikke gjort dette noget før”. Jeg har realiseret mange drømme allerede: rejst rundt i verden, boet i andre lande (Sverige, Tyskland), læst på universitet i Canada, lært tysk, prøvet at have eget firma, holdt foredrag om Google Adwords, optrådt med min egen musik i Dk og her i Tyskland. Fået et vidunderligt barn med den mand jeg turde dele livet med. Når jeg siger turde, er det fordi der var mange der nok ville have sagt “stay away” da vi mødtes. Han havde været single i 10 år, haft en del kvindelige bekendtskaber (to say it in a very nice way), og han rejste hele tiden rundt i verden og boede temmelig ungdomsagtigt. Men, jeg kunne bare mærke, at det her var noget helt specielt. Ikke på den der lyserøde sky måde, men på den der måde hvor det føltes som at komme hjem. Som om vi har kendt hinanden før. Som om jeg har mødt min maskuline modpart. Det er også lidt sjovt at vi begge er født kl 09.00 om morgenen 😉 Dertil kommer at en kvinde jeg kender sagde at han ER min twinsoul. Ja, det er noget spirituel snak, men hvis du vil vide mere, så kan du google “Twinsouls”. Måske du også er sammen med din?

At vælge at stifte familie med en mand der har stor frihedstrang (ikke i form af damer, men i form af rejseri og mindre rigid struktur) er også en udfordring og en “on-going” en.

Jeg kan ikke proppe min kæreste ned i en traditionel boks og når man har barn er man om noget nødt til at implementere mere struktur. Bare fordi vi har fået et barn sammen betyder det jo ikke at han holder op med at savne at rejse, at gå ud og opleve. Og, jeg skal huske på at jeg valgte ham for den han var før vi blev familie. De værdier han stod for. Den passion han havde for livet. Det rush jeg følte når vi var sammen. Det kommer altsammen fra “hele” ham og ikke kun de sider som jeg nu synes passer bedst ind i vores nye liv som familie. Vi har begge måtte mødes på den “gyldne middelvej” og gå på kompromis med nogle af vores ønsker og lyster for at skabe det bedste liv SAMMEN. At få mere struktur på dagen, har ikke været uden en del diskussioner. Vi udvikler os og rykker os fremad sammen. Vi prøver altid at forstå tingene fra hinandens synspunkter og det hjælper, også selvom vi ikke altid er enige. Når jeg irriterer mig på min kæreste så skal jeg bare se på vores søn, som er halvdelen af mig og af min kæreste. Så fyldes mit hjerte med kærlighed og overbærenhed… i hvertfald indtil jeg begynder at irriterer mig på ham (kæresten) igen haha. Nå, men det kan jeg skrive meget mere om en anden gang.

Min vidunderlige og meget sjove søn Jordan, på snart 1 1/2 år.

Det her skal ske i mit 38. år, så op på hesten Nina!

Idag har jeg besluttet mig for at lave en Indigogo (crowdfunding) kampagne så jeg kan skaffe penge til at få udgivet den EP jeg længe har ønsket, men hele tiden udskudt pga økonomi. Det gider jeg ikke mere. Nu skal alle midler afprøves og jeg håber sådan det vil lykkes mig med crowdfunding. Jeg vil udgive 3 af mine egne sange og den ene af dem er “Will I see you again” som du kan høre her.

Derudover håber jeg på at finde et job der passer perfekt til mig. Det betyder et job hvor jeg kan li at gå på arbejde og ikke føler timerne snegler sig afsted. Lønnen skal naturligvis også gerne være god, men det er ikke så vigtigt som at føle jeg har lyst til at gå på arbejde. Jeg ved også jeg skal kunne “stå inde for” og identificere mig med firmaet og deres vision og hvad de tilbyder kunderne. Jeg vil ikke længere kunne arbejde for et firma der kun tjener penge til ejerne, men ikke også tænker på deres fodaftryk i verden på den der gode måde! De skal gøre en positiv forskel og så skal jeg nok gøre mit til at hjælpe til!

Nu vil jeg logge på Fjæsbogen og smile over de mange dejlige hilsener jeg har fået fra min venner over hele verden. Det er de bedste gaver jeg kan få – smukke ord, fra mennesker jeg holder af.

Smil fra mig til dig <3

Nina

2 comments / Add your comment below

    1. Dear Maria <3 Tak. Jeg har den mest vidunderlige og afslappede fødselsdag hvor hilsener, gaver og blomster strømmer ind. Jeg smiler stort og nyder det hele. Sender dig en stor krammer. Love and hugs Nina

Skriv et svar