Det vrimler med kendisser i Berlin

Sidder her på en af mine mange favorit cafeér i Berlin Mitte, nemlig St. Oberholz. Den har i mange år været mit “homeoffice” og er super hvis man skal i arbejdsmode, da ca 90% af alle sidder med laptops fremme og bruger det som kontor. Det er helt ok, da det er en café der endda har hel/halvdags-office space på 1. sal også og man kan også få en fast kontorplads på 2. sal.

St. Oberholz – en af mine favoritcafeér hvis jeg skal arbejde fokuseret.

Hvem er han?

Anyways, mit ellers fokuserede arbejdsblik er brat blevet afbrudt af en gammel mand i 80’erne, som sidder ved et stort rundt bord og kigger ud af de store vinduer badet i sol. Han drikker en appelsinjuice og stor kop kaffe. Han har sin mørkegrønne overfrakke på og samme kasket som min farfar altid gik med. Sådan en ternet morfarcap 😉 Han falder helt ved siden af alle de andre herinde. Han kigger op. Vi andre kigger ned. Han ser på mig og møder mit blik. Vi smiler.

Hvem er denne mand? Jeg har set ham før. Ahh, nu kan jeg huske det. Min kæreste har fortalt mig at han er en berømt tysk kunstner der boede mange år i NYC og nu er flyttet hjem til Berlin for at nyde sit otium. Åh, hvor gad jeg godt høre om hans liv. De milde og smildende, lidt gådefulde øjne. Hvad gemmer der sig af historier bag dem? Var han en “wild boy”? Var han en stille type der bare søgte ny inspiration og rykkede til USA?

Berlin – et trækplaster for kreativitet.

Et trækplaster for kreative og “lovers” of art.

Netop DET her elsker jeg ved Berlin. Her er propfyldt af kunstnere og her emmer af kreativitet. Kendte og ukendte kunstnere kommer hertil fra hele verden for at tage del i den “buzz” som ulmer i gaderne. Jeg har fået mange bekendtskaber her. Jeg har mødt forfattere, musikere, entrepreneurer og også helt almindelige turister  just “passing through”. Men, hver gang har det været op til mig om jeg turde smile og indlede en samtale. Heldigvis gør jeg det og nøj, hvor det beriger mit liv med de mange spændende møder.

Berlinale de næste to uger i Berlin.

Hvis jeg virkelig vil “spotte en kendt” så skal jeg bare tage del i Berlinale filmfestival, som finder sted lige nu i Berlin. Berlin emmer af Hollywood stemning og kendisser – I mean BIG STARS, som er her for at promoverer deres nyeste film de næste 14 dage. Jeg skal selv ind og se nogle film. Jeg har deltaget i Berlinale som “tilskuer” de sidste par år og kan kun anbefale det. Min veninde er kæmpe fan og stiller sig op foran de røde løbere blot for at spotte kendisser. Hun sendte mig billedet herunder igår med teksten: “Wow Nina, jeg spottede lige Wes Anderson”. Jeg tænkte “hmmm, hvem er han og mon det er ham med den sorte hue?”. Måtte lige Google ham for at være sikker og nej, det var ikke ham med den sorte hue på 😉
Kan du spotte Wes Anderson i det her billede?
Hvis du vil læse mere om hvad Berlinale er så klik her.

Nu må vi se om jeg tør snakke med denne søde gamle mand en dag. I dag tør jeg ikke. I dag bliver jeg siddende lige her og observerer ham i det skjulte mens jeg fantaserer om det liv jeg tror han gemmer på. Imens vil jeg lytte til min egen musik og arbejde videre på hvordan jeg vil få det ud til alle jer der er med på en lytter.

Indtil da sender jeg smil fra Berlin.

Nina

Skriv et svar