Fra Dagpleje til Vuggestue i Berlin

For ca 6 måneder siden skrev jeg en del blogindlæg om vores indkørsel i dagpleje her i Berlin. Du kan læse om hele forløbet her i mit gamle indlæg. Vi begyndte dagplejen da Jordan var 14 måneder og det er nu 6 måneder siden. Her d. 1. februar skiftede vi over til vuggestue og hvorfor så det? Jeg giver lidt pludser og minusser ved begge ting i dette indlæg.

Hvorfor valgte vi dagpleje fremfor vuggestue?

Jordan ligger og sover ind over bordet på vej hjem fra legepladsen med dagplejemor. SO CUTE!

Ærligt talt, så var det fordi der ingen frie pladser var at få i vuggestuerne og så tænkte min kæreste, hvad med dagpleje? Ja der er probs med udbud og efterspørgsel i Berlin ligesom hjemme i Dk. Da vi undersøgte hvilke muligheder der var ved at ringe til “Jugendamt” (Børneamtet) her i Berlin fik vi en liste over dagplejemødre her i Berlin Mitte, hvor vi bor. Vi ringede til 3 stk, som vi havde fået anbefalet og de sagde alle at vi kunne komme forbi og se hvordan de “boede” og de kunne hilse på os forældre og vores barn.

Det lyder da super. Vi tog hen til den første og hun havde dagplejen hjemme hos sig selv. Vi synes det var lidt gammelt og mørkt i lejligheden og da vi gik på legepladsen med dagplejemor og hun var så travlt optaget af at tale med os, at hun ikke så den lille der var faldet og nu græd, tænkte vi…ahhh, måske ikke lige den rette for os! Den 3. dagplejemor var fra Sri Lanka og havde været dagplejemor i 25 år. Hun havde sin dagpleje i en lejlighed, hvor hun ikke boede, men kun brugte den til dagpleje. Den var liiiidt mørk, men hun var så sød. Jeg var totalt solgt.

Jordans første dag i dagpleje 😉 Yo yo yo!

Der er heller ingen plads …..

Ok, fair nok. Vi skriver os også op hos alle 3 dagplejemødre. Men men men, her tæller det ikke hvor lang ventelisten er. Hvad vægter større er om dagplejemoderen synes at ens barn passer ind i gruppen på 5 børn (i alt 5 børn) og om hun kan li’ forældrene. Så, vi var heldige at få tilbudt plads til Jordan hos alle 3 indenfor 2 uger! Han kunne dog først begynde 1 måned senere og vi valgte Miss Sri Lanka 😉

Hvorfor valgte vi at skifte fra dagpleje til vuggestue efter kun 6 måneder?

Kort fortalt så havde jeg ikke lige overvejet hvad det vil sige at bruge en dagpleje her i Berlin. Jeg synes bare det var fantastisk at Jordan var i en lille gruppe på kun 5 børn og at dagplejemor kom rigtig tæt på dem alle når de var så få. Det virkede mere trygt og roligt fremfor at få ham ind i en større gruppe på 20+ børn og 3 pædagoger i en vuggestue. Jeg var glad. Vi blev også glædeligt overrasket over at en offentlig institutionsplads i dagpleje eller vuggestue fuldtid koster €23 per måned, hvilket dækker mad. Det vil sige at det næsten er gratis i Berlin! DET er jo MEGA fedt!

Den besværlige forælder!

Den første uge gik over alt forventning og jeg var så høj. Yes, det kører. Så var Jordan syg i en uge og da vi kom tilbage ville dagplejen køre videre som om han ikke havde været væk i en uge og det gik helt galt. Det tog derefter LANG tid at få kørt Jordan ind i dagplejen og du kan læse om hele forløbet her. Det gjorde også at jeg mistede en lille smule tillid til hende og så kom der lige et par uheldige episoder hvor min kæreste fik udtalt sig mindre heldigt hvorefter han blev tituleret “den besværlige” forældre. “Der er altid en besværlig forældre og i vores gruppe er den din kæreste Nina”, sagde hun med foragt i stemmen en dag, hvor de andre forældre også var der. Ok, så fik jeg nok! Det synes jeg alligevel var for uprofessionelt. Vi besluttede os for at søge efter en vuggestueplads der hvor vi var skrevet op. Så vi ringede rundt og bum…1 måned senere var der gevinst! Endda i min favoritvuggestue. YES!

Hvad når dagplejemor er syg?

En anden ting jeg ikke havde overvejet var at når dagplejemor var syg (hvilket desværre skete ret ofte) så var der ingen erstatningspasning og jeg måtte have Jordan hjemme. Det var ofte en uge ad gangen hun var syg og så kom der naturligvis også hendes ferier oveni. Det var for usikkert for mig, når jeg skal til at arbejde igen.

Jordan og hans dagpleje-gang. 5 skønne drenge 😉

Det fik vi med fra dagplejen.

Generelt var Jordan glad for at være i dagpleje og jeg kunne se dagplejemor holdt meget af ham og han fik lært rigtig mange gode færdigheder som vi har implementeret hjemme. Her kommer et par stykker:

  • sove i egen seng,
  • sidde stille i en stol og spise selv med bestik,
  • sidde stille i en stol når han får tøj af og på (overtøj),
  • vaske hænder når vi kommer hjem og efter mad,
  • dele ting med andre (det er ikke altid let at lære som enebarn derhjemme),
  • lære at tale tysk (derhjemme taler or dansk, far bulgarsk og sammen taler vi engelsk).

Så alt i alt er der rigtig mange gode ting vi tager med os.

I mit næste blogindlæg vil jeg skrive om mit møde med den tyske vuggestue og hvordan de har deres “indkøringsprogram” og hvordan Jordans første uge er gået. Mon der er stor forskel på hvordan man gør her i Tyskland til sammenligning med hjemme i Danmark?

Until then…

Smil fra Berlin

Nina

 

Skriv et svar