Vi er midt i Ammestop!

Jeg er midt i det… det famøse ammestop.

Jeg havde håbet på, at min søn selv sagde “stop” til amning, men det er ikke sket. Min venindes søn sagde selv fra da han var 1 år. Min søn ville ikke sove uden bryst. Det betød også at jeg de sidste 3-4 måneder har følt mig helt drænet da jeg er blevet vækket 4-6 gange HVER nat og det er min krop begyndt at lide under. Jeg har ikke prøvet at sove mere end 2-3 timer i træk (max) siden han blev født. De sidste 2 måneder har jeg været næsten konstant syg med forkølelse, hoste, ondt i halsen og mindre og mindre energi. Min krop var selv begyndt at sige fra og min søn (nåh ja, og mig selv og mine nærmeste) har altså mere gavn af en energisk og rask mig.

Hvornår skal vi stoppe amningen?

Min kæreste og jeg har talt om ammestop de sidste 6 måneder og prøvet at finde ud af hvornår det ville være bedst at stoppe. Så begyndte Jordan i dagpleje og vi fik at vide vi IKKE skulle stoppe amming midt i det, da det er for meget for ham. Jeg har skrevet om vores overvejelser her. Vi skulle have ca. 1 uge uden store planer, da mange siger det er den tid det tager for den lille at blive fravænnet bryst. Det er som om der hele tiden kom noget i vejen og jeg har derfor ammet helt frem til nu hvor min søn er 1 1/2 år. Jeg er egentlig glad for at jeg har gjort det så længe og har haft friheden til at kunne gøre det, da jeg ikke skal på et normalt job (endnu). Jeg læste en gang at de små har brug for at sutte (på sut eller bryst) for at hjælpe med at bearbejde dagens indtryk. Det er måske en form for “baby-meditation”? Min søn har aldrig brugt sut og ikke villet vide af den. Sutteflasker gad han slet ikke.

Nu gør vi det!

Min fødselsdag d 20. oktober var en fantastisk dag og også dagen hvor vi havde aftalt at vi skulle begynde ammestop da det også var en fredag. Jeg gav min søn bryst inden han skulle sove, og så var det farmand der lagde ham i seng og sov inde hos ham hele natten og migselv i det andet rum. Jeg var spændt og nervøs. Ville han græde hele natten? Ville min kæreste holde ud eller komme rendende med ham til mig? Ville jeg overhovedet kunne sove? Jeg havde ørepropper liggende klar, da jeg ved jeg ikke ville kunne holde ud at høre min søn græde så inderligt. Hver en tåre ville bore et lidt dybere hul i mit bløde moderhjerte.

Vores lille “berlin-boy” en uge inden vi begyndte ammestop <3

Sådan forberedte vi os og Jordan.

Vi havde læst meget om ammestop og spurgt venner om råd. Vi havde fået at vide af mange at vi skulle tale med Jordan om, at han nu skulle sove med far og ikke behøvede mælk mere for at sove, men ville få masser af kys, kram og kærlighed alligevel. “Mor skal sove i stuen og Jordan skal sove hos far i nat. Mor har brug for at sove uden at give Jordan mælk om natten nu, men mor elsker dig så meget stadig og vi krammer bare en hel masse”. På trods af kun at være 1 1/2 år forstår han det hele. Selv når de kun er 1 år kan man gøre det samme! Vi gjorde det hver dag og når han vågnede om morgenen fik han SÅ meget ros og jeg kunne se han smilte og var glad. Ok, om natten var alt ligemeget.. haha… han ville bare ha den der babs! Men, fik kun 1 gang i døgnet fra nu af og indtil vi stopper helt. Vi (eller jeg) har det bedst med en gradvis udfasning … og det er mine bryster også glade for. Jeg har egentlig langsomt trappet ned så han ofte blev lagt i seng uden mælk og først fik når han vågnende. Jeg kunne mærke min mælkeproduktion var begyndt at dale inden vores “Næsten ammestop”. Nu hvor jeg kun ammer en gang om natten i døgnet er mine bryster næsten væk…! Jeg er nu x-Pamela Anderson 😉 Jeg har på denne måde undgået overfyldte og ømme bryster.

Vi har beholdt den ene amning om natten, da jeg læste at det er godt hvis man vælger et tidspunkt på natten/tidlig morgen hvor den lille må få en tår og det skal være 7 timer efter sidste tår vand eller mælk eller hvad han nu har fået.

Sådan var den første uge.

Den første nat sov Jordan hurtigt (kl 19.30), da farmand har lagt ham i seng før. Han plejer ofte at vågne efter 40min og skulle så ammes til ro igen. Heldigvis kunne far “vugge” ham til ro i armene. Jordan vågnede ca 6 gange den første nat og græd meget, men ikke længere end max 30min hvorefter kram, kys og blid berøring fra far fik ham til at sove igen. Kl 05.00 kom han ind til mig og fik en tår mælk hvorefter far tog ham tilbage i sin seng og sov til kl 07.00. Da han vågnede og kom ind til mor om morgenen fik han så meget ros!

Jeg skal lige nævne at Jordan var vant til at falde i søvn under amning og altså mig ved siden af ham meget af natten på en dobbeltmadresse (co-sleeping). Så ville jeg snige mig over i vores egen seng når han sov. Så det var ikke blot mælk han skulle undvære men også kram fra mor om natten.

Jordans seng: halvdelen af en dobbeltmadresse, hvor jeg eller far kan sove ved siden af, when needed. Vi har lagt en ammepude og et bødt tæppe rundt om ham, så han føler han har sin egen lille seng. Han elsker at røre det bløde tæppe når han er ved at falde i søvn og krammer ofte ammepuden, tæppet eller mig/far når han sover.

2. nat fik han også mælk inden sengetid og han sov bedre denne nat. DET gjorde jeg også.. hvilken luksus at kunne vende sig om på siden og vide at far er hos den lille. Oh, how I missed this! 😉 Jordan vågnede 3 gange denne nat og faldt hurtigt i søvn igen. Han fik igen mælk kl 04.00 hvorefter han kom ind i sit værelse igen til far.

3. nat sov han næsten igennem og vågnede kun 1 gang for at få mælk kl 04.00. Stor ros!

4. nat begyndte han at sove dårligt igen. Jeg tænkte at det måske også er fordi han savnede mig og nu også havde været i dagpleje fra 930-1530 og slet ikke rigtig set mig, som han ellers altid er så meget sammen med. Dertil kommer også at han er ved at få 3 kindtænder på samme tid og nåh ja, så er han også blevet forkølet! Lille fyr.

De næste nætter fortsatte vi med far ved siden af Jordan og masser af kram og mig i det andet værelse. Han sov bare meget mere uroligt og fik sin mælk hver morgen mellem 3.00 og 05.00 hvorefter han sov til 6.00-7.00.

Vil IKKE sove hos dagplejemor!

Jordan hos dagplejemor i sidste uge. Tjek lige hans mega søde cardigan – I love it!

Siden vi begyndte vores gradvise ammestop har Jordan været mere pirrelig om dagen. Han er begyndt at have flere raserianfald. Var de første dage mere tæt på far end nogensiden før og ville kramme ham mere om dagen. Jeg var liiiidt mere ignoreret, men fik stadig kram. Jeg kunne dog godt mærke han var lidt forvirret, så igen talte vi med ham om hvad der sker. Hos dagplejen ringede hun til mig tirsdag og sagde at jeg måtte komme og hente ham da han græd så meget at de andre 4 børn ikke kunne sove og at han ikke ville lade dagplejemor af syne hele dagen! Han havde brug for konstant nærhed fra hende og kram. Han sov kun 30min hos hende dagen efter (normalt sover han 2 timer) og hun sagde at det her ikke holder.

“I gør det helt forkert!”

What…! Da jeg kom og hentede Jordan hos dagplejen om onsdagen (5 dage efter vores begyndende ammestop) sagde hun at han slet ikke kan sove middagslur og er alt for tryghedssøgende. Klart, hun kan ikke have ham på armen hele tiden. Det forstår jeg. “Det går ikke…vi må tale om hvad I kan gøre” sagde hun. “En af de andre fædre siger også at I gør det helt forkert. I skulle have stoppet amning inden han begyndte i dagpleje, ligesom de gjorde det”. “What the f…” tænkte jeg…! Vi gør det forkert? Jeg er så fintfølende med det her for det er så personligt og en stor ting og så taler hun med de andre forældre om det. Det stak mig lige i hjertet og gjorde mig faktisk lidt vred. Vred fordi vi jo prøver os frem og bare ikke har brug for at få at vide af en vi ikke kender (en anden forældre) at vi er forkert på den. Alle børn er forskellige, ligeledes forældre og der er kun forskellige måder at gøre tingene på og ikke “rigtig og forkert” i min optik.

Jeg har “heldigvis” andre bekendte som har ammet om natten mens børnene har været i institution og siger at det IKKE er forkert. Det er en smagssag og kan sagtens fungere. Det er også HELT naturligt at Jordan reagerer på den pludselige store forandring i hans liv. Han er gået fra at sove de første 1 1/2 år af sit liv med mor HVER nat og mælk til ingen af delene. Han skal også lige venne sig til det. Vores løsning har været at lade ham sove middagsluren hjemme hos os indtil han er mere vant til alt det nye. Heldigvis kan jeg det da jeg ikke er begyndt et job endnu. Ja, det er en luksus for ham og mig.

Far skal væk 4 dage og jeg må sove hos Jordan igen. Hvordan skal det nu gå?

Dag 6 af ammestop skulle farmand ud og rejse og være væk i 4 nætter. Det betød jeg skulle få Jordan til at sove med mig UDEN mælk … kun den ene gang om natten efter 7 timers søvn. Ved I hvad…. det gik helt fantastisk! Han vågnede kun 1 gang den første nat og jeg kunne mærke hvordan han krammede mig meget og nogle gange lige rørte med en hånd for at se om jeg var der. Så, de 4 nætter var super! Nu er far tilbage og har taget farmor med, så vi sover alle 3 i et rum og farmor i det andet. Jordan får stadig en tår mælk om natten. Jeg skal også lige vende mig til at stoppe helt snart.

Jeg kunne godt holde fast i den ene natteamning hvis jeg ville, men det er mere for hyggens skyld og egentlig unødvendigt. Så, inden jeg skal på YOGA & MEDITATION RETREAT om 2 uger, så må vi phase it out. Tænk jeg skal væk på luksus retreat om 2 uger og bare “tanke op” og pleje min krop og sind en hel weekend. Her kan du læse om hvad jeg har i vente. Det bliver underligt at være væk fra Jordan, men er sikker på det kommer til at gå super fint. Han har en fantastisk og kærlig far. Lucky me and lucky him <3

The two men in my life having a GOOD time 😉

Har du nogle AMMESTOP erfaringer eller tanker du vil dele, så PLEASE del endelig. Er så mange gode ting vi kan lære fra hinanden. Jeg fik lige et link til en engelsk artikel skrevet af en læge om ammestop her.

Kram og smil

Nina

 

Skriv et svar