Min X på besøg med nye kone og barn!

Ja, for mange lyder det crazy. Mange af min omgangskreds fatter ikke vi kan ses allesammen.Men de fleste beundrer det og vil høre mere.

Min X-kæreste med hans smukke brud.

I begyndelsen synes min egen kæreste også det var noget underligt vi skulle til min x-kærestes bryllup! “Hvis det her havde været i Bulgarien (hvor han kommer fra) havde det haft en blodig udgang med slåskampe” sagde han. Godt vi ikke er i Bulgarien så! Det tog ham lige noget tid at forstå at jeg ER ovre min X og vi oprigtigt er super gode venner og ikke andet.

Min x-kæreste, som jeg var sammen med i 7 1/2 år og forlovet med, er i Berlin denne weekend med hans lille datter på næsten samme alder som Jordan ( 1 1/2 år) og hans skønne kone er også med. Ja, for hun er skøn!

Jeg er så lykkelig over at min ven (og x) har fundet det perfekte match og endda toppet det med en vidunderlig datter, som jeg skal møde for første gang i morgen. Jeg glæder mig vildt!

Det er vildt nok hvordan man kan, hvis begge vel og mærket vil det, være venner på trods af et brud, hvor begges hjerter bliver revet midt over.

For 6 år siden, gik min x og jeg fra hinanden. Vi brugte meget tid på at tale om hvorfor (det var mig der valgte at gå), og vi skændes og sårede hinanden endnu mere i den process, men efter vi havde fået “luft” for frustrationerne begyndte vi at lytte til og forstå hinanden. Jeg kunne slet ikke holde tanken om et liv uden ham ud. Jeg ønskede for alt i verden at han skulle være lykkelig og at vi kunne være venner. Vores kærlighed til hinanden sejrede over de sårede ego’er og jeg er sikker på det er fordi vi brugte så meget tid på dialog bagefter (ja i mange måneder efter vores brud). Som jeg har skrevet om før, så tror jeg også det var en afgørende faktor at vi ikke brød fordi en af os havde mødt en anden.  Det tror jeg bestemt kan gøre tingene en hel del sværere for den “efterladte”.

I begyndelsen var det svært at vide, at han havde mødt en ny pige, selvom jeg var den der ville “gå”.

Der var gået 6 måneders tid efter vores brud, tror jeg nok, så han havde ligesom jeg selv, ventet mange måneder inden han begyndte at udforske livet som single. Da jeg selv havde fået en ny kæreste efter 8 måneders cølibat, kunne jeg pludselig fint acceptere at min x også havde en ny kæreste. Samtidig var jeg flyttet til Berlin og havde fået alt på afstand og elskede mit nye eventyr. Jeg tror symbolet på den nye kæreste (for hans vedkommende) samtidig var symbol på at det definitivt var forbi. Jeg ville ikke “tilbage”, men sålænge han ikke havde mødt en ny var døren ligesom åben … ved du hvad jeg mener? Du kan læse mere om hvordan jeg kom igennem “bruddet med min x” lige her i et tidligere indlæg.

Jeg har lige grebet brudebuketten og min kæreste der liiiidt nervøs ud for jeg har lige fortalt ham hvad det betyder! 😉

Siden da har min kæreste og jeg været til min x-kærestes bryllup og min mor var også med (!) og ja, jeg greb brudebukketten hvorefter både bruden og jeg skreg af grin og gæsterne også. Det var alligevel liiiidt underligt. Det vilde er, at jeg var gået væk fra “flokken af brudebuket-hungrende piger” for at lade dem gribe den og alligevel landede den lige ned i min favn uden jeg flyttede mig! Jeg griner stadig når jeg tænker på det, for det var så syret. Et tegn “fra oven” om at vi alle var kommet videre <3 En slags blessing from above! Til brylluppet var det også første gang i næsten 3 år at jeg så mange af vores tidligere fælles venner igen. Det var så fedt og alle sagde det samme: “hvor er det et forbillede at se, at I kan være venner allesammen. Det er jo vildt”.

Min mor taler af og til med min X når han ringer for at få en sludder.

Det synes jeg også er super fedt. De ses også nogle gange hjemme i DK. Hvorfor skal man holde op med at have kontakt til hinandens familier blot fordi det ikke holder? Hvis alle har det fint med det, så er det jo en berigelse for alle. Min X’s kone har samme historie som jeg. Hun var også sammen med sin X i 7 år og de er super tætte og har stadig firma sammen. Han var også med til brylluppet. Totalt cool fyr. Måske det også er derfor både hun og jeg har det så fedt sammen? Vi er af samme holdning og ikke jaloux på “den nye” for hvad er grunden til at være det, når det “nye” man har er så meget bedre et match? Var min X og jeg ikke gået fra hinanden, men blevet sammen fordi det var for hårdt at se et brud i øjnene. For hårdt ikke at vide om det der venter nu også også er bedre. Well, if you never try you will never ever know! Vi mødte begge vores “soulmates” ved at gå fra hinanden og har i dag begge verdens dejligeste børn med vores nye kærester. How lucky can you get.

Jeg glæder mig til en dejlig weekend med mine venner (for det er nemlig lige hvad min X og hans kone er) og ønsker DIG en fantastisk weekend også.

Smil fra Berlin

Nina

 

2 comments / Add your comment below

  1. Hvor er det fedt at læse! Jeg er både imponeret og sådan forarget (på den gode måde) over at det virkelig kan lade sig gøre at være så gode venner. Jeg tror helt sikkert du har ret i det der med at det nok var godt der ikke var en af jer der havde fundet en anden, og at dét var grunden til bruddet. I er seje! Og jeres respektive kærester/kone/mand er eddermame også seje. Det må også være lidt af en underlig situation at stå i for deres vedkommende. Hvert fald hvis man tænker på hvor akavet brud egentlig kan være.

    1. Ja, du har ret…det kan godt være en underlig kamel at sluge for den nye partner, men det er forhåbentlig blot indtil de ser at det blot ER venskab. Man er nødt til at stole meget på hinanden og pakke jalousi (som jo oftest i virkeligheden munder i mindreværdskomplekser) langt væk og være åben for at møde det menneske som man rent faktisk også kan lære meget om ens nuværende kæreste igennem, hvis man vil tale om sådan noget. Min X’s kone og jeg har da ofte grint at min X’s sjove sider ligesom min kæreste synes det er interessant at høre min X om “om jeg nu også var sådan” dengang vi var sammen. So, it is what you make it… a blessing or a curse 😉

Skriv et svar