Store mærkbare fordele ved vores (næsten) ammestop!

Jordan <3 Klar til 100% Ammestop – eller det er jeg 😉

Jeg skrev i et tidligere indlæg at vi er igang med et gradvist ammestop. Vi laver ikke “chock-therapy”, for jeg synes bare det virker så hårdt at stoppe fra dag til dag. Jeg ved mange gør det og siger det virker super, men vi har valgt en anden model. Vi har gradvist trappet ned i antal amninger, så det til slut kun var aften inden seng (dvs ingen amning om dagen) og natten igennem (dog op til 5 gange!) og så nogle gange en morgentår i sengen. Vi gik fra så mage natteamninger til en uge med amning inden seng og så en amning efter 7 timers søvn (hvis Jordan altså vågnede). Nu efter 3 uger er vi nede på kun 1 amning i døgnet og det er de 7 timer efter han er faldet i søvn… eller mere end 7 timer, hvis han sover længere inden han vågner om natten. Denne ene amning er jeg ved at være klar til at droppe også, og så håber på at han med tiden drikker en tår vand eller kold te i stedet for at afvente mælk. Måske han bare sover igennem??

Jeg skrev tidligere på bloggen at Jordan reagerede stærkt på ammestop og en af de udfordringer vi fik var at han ikke ville sove til middag hos dagplejen. Han ville heller ikke lade hende ude af syne og græd så snart hun gik ud af et rum… alt det er forsvundet nu efter 2 uger og Jordan sovr fint hos hende og er glad og tilfreds. It just takes adjustment and time….

Vi sover SÅ meget bedre alle 3!

Det er så vildt at mærke hvor meget bedre han sover. Han plejede altid at vågne 40min-1 time efter at være faldet i søvn om aftenen og så næsten hver 2. time hele natten hvor han ville have mælk. Det var sindsygt hårdt efter 1 1/2 år og som jeg skrev i tidligere indlæg så begyndte jeg for 6 måneder siden at tænke på ammestop. Vi skulle lige igennem en indkøring i dagplejen før vi ville stoppe og så begyndte jeg ellers at være forkølet og helt flad de sidste 3-4 måneder. Altsammen et tegn på at min krop sagde STOP! Jeg ville ønske jeg var stoppet for 3 måneder siden inden jeg begyndte at være non-stop syg. Eller i det mindste trappet ned. Men, jeg vidste ikke bedre.

Efter far er mere “på” er jeg som nyforelsket.

Far (og min lækre kæreste) bærer en sovende Jordan op til 4. sal … ahh ja, de trapper holder os i god form omend jeg bandede dem liiidt langt væk som højgravid!

Jordan sover nu ca 7 timer fra han falder i søvn til han vågner og vil ha’ mælk. Det er top luksus. Jeg føler jeg er et helt nyt menneske, med alt den søvn jeg får. Min kæreste og jeg har mere kvalitetstid sammen om aftenen og er blevet mere tæt igen. Jeg føler mig nyforelsket og er så glad. Vores søn virker også mere udhvilet og hvad jeg ikke havde ventet er, at han faktisk er mega træt kl 19.00 næsten hver aften, på trods af 1-2 timers middagslur. Så, han sover mere og længere og det gør vi også.

Hvorfor han ikke har hjulpet om natten er en længere historie men begyndte med at han var så Zombieagtig at jeg valge hellere at klare “tørnen” selv og så ha’ en frisk kæreste. Det gik så til slut ud over min egen velvære. Og, da min kæreste så det her for et par måneder siden og jeg selv sagde “NU kan jeg ikke mere”, kunne han pludselig godt se at han kunne trøste om natten. At Jordan ikke altid behøver mælk for at falde til ro. Det ville jeg ønske vi havde afprøvet noget tidligere, så jeg havde sovet mere. Min kæreste indrømmede, at han havde været meget usikker og nervøs i forhold til om han kunne trøste Jordan om natten, men min sundhed var “the final push” som fik ham til at parkere denne usikkerhed og bare “komme igang”. Man kan jo godt afvænne de små med at skulle ha’ så meget mælk som Jordan fik indtil for få uger siden. Når jeg reflekterer idag, ville jeg godt ha’ holdt den nede på en amning inden seng, en amning når jeg gik i seng v 23.00 og så igen v. 5-tiden de sidste 6 måneder. Men, nu er vi forbi det, da vi stopper amning helt. Åh, der er så meget man lærer ved at “gøre” og bagefter kan vi så tænkte, hvorfor har vi ikke prøvet det her noget før. Well, oftest fordi vi ikke er klar eller ikke føler det er det rette. Hver ting til sin tid og at være forældre er en KÆMPE læreprocess, som aldrig stopper.

Den her udsigt skal jeg snart nyde på Yoga & Mindfullness Retreat her i Berlin.

Om to uger har farmand vores søn på 1 1/2 ALENE en hel weekend mens JEG tager på wellness 😉

Tænk, om to uger, skal jeg væk HELE weekenden på Yoga og mindfullness retreat her 2 timer udenfor Berlin. Det er første gang jeg sover væk fra Jordan. Det er underligt, men samtidig glæder jeg mig vildt meget til at tanke min krop og sjæl op igen. Jeg er så klar til det. Siden Jordan var 3 mdr har farmand været væk på mange rejser fra 2-3 dage til en uge. Jeg har passet vores dejlige søn alene og mærket hvor meget arbejde jer kære alene-mødre til små børn har at gøre. RESPEKT!

Jeg plejede at meditere meget inden jeg fik Jordan og det gav mig en fantastisk balance og “mere ro” i sindet. Jeg levede mere i “nuet” og kunne mærke min intuition var meget skarpere. Eller.. den var der hele tiden, jeg kunne bare ikke “mærke” den for at stresset og tankerne. Jeg har savnet meditation og længere tid alene til bare at være. I know … det er en luksus at få, når man har barn. So I am very grateful. I can’t wait!!

Mere tid og energi til min musik igen.

Jeg er også begyndt at forberede mig til min første optræden i et år! Det er d 3. december på et Boutique Hotel her i Berlin, hvor jeg denne gang skal synge julesange og altså ikke mine egne sange. Glæder mig! Det skal jeg nok poste lidt billeder og video fra til den tid. Ahh, hvor jeg savner at optræde og synge for folk. Jeg ELSKER det. Jeg ser også meget frem til at få min EP færdig i begyndelsen af 2018 og så skal den selvfølgelig deles med jer… og også gerne lidt “behind the scenes” skriverier.

Smil fra Berlin

Nina

 

2 comments / Add your comment below

    1. Tak Malene! Ja, det bliver ekstra spændende næste weekend når jeg er væk i to dage og Jordan INGEN mælk får for første gang. Det bliver så det endelige ammestop og jeg vil måske være en kende vemodig omend også parat når han får sin sidste ammemælk på torsdag engang om natten <3

Skriv et svar