Men HOVSA!

Ja, HOVSA! Så gik weekenden og den Adventskonkurrence jeg havde planlagt I skulle have i går er gået op i Roskildesyge. Vi har alle 3 på skift snakket med Ulrik i den store porcelænsspand siden torsdag og tjahh fået renset godt ud. En sand naturlig detox her inden jul! Vi fik ikke engang tændt vores 2. adventslys i stagen, da vi var fuldstændig færdige og glemte det! Så meget for decemberhyggen i det lille hjem. Heldigvis har vi det bedre i dag. Jeg hader ikke meget i livet, men de her vira med opkast og diarre samtidig er godt nok en hadeting!

Med min helt egen Cap med N på, dagen efter en temmelig “anspændt” weekend. Godt der findes makeup! Det er sådan en cap magen til denne, men blot med dit eget forbogstav du kan vinde! Eller..du vinder faktisk hele to stk, nemlig en til dig og en give-away!

Du kan stadig nå at være med i min julekonkurrence!

Jeg kommer forhåbentlig tilbage med en ny konkurrence til jer på næste søndag. Indtil da, så kan du stadig være med i den her konkurrence om to lækre Caps fra Upfront. Vind en til dig og en “give-away”. Du kan også gi’ begge Caps væk evt til dine børn eller kæreste. Det er helt op til dig. Du skal bare skrive hvilke to forbogstaver der skal stå på dine caps og du deltager lige her på mit tidligere indlæg.

Og ellers kan jeg da også lige bidrage med lidt hjemmelavet julepynt 😉

De fineste små hjemmefoldede juletræer i tykt papir fra ugeplade (ikke karton, det er nemlig for tykt).

Jeg lærte at lave de her skønne juletræer af en veninde og laver dem af ugeblade eller julepapir. Du kan godt bruge almindeligt papir, men jeg synes de bliver finere af lidt tykkere end alm. papir. Dog ikke så tykt som karton! De er så fine, de små juletræer, og jeg har givet flere som værtindegaver til stor glæde.

Her er en youtube video fra Panduro der viser hvordan du laver dem. Der er lidt nemmere end at jeg poster 10 billeder af hvad man skal gøre 😉 Nej, de har ikke sponsoreret mig, men blot en god video der beskriver hvordan du gør.

Enjoy og merry christmas vibes her fra hulen i Berlin.

Nina

Skriv et svar