Månedens Interview – Ditte Young – Del 2

Del 2 – Særligt Sensitive Børn og deres specielle evner.

Så er det blevet tid til 2. del af mit interview med Ditte Young om “Særligt Sensitive Børn og deres specielle evner”. Mange af disse har idag fået diagnosen ADHD, ADD eller en autisme diagnose.

Ditte er Clairvoyant, Terapeut, Coach, Dyretelepatør og Dyrehealer, samt mor til Philip på 9 år med autisme. Nederst i interviewet linker jeg til hendes hjemmeside og sociale medier.

Fik du ikke læst Del 1 om Dittes Clairvoyante evner og om hendes baggrund, kan du finde det lige her.

Da Ditte er så spændende at interviewe bliver det til en hel del indlæg. De emner vi kommer ind på er herunder:

Del 1 – Ditte og hendes clairvoyante evner.

Del 2 – Særligt Sensitive Børn og deres specielle evner.

Del 3 –  Dyretelepati og dyrehealing.

Del 4 – Hvordan er det at være mor til en autistisk søn, som var født blind og som Ditte fik trænet op til at se, trods lægernes dom som var at han aldrig ville kunne se. Hun giver her egne råd videre til andre forældre med autistiske børn.

God Læselyst!

-o-o-

Du er selv mor, har din søn arvet dine Clairvoyante evner? (Dette er også sidste spørgsmål fra del.1)

Ja det har han i særdeleshed. Både qua at han blev født særlig sensitiv, infantil autist, let retarderet og ikke mindst blind. Dét at han blev født uden synssansen har jo medvirket til, at både han, men også jeg – skal erfare verdenen ved at føle meget mere.

Jeg har trænet ham til at se, så i dag læser han både bøger, spiller iPad og meget mere. Som lille har han altid kunne se “klart” på den måde, at han kan se afdøde, selvom andre mennesker ikke kan se dem. Han har kunne udbryde et pludseligt: “Hej Leonora” når ingen andre kunne se hvem han talte med. Fordi jeg også har kunne se “hende” så har jeg smilet og støttet ham i hans særlige evner istedet for at bilde ham ind, at det var en fantasi ven.

Ditte med hendes søn Phillip, som er 9 år og bl.a. har diagnosen autist.

Hvis nu der er forældre der læser med her, som har børn med ”særlige evner” som du selv, har du så nogle råd til dem?

Ja, tro på dine børn. Selvom de også pludselig kan se elefanter og har en livlig fantasi, så er der et mønster i de evner de har. Hvis de gentagende gange taler om den samme person, så er det fordi de rent faktisk fornemmer eller ser dem.

Der findes ikke noget mere ensomt i hele verden end at der ikke er nogle der tror på det man siger. Alle mennesker vil gerne spejles, eller støttes i det de tror på, vil eller ønsker her i livet, uanset om man er voksen eller barn.

Hvis du som forældre vil hjælpe dit barn godt på vej, så tag dem alvorligt, også selvom du ikke helt forstår det de taler om.

Mange taler om at den generation af børn vi kalder ”Highly Sensitive” også er meget clairvoyante? Mange kalder dem Indigo og Krystal børn. Hvad kan du sige om det?

Det er fuldstændig korrekt. Fordi de netop sanser meget mere end dem, som ikke er særlig sensitive. Det betyder også, at disse børn har mere flair for og er mere disponeret for at mærke og sanse alting. Det gælder både energier, stemninger, indtryk, lyde etc.

Det kan være rigtig svært at være et særligt sensitivt barn i et, efter min mening forældet system, som ikke rummer den type af børn. Det kan fx. være at sætte over 30 børn ind i det samme klasselokale og tro, at alle børnene kan klare at håndtere det støjniveau, stimuli, energiniveau og meget mere.

Kan du definere for os hvad Indigo/Krystal børn er?

Efter min mening så er det to forskellige generationer. Indigobørnene er dem, som er teenagere i dag. Krystalbørnene er dem, som er født i den nyere tid og er i alderen fra 0-10 år. Ens for begge børn er de født meget sensitive.

Indigobørnene var de første som kom og var meget særligt sensitive. De havde og har svært ved at være sammen med andre mennesker i sociale lag. De stoler ikke på dem selv og lider ofte af dårligt selvværd. De fleste Indigo børn, som er teenagere i dag, imploderer og vender alle de negative tanker ind ad. Det vil sige, at mange af dem også bliver depressive eller selvdestruktive.

Krystalbørnene er mere “højfrekvente” end Indigo børnene. Det betyder, at krystalbørnene er hyper sensitive, sover rigtig dårligt om natten, er overfølsomme overfor både lyde, men også overfor madvarer, mælkeprodukter mm. De eksploderer i højere grad og kommer med udbrud i form af gråd eller vrede.

Krystalbørnenes egentlige “mål” uden at de ved det, er ubevidst at hjælpe os allesammen med at blive til en fælles enhed. Det vil sige, at forsøge at samle os mennesker her på jorden. Det betyder, at de kan have enormt svært ved at håndtere en skilsmisse, fordi det i allerhøjeste grad strider mod det ønske om, at vi alle er et VI.

Krystalbørnene har ikke et filter. De siger bare deres mening og kan ikke rigtig se, at der skulle være en anden sandhed. Så på sin vis kan du sige, at de hviler mere i dem selv og har en højere selvtillid, fordi de tør ytre hvad de tænker.

Krystalbørnene forsvarer også i høj grad andre børn, som har det svært. De fleste Krystalbørn har fået “bogstavsdiagnoser” på dem såsom ADD eller ADHD eller de er en del af autisme spektret.

Hvis man er forældre til et barn med ”særlige evner”, hvordan kan man så bedst støtte dem?

Ved at rumme, at deres verdensbillede er væsentlig anderledes end forældrenes.

Det betyder, at de føler, hører, mærker, smager, dufter alting ekstrem meget. Det kan lyde grotesk, men det er jo lidt ligesom med hunde. Deres sanser fungerer også bedre end menneskers. Forældre kan støtte disse børn ved at snakke med dem. De kan italesætte det som barnet forsøger at fortælle på følgende måde:

“Jeg ved ikke om jeg tror på det du siger, fordi jeg kan ikke se eller mærke det du mærker. Men jeg tror på at du mærker eller ser dem/det”.

På den måde er barnet ikke alene om oplevelsen og har også tillid til, at han eller hun trygt kan dele sådanne oplevelser, tanker og følelser med sine forældre.

Jeg er igang med at oprette børnegrupper både for Indigo børnene og Krystalbørnene på facebook, fordi jeg har erfaret direkte fra børnene selv, eller deres forældre, at de føler sig ensomme og helt alene i verdenen. Jeg ønsker at skabe et forum, hvor de kan mødes og ikke føle sig alene med deres følelser og evner, som på mange måder er “besværlige” for voksne at sætte sig ind i og forstå. Og med den energi bliver de børn hurtig “forkertgjort”. Det er ikke noget, der gavner selvværdet hvis du spørger mig 🙂

De fleste børn jeg har i terapi starter, fordi forældrene hører eller synes, at det er bekymrende, at de enten ikke fungerer socialt, er udadreagerende, eller isolerer sig og de forstår slet ikke deres børn.

De voksne føler, at de giver børnene de bedste forudsætninger for at have et godt liv i form af materielle goder. Men de har ikke forstået, at dét at møde barnet lige præcis dér hvor barnet er, er den største kærlighedserklæring og ikke mindst forudsætning for at barnet kan stå stærkere i sig selv.

(Note: Ditte siger at I kan følge hende på FB og derved blive opmærksomme på når hun afholder foredrag for de særligt sensitive børn og deres forældre. Her vil I også få at vide når facebookgrupperne for de Særlige Sensitive Børn er “up and running”.)

Hvordan kan man undgå de Særligt Sensitive Børn bliver drillet og opfattet som værende ”mærkelige”?

Det kan bedre undgåes ved at man taler om det og at der er en åbenhed for det både indenfor familiens fire vægge, men også på skolen. Det kræver selvfølgelig at lærere også udøver og tror på, at der skal være plads til alle lige som de er.

Det vigtigste er, at børnene opdrages til, at der skal være plads til alsidighed og forskellighed.

Når et barn driller, er det jo oftest fordi de har det med hjemmefra. Enten i form af at de overhører andre voksne tale nedsættende om andre, eller der er sider af andre mennesker, som de ikke bifalder. Det kan jo være i form af deres eget barns opførsel.

Hvis nu fx. et barn reagerer ved at blive rigtig vred og ikke bliver forstået, så er den nemmeste løsning jo ofte at smide med tingene, eller slå noget i stykker i afmagt. For mig, giver det ingen mening at sende barnet ind på værelset, straffe barnet eller give barnet en “time out” og tænke lidt over sin opførsel.

Hvad skal barnet tænke over, når barnet føler sig uretfærdigt behandlet? Det eneste der kan afstedkomme i min verden er, at barnet enten må råbe højere næste gang, eller til sidst give op. Hvis barnet giver op, så kan der ske det, at barnet føler, at følelsen af vrede er forbudt, og bruge resten af sit liv på ikke at kunne udstå andre mennesker, som udtrykker vrede fordi det bliver en projektion. Det er nemmere at pege fingre af andre mennesker end at tillade sig selv at agere på en måde, som engang var lidt forbudt.

Når vi peger fingrer af andre, så driller vi, mobber vi, udstøder vi! Og det er uanset om det er i børnegrupper eller voksengrupper. Mobberi forekommer jo trods alt også på arbejdspladserne 🙂 Så en stor del af arbejdet som forældre og opdrager er at være rummelig og byde alle følelser og impulser velkomne. Hvis det er svært for dig som forældre så tænk selv grundigt over, hvorfor det er svært for dig (er der noget du selv undertrykker fra din egen barndom / ungdom?), istedet for at barnet skal fundere over hvorfor de er som de er……

Tak fordi du læste med!

I Del 3 af Interviewet kommer Ditte Young ind på et noget anderledes og meget spændende emne, nemlig hendes job som Dyrehealer og Dyretelepatør. Ditte kan tale med levende og døde dyr og underviser også i dette rundt om i DK. Hun siger det er noget vi ALLE kan lære. Dét gad jeg godt kunne!

Smil til dig fra Berlin

Nina

Læs mere om Ditte lige her:

Ditte Youngs Hjemmeside

Ditte Youngs Facebook

Ditte Youngs Developmentgruppe på Facebook

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar