Min Bulgarske svigermors besøg….

Jeg var så nervøs for hvordan det skulle gå. Min svigermor fra Bulgarien, som ikke kan engelsk eller tysk, kom på besøg for første gang her i Berlin i 24 år i mandags. Vi kommunikerer igennem min kæreste eller med håndtegn og mine få Bulgarske gloser. Heldigvis lærer jeg lidt mere Bulgarsk nu hvor min kæreste taler Bulgarsk til vores søn, Jordan. Jeg skal også lige have lært et helt nyt alfabet først og kan næsten ikke overskue det, da jeg endelig først nu er ved at have det tyske på plads. Men men, jeg VIL lære det en dag. It is on the list.

The guest is the king in Bulgaria!

Traditionelle Bulgarske retter. Uhm, det er SÅ lækkert. De bruger meget fåre/gedeost, dej, peberfrugter og æg i deres køkken… og masser af hvidløg og olie!

Når vi har været på besøg hos svigermor i Bulgarien bliver der altid serveret mindst 5 forskellige retter og de er alle hjemmelavede. Det smager så mega godt og efter en uge i Bulgarien vejer jeg somregel lidt mere end da jeg kom! Første gang jeg var på besøg spurgte svigermor mig hvor længe jeg havde været vegetar, da det gør madplanlægningen en smule mere udfordrende for hende. “Hmm, ca 5 år”, svarede jeg. Hendes svar var så: “og hvor længe har du så tænkt dig at være vegetar”… hæhæ … well, forever I guess 😉

Er man gæst i Bulgarien, må man ikke røre en finger og skal bare slappe af og nyde det. Luksus egentlig, men når man kommer fra et hjem hvor man har lært selv at rydde af bordet, hjælpe til med madlavning mm, så er det mega svært ikke at lave noget i begyndelsen. Især når man kan se, at hun af og til stresser over at få det hele klar. Jeg fik helt dårlig samvittighed i begyndelsen, men nu har jeg lært bare at nyde det, for det er jo det hun ønsker. Så, jeg gik temmelig meget i panik da hun skulle besøge os, for jeg kunne slet ikke overskue at skulle leve op til den kulinariske standart, når jeg dårlig nok får lavet ordentlig mad til mig selv i hverdagen.

Min kæreste fløj til Bulgarien for at “hente” hans mor, da hun ikke har fløjet siden turen til Berlin for 24 år siden! Jeg har ca hver 2. måned Jordan alene fra 4-7 dage når min kæreste er ude at rejse og har haft det siden han var 3 måneder. Jeg har så stor respekt for alene-mødre. Det er hårdt omend det også er rart bare at gøre tingene på “sin egen måde”.

Min kæreste fortalte mig at hans mor, da de kom til security pænt gik udenom scanneren, hvorefter security og Veso (min kæreste) lige måtte vise hvordan man gør. Selen glemte hun også at tage på i flyet. Det er lidt sødt 😉

Store kulturelle forskelle hos mig og min kæreste.

Me and my man. Jeg har LIGE grebet brudebuketten til min eks-kærestes bryllup ;o)

Det er klart at når man som jeg vokser op i rige Danmark og finder en kæreste fra et tidligere kommunistisk land, som Bulgarien, der også er det fattigste land i EU, så er der forskelle i måden vi ser tingene på. Det giver mange udfordringer, men jeg har også lært en masse om en kultur (den orientalske / ottoman empire culture) jeg ellers slet ikke forstod mig på. Ting jeg tager for givet, er en luksus for mange andre. Sidste år var første gang min svigermor så og smagte en Advokado, da det ikke er noget man finder alle steder i Bulgarien. Min kæreste fortalte også at han fik en banan en gang om året da han voksede op og det var noget ganske særligt. Indtil han kom til Tyskland for at læse troede han også kun der fandtes to slags is: vanille eller chokolade. Det var de to slags man kunne få i Bulgarien.

Han er vokset op i et land (og hjem) med masser af regler og kontrol og pludselig fra den ene dag til den anden var der nyt og mere frit styre og det fik det hele til at gå lidt i kaos. De ældre, som ikke lige kunne rejse væk eller begynde nyt job er klart dem der lider under det og drømmer sig tilbage til det de kalder de “gode, gamle og trygge” kommunistiske dage. De yngre greb straks chancen for et nyt liv med flere muligheder og mange udenfor landets grænser. Min kæreste en af dem. Han flyttede til Berlin som 19-årig og har boet der siden. Han næsten “hader” regler og alt for faste rammer idag, hvilket kan være lidt udfordrende når man skal leve sammen, men vi klarer den.

Hey, du har valgt en “ikke-bulgarsk” kæreste!

I begyndelsen når vi besøgte min familie, rørte han ikke en finger, da han jo er vokset op i en kultur hvor gæsterne er “royalty” og ikke må hjælpe til. Dertil kommer også at hans mor gør alt for ham når han er hjemme. Well, honey, I ain’t that way 😉 Jeg måtte også lige fortælle at i DK der hjælper vi alle til i huset med mad og oprydning. Ligesom det er hjemme hos os i Berlin. Her 5 år senere er vi nået ret godt i mål. Han er i hvertfald med på den der 50/50 opdeling af de huslige pligter nu og meget mere opmærksom når vi er hos andre. Når jeg nogle gange siger “hvorfor har du ikke fået gjort det”, kan han blive lidt “lille-dreng trodsig” og jeg må bare minde ham om at jeg ikke er hans mor, men kæreste og at vi er nødt til at “samarbejde” få at få tingene til at hænge sammen, især når vi begge bor i udlandet og ikke har forældre der kan træde til og hjælpe af og til.

Hvordan gik det med svigermor?

Et billede fra vores besøg i Bulgarien. Jordan (4 mdr) og farmor.

Ahh, jeg sidder her på cafe og det er fredag. I mandags kom svigermor og ved du hvad, det er gået SÅ godt. Jeg er træt, men det er ligeså meget fordi vores søn er ved at få 4 kindtænder på en gang og har sovet af HT de sidste 2 nætter. Ikke lige ideelt timet i forhold til familiebesøg, men det kan man jo ikke vide. Not funny for him or us. Godt der findes børnepanodil i de tilfælde. Jeg er ikke tilhænger af at gi’ panodil junior i tide og utide, men når han så tydeligt græder af tandsmerter, så skal de også afhjælpes og man må sige at det hjalp. Fra konstant gråd, fingre i munden og 39,5 feber var alle symptomer væk efter 30min.

Min svigermor var super easy-going og ville hellere end gerne lave mad og forventede ikke at blive vartet op som jeg havde “frygtet” det. Dagen efter de kom, og jeg igen havde lidt hjælp, fik jeg bagt brød, lavet lagkage (det skulle hun nemlig smage og det var et hit), bagt småkager og lavet indisk aftensmad. Så følte jeg trods alt at jeg havde givet lidt igen. Havde jeg bare slappet lidt af og ikke bygget så mange “luftkasteller” op op hendes besøg, så kunne jeg havde nydt ugen optil besøget også! Oh, the power of the fearful mind.

Det var alt fra mig. Jeg er top smadret nu og glæder mig til en stille weekend her i wonderful Berlin.

Sender smil og ønsker en GOD weekend til jer alle,

Nina

 

Skriv et svar