Månedens Interview – Ditte Young – Del 3

Del 3 – Dyretelepati og Dyrehealing

Jeg er ret sikker på at det ikke er så ofte de fleste af os læser om dyrehealing og dyretelepati, men det skal du til nu. Ditte Young (Coach, Terapeut, Clairvoyant, Dyretelepatør og mor til Phillip med Autisme) kan tale med både levende og døde dyr og “tune ind” på dyret blot v.h.a. af et billede. Det lyder jo helt absurd for mange af os, og netop derfor var jeg ret vild efter at interviewe Ditte om dette emne også.

Jeg har delt Månedens Interview op i 4 dele, da der var så meget jeg ville ind på med Ditte. Du kan læse Del 1 og Del 2 ved at klikke på dem i understående links.

Del 1 – Ditte og hendes clairvoyante evner.

Del 2 – Særligt Sensitive Børn og deres specielle evner.

Del 3 –  Dyretelepati og dyrehealing.

Del 4 – Hvordan er det at være mor til en autistisk søn, som var født blind og som Ditte fik trænet op til at se, trods lægernes dom som var at han aldrig ville kunne se. Hun giver her egne råd videre til andre forældre med autistiske børn.

Rigtig god læselyst!

Jeg er vildt fascineret af din evne til at kommunikere med dyr og du har netop skrevet en bog om hestetelepati. Hvornår opdagede du at du kunne tale med dyr?

Da jeg tog en uddannelse som clairvoyant i de sene teenage år, fortalte min underviser mig, at jeg var i stand til at tale med dyr.

Jeg syntes, at det var den mest mærkelige sætning jeg nogen sinde havde hørt i mit liv. Jeg havde ikke dyr, jeg har stadig ikke dyr og det var meget svært for mig at begribe, men jeg var nysgerrig.

Jeg begyndte at øve mig og der fandt jeg ud af, at jeg både kunne beskrive hvordan en lejlighed så ud i detaljer fra en undulat, hvordan hjemmene så ud for en hund eller kat. Dertil kommer både hvad personerne lavede i hjemmene, hvem de var, hvad de følte, tænkte, hvad de spiste, hvordan rumfordelingen var, hvilke møbler der befandt sig i boligen etc.

For hestene som er gået hen og er blevet min niche opdagede jeg, at jeg kunne “læsse heste” i trailere, som ingen andre havde haft succes med. Få dem til at springe over spring, som de før havde refuseret og meget mere.

I takt med, at jeg blev terapeut også og mor til Philip, som udviklede mine evner, gjorde det mig i stand til at arbejde hele vejen rundt om dyrene og især hestene. Det vil sige, at når jeg arbejder med heste og ryttere så arbejder jeg både med hvad hesten tænker og hvad den mærker uanset disciplin (spring, dressur, military, jagt, voltigering, trav, galop, western, skovtur etc.).

En stor del arbejdet med at hjælpe hesteejere, som synes, at deres heste har et problem, handler om, at få rytteren til at forstå deres heste! Når de forstår dem, så kan de også få de rette værktøjer til at afhjælpe adfærdsproblemerne. Problemer som tit og ofte hænger sammen med deres mennesker.

Derfor synes jeg, at arbejdet med heste og ryttere er så interessant, fordi det er komplekst. Det er det fordi intet menneske kan tvinge 500 kg til at gøre noget, som hesten egentlig ikke vil gøre. Det har vist mig, at heste (ja faktisk alle dyr) ønsker at samarbejde og yde noget for os som mennesker.

Med den viden, så føler jeg for, at vi må opføre os ordentligt overfor dyrene, når de stiller sig sådan til rådighed dag ud og dag ind.

Det er præcis af samme årsag at jeg hører mange mennesker fortælle mig, at det er nemmere at være sammen med dyr end mennesker. Dyrene dømmer ikke, de stiller sig til rådighed og er bare, de elsker og udsender en ro, fordi de kun kan befinde sig i nu’et.

Fotograf: Mille Berger Schlundt

Hvad er den vildeste historie du kan fortælle ?

Jeg har mange 🙂 Men én af dem, som jeg helt klart vil huske til evig tid var da jeg besøget en stald i Vedbæk for 10 år siden.

Jeg stod overfor en smuk mørk hoppe i en boks. Hun var i fol (gravid). Det fornemmede jeg. Jeg fornemme også, at det hun ville få en vallak (kastreret hingst). Og hun kiggede på mig med en ro i øjnene, som jeg aldrig har set før og sendte sætningen til mig:

“Du er også i fol. Og du får også en søn. Han er helt speciel. Bare vent og se”.

Jeg begyndte at grine. Jeg syntes, at det lød fuldstændig latterligt. Men jeg var nysgerrig nok til at løbe hjem og tage en graviditetstest, som viste sig at være positiv.

Hvornår besluttede du dig for at tilføje dyretelepati til din portefølje?

Det kom af sig selv. Jeg arbejdede på TV avisen på DR dengang jeg blev færdig med mit terapeut studie.

Jeg havde i en årrække arbejdet med heste, men jeg levede ikke af det på fuld tid. Det var også dengang, hvor telepati med dyr var fuldstændig helt og aldeles tabubelagt. Jeg måtte snige mig ind af staldgange og nogle steder kun dukke op, når der ikke var andre derinde end hestene og én enkelt rytter, som var åben nok for at booke “sådan en som mig”.

Da jeg valgte at gå selvstændig som stresskonsulent, så tog tingene fart. Det var som om, at jeg fik hjælp fra universet. At jeg skulle følge mit kald og de ville hjælpe mig med at se hvad det var. Jeg vidste bare, at jeg ikke kunne vende tilbage til mit nuværende arbejde og det ville heller ikke fungere for mig, når jeg havde et handikappet barn.

Jeg havde brug for at styre min tid selv og være min egen chef. Det var det mest angstprovokerende jeg længe har gjort. Vi stod midt i finanskrisen og alle folk var bange for at bruge penge. Men jeg kastede mig ud i det og fra dag 1 jeg oprettede mit CVR nummer væltede det ind med kunder til både clairvoyance, terapi og telepati med dyr.

Hvad er den respons du får når du siger hvad du laver (at du kan tale med dyr)? Føler du at folk tager dig alvorligt?

Det kommer an på hvilket lag jeg er i. Hvis jeg sidder sammen med en masse unge fyre fx. til en familiefest, som ikke tror på spiritualitet så er de oftest ved at kløjs i en kold øl, når jeg svarer dem. Derefter spørger 99,9% af dem om “jeg mon kan læse hvad de tænker nu?”

Jeg oplever faktisk, at folk bliver lidt bange for det og dermed kommer angsten og modstanden nok også i virkeligheden? Hvis jeg sidder sammen med nogle modne kvinder, så bliver de enormt nysgerrige.

Det er faktisk oftest det mønster jeg ser. At mændene er total skeptiske, fordi der ikke er skabt evidens for nonverbal kommunikation endnu. Hvilket jeg på sin vis forstår og på den anden side undrer mig over.

Hvorfor skal der foreligge evidens for at noget kan være sandt? Hvem tænker helt ærligt over hvordan det kan lade sig gøre at vi trækker vejret? Vi gør det jo bare pr. automatik.

Jeg tænker heller ikke længere over, at jeg kan modtage informationer nonverbalt på den ene eller den anden måde som clairvoyant eller dyretelepatør. Men jeg gør det pr. automatik, når jeg er på arbejde.

Fotograf: Erik Kunddahl

Hvordan evner du at fortsætte fokus på dit job på trods af den modstand du også møder? Er du ikke nogle gange nervøs for hvordan folk vil ”modtage” hvad du siger på foredrag eller i interviews?

Jo det har jeg været. Men jeg har også måtte gøre op med mig selv hvorfor jeg var nervøs for hvordan folk ville modtage det. I min ærligste udgave handlede det om tvivlen på mig selv og om jeg var god nok som menneske.

Efter det har jeg givet slip. Fordi mit job handler ikke om, hvorvidt jeg er god nok, eller om andre tror på mig eller ikke tror på mig.

Mit job som dyretelepatør handler om at være en ydmyg tolk. Sætte ego’et til side og bare være kanal og dermed være i stand til at hjælpe.

Som clairvoyant og også dyretelepatør kræver jobbet, at du er i stand til at tilsidesætte dig selv 100%. Det gælder både kropslige smerter, låsninger, ømheder for at kunne vurdere om det er dine smerter eller dyrets.

Det gælder også de psykiske, som er de sværeste. Det betyder, at du skal være i stand til ikke at tolke, fordømme, vurdere, tolke ud fra erfaringer, tænke. Du skal bare være og så sige hvad der kommer. I sekundet du begynder at tænke, så er der meget stor sandsynlighed for at du rammer forkert, eller du projicerer på dyret, hvilket også vil give et skævt resultat.

Kan alle lære at kommunikere med deres dyr?

Ja det kan alle! Det handler i bund og grund om at sætte gang i en del af hjernen som vi er holdt op med at bruge og så handler det om at slå alle sanserne ud. Dyrene sanser. Det ved vi. Vi nedstammer fra dyrene.

Så er det jo logisk, at vi er i stand til at kommunikere non verbalt med dem, hvis vi er åbne. Det er nemlig dét det kræver. At være åben og lytte, mærke, høre, smage, føle, fornemme.

Der er nogle som har mere flair for det end andre. På mine uddannelser spotter jeg selvfølgelig “naturtalenterne” med det samme. Men derfor kan de andre elever sagtens være virkelig dygtige og være 100% spot on.

De skal måske bare kæmpe lidt mere for det. Indenfor alle fag gælder, at nogle er født med et naturtalent og andre kan tilegne sig det med træning og øvelse. Det samme gør sig jo gældende for sportens verden. Alle kan lære at spille fodbold. Men kun få udtages til landsholdet.

Hvad er det for en del af hjernen du mener vi er holdt op med at bruge?

Pineal Kirtlen ses her som Pineal Gland (det engelske navn)

Den del af hjernen jeg bruger ved telepati hedder “Pinealkirtlen”. Samtidig med at jeg bruger denne, slår jeg alle sanserne ud. Jeg tror på, at vi er holdt op med at sanse og bruge den del i hjernen som er i stand til at modtage informationer og viden omkring os, uden at vi kan se det. Den del der gør os i stand til at “mærke” og “fornemme” ting. Det svarer til, at vi kan have en fornemmelse af at nogen kigger på os, uden at vi er sikre på, om vedkommende kiggede på os. Det kan vi heller ikke bevise. Vi sansede eller fornemmede det blot.

Med årene tror jeg på, at vi stoler alt for meget på det vi ser ukritisk. Vi er blevet “dovne” på det punkt, at vi alt for nemt griber til ipad’en eller mobil telefonen og lader os stimulere af noget andet, i stedet for at gå ud i naturen og hente stimulation der og blot være i nu’et. Et nu, som de fleste dyreejere beskriver de elsker at være i og som de kun kan være i, sammen med deres dyr.

Når de trækker vejret, mærker heste, ser markerne, dufter skoven, når de går tur med hundene, misser mod solen, når de sidder med katten på bænken i haven etc. så føler de sig tilstede i nuet.
Altsammen oplevelser, som er skabt fordi sanserne er slået ud.

Så for mig er der ikke så meget “hokus pokus” i at telepatere. Det er en evne, som vi allesammen er født med og som dyrene hele tiden benytter sig af i form af, at være mere i kontakt med
deres instinkter pga. deres overlevelse.

Mange kommende elever hos mig spørger mig før de starter på studiet, om jeg er sikker på, at ALLE kan lære at telepatere? Og ja det er jeg!

Jeg har set det år efter år og det er min fornemmeste opgave netop at støtte den enkelte i at udvikle de evner, som de er født med. Fordi alle folk sanser forskelligt og dermed telepaterer alle folk også forskeligt. I telepatien er det vigtigt at man gør sig til tolk og lader det der kommer flyde let, som vand der strømmer helt ubesværet ned i en å. Det er dér man ærer dyrene på den bedst mulige måde efter min mening.

Du kan også tale med afdøde dyr via et tilsendt billede? Hvordan foregår det?

Det foregår på samme måde, som når jeg kommunikerer med et levende dyr.

Jeg skal blot have fat i et afdødt dyr på en “anden frekvens”. Det vil sige, at jeg skal arbejde mere højfrekvent. På den anden side, i det som de fleste jo kender som himlen, er energierne hurtigere og mere vibrerende. Det er derfor vi har tyngdekraften her på jorden. Nok også for at vores fatteevne kan følge med 🙂

Hvis du kan rumme og også begribe, at du som menneske og sjæl er i stand til at nå ud og få kontakt til alting, og hvis du tør tro på det og du glemmer tankerne, som fortæller dig om landegrænser, så er alt muligt. Og dermed også kontakt til afdøde dyr og mennesker.

Har du planer om at skrive flere bøger?

Ja jeg er igang. Da jeg blev signet med Muusmann Forlag, valgte vi at dele min første bog op i 2.

Den første bog “Forstå din hest” udkom i Oktober 2017 og er primært en bog der omhandler adfærdsproblemer med heste og deres personligheder. I anden bog, som udkommer til Oktober 2018 vil du kunne læse meget mere om den spirituelle side af mig, min snak med afdøde dyr, hvordan telepati egentlig fungerer og om åndelig og personlig udvikling fra dyr til mennesker og meget mere 🙂

Bogen “Forstå din hest” kan også købes i Bog og Idé og nu også som E-bog. Lige pt. er den udgået hos forlaget, og vi trykker 2. oplag snarest.

Tak fordi du læser med.

Om et par dage kan du læse 4. og sidste del af Månedens Interview med Ditte Young. Denne del kommer til at handle om den vilde rejse Ditte har været på med sin 9-årige autistiske søn Phillip, der blev født blind. Ditte fik at vide han aldrig ville komme til at se. Hun trodsede lægerne og trænede ham selv og idag kan han se og læse bøger. Ditte har været igennem en lang og sej kamp med “systemet” i Danmark, som hun kommer ind på i denne sidste og meget personlige del. Glæd dig!

Smil til dig fra Berlin

Nina

Læs mere om Ditte lige her:

Ditte Youngs Hjemmeside

Ditte Youngs Facebook

Ditte Youngs Developmentgruppe på Facebook

Skriv et svar