Del 2 – Månedens Interview m Kate Hall

Billedet er fra et interview med BT i forbindelse med Det Danske Melodi Grand Prix.

Så er det endelig blevet tid til 2. del af Månedens Interview, som her i juni er med Kate Hall, sangerinde, yoga-, fitness-, og ernæringsekspert i Tyskland samt mor og “papmor” med fart på karrieren. Derudover er Kate min skønne lillesøster. Fik du ikke læst 1.ste del af Månedens Interview med Kate? No worries…det er lige her.

De emner vi kommer ind på er:

Del 1 og Del 2 – Hvem er Kate Hall og har hun altid villet være sangerinde? Hvordan er det at have en patch-work familie med 3 børn og 2 hunde, begge med godt gang i karrieren og samtidig holde gnisten gående i forholdet.

Del 3 – Hvordan var det at være med i første omgang Popstars i Danmark og senere være med “bag kameraet” som dommer i det Tyske Popstars i flere sæsoner? Hvad er Kates mening og Talent shows og hvordan var det at være med i det Danske Melodi Grand Prix efter at have boet flere år i Tyskland? Hun er nu også kommet med i en tysk komedie og spiller professionelt teater og det skal vi også høre lidt om!

Del 4 – Hvordan har det været at blive kendt i Tyskland og nu som Yoga,-Fitness og -Sundhedsekspert og udgive bøger, dvd’er og være med i diverse tv-programmer? Hvorfor valgte Kate denne karrieredrejning og flyttede fokus mere væk fra sangen? Hvad er Kates bedste sundhedstips og hvad er hendes favoritopskrift for tiden?

Du kan finde links til Kate’s Instagram og Facebookside nederst i dette indlæg.

Rigtig God Læselyst!

Nina: Nu hopper vi lige tilbage til Uddannelse. Du sagde den eneste afsluttede uddannelse du havde i mange år var 10. Klasse. Nu har du også din sangeruddannelse og Yogauddannelse, men når du husker tilbage til din skolegang, hvordan var den så?

Kate: Det er med „mixed emotions“, for jeg følte mig ikke godt tilpas i skolen og følte ikke at jeg passede ind. Jeg troede ikke på, at jeg var god nok. Jeg havde problemer med koncentration og indlæring og tænkte ofte „hvorfor skal jeg lære det her?”. Det blev så forstærket af, at jeg havde fået fortalt af mine lærere, at jeg ikke var så god i skolen, og det troede jeg så på!

De tanker styrede hele mit skoleforløb. Det er jo ikke rart at skulle et sted hen hvor man begynder at kede sig, fordi man ikke føler, at det giver mening at man er der, ikke er god nok og ikke passer ind. Så det var ikke nogen specielt rar eller opløftene oplevelse for mig at gå i skole. Det udviklede sig til en form for antiskole holdning, da jeg stadig var tvunget til at gå derhen.

Nina: Nej, det kan ikke ha’ været særlig sjovt.

Kate: Men, det skal lige siges, at da vi begyndte at gå til eksaminerne klarede jeg mig altid godt og fik høje karakterer, hvilket forbavsede lærerne og mig selv meget. Der var jo ikke nogle der havde regnet med at jeg kunne noget, inkl. mig selv… haha … En af de allerførste gange jeg for alvor begyndte at lave lektier, ja, det var op til min eksamen i 9. Klasse.

Det er generelt langt fra alle børn som lærer lige godt ved at sidde hele dagen på en stol og modtage tavleundervisning. Vi tager jo alle ny viden ind på vidt forskellige måder, grundlæggende har vi mennesker en foretrukken måde at tilegne os ny viden på, enten i detaljer eller som helhed.

Hvis skole systemerne ville hjælpe børn og forældre med at finde den indlæringsstil der passer bedst til den enkelte, så tror jeg man kunne sætte turbofart på indlæringen. Nogle børn er analytiske, de har det ofte nemmere i skolesystemet, da de trives med struktur, skemaer og planer. Så er der den „holistiske“ fraktion, som er dem der ofte spørger „hvorfor skal jeg lære det her“ ? De lærer lyn hurtigt når det virkelig gælder, men mister også hurtigt interessen hvis der ikke er et klart formuleret „formål“ med det man lærer.

Udover det er vores sanser jo også vigtige. Der findes forskellige læringsstilarter. De visuelt orienterede lærer bedst via synssansen, de auditivt orienterede lærer bedst via høresansen, taktilt orienterede er dem som lærer bedst ved at bruge følesansen og så er det selvfølgelig også de kinetisk orienterede, dem som skal bevæge kroppen for at aktivere indlæringen. Vores skolesystem retter sig klart mest imod de analytiske, visuel og auditivt orienterede. Hvis man ved hvordan ens barn bedst modtager nye informationer, kan det ha’ en enormt positiv indflydelse på deres skolegang.

Kate og hendes mand med hele børneflokken <3 Billedet er fra tyske Promiflash.de

Nina: Det er meget interessant og relevant med de forskellige indlæringsformer. Jeg tror Finland er ret langt fremme med alt det og det virker. De har også langt kortere skoledage end os tror jeg. Men sig mig lige sis, lavede du så slet ikke lektier før eksamen…? (Vi griner begge to)

Kate: Næh jeg har sku’ ikke rigtig lavet lektier hele mit skoleforløb. Det var jo en halvhjertet affære for mig at gå i skole. Min motivation var ikke specielt stor. Det var nok også derfor de alle sammen troede jeg havde problemer med at lære, da jeg kom uforberedt i skolen.

Vores engelske mor havde travlt med at være alenemor, ha’ fuldtidsarbejde og var ikke helt ferm til dansk endnu efter kun et par år i DK. Det gav måske også lidt udfordringer på lektiehjælp-fronten.

Op til eksaminerne havde vi nogle uger, hvor man kunne forberede sig og vi havde „skolefri” til det. Så begyndte jeg at åbne ”de der bøger” og gøre noget ved det. Der var jo et klart mål, da jeg ville ha´ gode karakterer. Så jeg knoklede de uger, og så fik jeg gode karakterer. For en som mig, der slet ikke lavede lektier fik jeg alligevel mellem 8 og 13 på den gamle 13-tals skala.

Før mine eksaminer var det blevet planlagt, at jeg skulle i 10. Klasse, da gymnasium vist ikke var noget for sådan en som mig…haha. Da jeg begyndte i 10. Klasse, var det en helt anden følelse. Jeg glædede mig og jeg lavede mine lektier! Jeg var faktisk lidt stolt af mig selv og det var en ny følelse 😉 Tanken „det her kan jeg ikke finde ud af „ blev erstattet med „det her kan jeg“ og dét ændrede alt.

Nina: Men det var også en ny skole og ny klasse?

Kate: Ja, jeg fik en helt ny start. Det kan være noget så ”healende” for et barn eller ungt menneske at få lov til at starte på en frisk et nyt sted. Selvfølgelig kan visse „nisser“ flytte med, men hvis man kan se, at ens barn har problemer i skolen med indlæring og ikke har det godt, synes jeg man bør overveje om det simpelthen bare er det set-up på den skole, med de mennesker og energier, der bare ikke passer til ens barn. Et andet sted vil det måske føle at det kan være mere fri til at være sig selv uden at folk har en forudindtaget holdning af hvem man er. Det er svært at bryde fri når man efter flere år samme sted bliver proppet ned i en bestemt ”du-er-sådan” kasse.

Nina: Men måske var skolen bare ikke noget for dig i og med du altid har sunget og villet synge?

Kate: Jamen at synge for mig, var sådan lidt en flugt fra den „tunge“ hverdag. Nu var vi jo skilsmissebørn og boede hos vores mor. Når vi skulle ind til vores far hver 2. weekend følte jeg ikke, jeg kunne være mig selv, for det var sådan et hjem hvor man skulle passe ind. Det tærrede ret meget på mig kan jeg huske. Så sang blev faktisk mit hellested, hvor jeg „beamede“ mig ind i en anden verden. Det var min verden. Andre danser eller maler, men for mig var det sang. Det var også noget jeg gerne ville leve af. Enten sang, dans eller skuespil. Alt sammen flugt fra en verden jeg ikke følte mig tilpas i.

Nina: Du havde jo også et kæmpe sangtalent fra vi var helt små, sådan som jeg husker det.

Kate: Jeg tror faktisk mit sangtalent blev så godt fordi jeg netop altid gik og sang. Øvelse gør jo mester som man siger! Jeg blev født med et grundtalent som jeg har fået af den kære gud deroppe, men i og med at altid øvede mig blev det noget jeg senere i livet kunne leve af. Hvis vi vil nå et mål i livet er vi jo nødt til at handle og ikke blot være passive. J Vi fødes alle med et bestemt talent, men det er vores egen opgave at udvikle det, det er der ingen andre der kan gøre for os. Hvis du får lov til at bruge tid på det du er god til og har lyst til fra fødslen, kan det blive et ”hellested”, midt i vores ofte kaotiske verden.

Verden vil altid være et stressende sted at være i, så vi har alle sammen behov for en „flugt mulighed“ til et sted hvor vi føler os sikre og godt tilpas. Et sted hvor vi kan regenerere. For børn og unge er det ofte, der hvor deres kreativitet er, om det er musik, kunst, dans eller noget helt andet. Det er vigtigt, at vi skaber plads til at pleje det der får hjertet til at danse.

Nina: Du endte også med at realisere drømmen om at kunne leve af at synge, hvis man kan sige det altid var din drøm?

Kate: Jo, det var da klart min drøm. Men når man ser bag facaden, er drømmen om at blive „stor og kendt“ jo nok i virkeligheden en følelse af, at så tror man, at man er mere værd ikke ;-)? I dag ser jeg lidt anderledes på det hele. Men dengang som barn var det glamurøse liv med sang på en stor scene, hvor alle klapper af en bestemt en meget tiltrækkende følelse. Nemlig en følelse af at være god nok.

Nina: Når du tænker tilbage i dag var det så mere dét der var din motivation?

Kate: Ja klart. Det var anerkendelse. Man kan jo også nøjes med at synge for sig selv hjemme på værelset….men det var nu ikke det jeg havde i tankerne 😉 Man kan sige der var drive i at få lov til at leve godt af det jeg elsker. Og at mit ego bliver boosted af den ros jeg får. Senere i livet lærer man så, at det ikke kun er ros der gør en lykkelig.

Nina: Ud over anerkendelse, var det så også at blive set og hørt der var din motivation?

Kate: Ja, for at blive set og hørt det måtte jeg jo ikke altid som barn. Hos far skulle jeg hellere bare passe ind. Ikke være højlydt og ikke falde udenfor normen. Jeg kan huske en fase hvor jeg gik i Doktor Martens Støvler og hippie tøj. Vores far kunne ikke lide når jeg kom ind til ham i det, for så kunne det jo være folk kiggede folk skævt til os. Vi var jo en meget normal familie….helt sikkert…haha. Aj, vi var en familie som i mine øjne boede i ”the house of fear” (find forklaring på hvad dette er i 1.ste del af Interviewet som du kan se her). Frygt for ikke at være god nok og frygt for hvad de andre tænker. Frygt er i mine øjne aldrig en god følgesvend.

Nina: Hvornår er det dit sangtalent bliver opdaget?

Kate: Det var på musikskolen. Det føltes så rart når folk sagde jeg var dygtig til noget. Jeg fik mere energi af det og,jeg var mere glad. Så jeg tænkte, at jeg ville være ligeså stor som Michael Jackson … haha … og Celiene Dion!

Nina: Haha…Jeg kan huske du var kæmpe fan af Celine Dion og altid sang hendes sange.

Kate: Ja, og hende kan jeg stadig godt li’. Det er lidt pinligt at sige… men hun er fantastisk dygtig sangerinde teknisk set. Så  kan man sige hvad man vil om musikken 😉

Kate er næsten lige kommet til Tyskland da hun får en modelkampagne for Marco Polo via RTL og hendes Tyske Management. Så kommer model også på visitkortet.

Nina: Hvornår var det så du kom til Tyskland?

Kate: Pyh ha, ja det er 15 år siden!

Nina: Det var fordi du blev opdaget?

Kate: Ja jeg blev opdaget af en tysk musikproducent (Alex Christensen, som har skrevet Das Boot”) og han spurgte om ikke vi skulle få noget op at køre med mig her i Tyskland. Det ville jeg godt, så det gjorde vi. Det gik også meget fint. Jeg fik en masse tv attention og dengang var tv meget stærkere som medie end i dag. Når man får gigs på tv så får man også jobs udenfor tv. Her i Tyskland er der også flere jobmuligheder end i DK. Så lige pludselig havde jeg en masse at lave og et team omkring mig med manager og alt det der.

Nina: Ja Tyskland er jo en del større end Danmark. Det er jo på en måde også tidligt at rykke til udlandet. Hvor gammel var du dengang?

Kate: Jeg tænkte at jeg var gammel. Der var jeg jo 20 år.

Nina: Da du flyttede til Köln i Tyskland, tænkte du da at du ville komme tilbage til DK igen?

Kate: Jeg havde i mange år kunnet mærke at jeg nok ikke kom til at blive boende i Danmark. Min sjæl kaldte mig til udlandet, hvis man kan sige det på en mere poetisk måde. Tyskland var så ikke lige dét jeg havde regnet med, for jeg havde en ret stor anti-tysk holdning dengang og i skolen var det mit absolut hadefag.

Det var sådan et grimt sprog og hvad skulle man dog bruge det til. Jeg skulle i hvert fald heller ikke giftes med en tysk mand, for dengang (i 90’erne) havde jeg et billede af en trucker i Lederhosen med langt hår. Tyskland var motorveje og 2. Verdenskrig. Hvor mange har lyst til at lave en sommerferie i Tyskland? Det er nok ikke såååå mange?

Nina: Men der er jo rigtig mange nu som elsker Berlin.

Kate: Jo, men Berlin er jo også mere cool og ikke typisk tysk. Her hvor vi bor er jo sådan et sted hvor alle bare kan være. Måske fordi det var splittet med muren i så mange år, at det nu er blevet helt modsat. Her er ingen mure. Her kan man være fri og være den man har lyst til at være. Der er plads til forskellighed.

Nina: Er der noget du savner ved DK?

Kate: Ja da. Danmark er smukt og dejligt. Det er også mere roligt og pænere end Berlin. Haha! Du har havet tæt på og vandet er hele vejen rundt. Danskere er jo også dejlige! Og Hyggen! Det kan danskerne bare bedre. Og kanelsnegle, jeg elsker vores kanelsnegle!

Nina: Vi har talt meget om uddannelse og baggrund. Har du et råd til os forældre, som vi skal tage til os når vi skal hjælpe vores børn med uddannelsesvalg? Vi har været inde på at man bør lytte til deres talenter og passioner og hjælpe dem i den retning hvis det er det de ønsker, men føler du at vi pacer vores børn for meget frem igennem skolesystemet?

Kate: Der er to ting synes jeg. Der er dem som måske ”pacer børnene for meget” og så dem der slet ikke gør. Det bedste er den gyldne middelvej. Denne verden er så stresset og kaotisk og fuld af frygt. Vi forældre skal være modpolen til dette og give børnene et sted, hvor de er set, hørt og føler ro, og hvor de så kan finde tilbage til deres eget ”center”, om det er små meditationsøvelser eller stunder med ro . De skal lære at de altid kan finde roen hjemme og inde i dem selv. Home base is the safe base. Den indre holdning / Indre stemme / Indre kerne skal være stærk og stabil da verden derude hele tiden er i forandring.

Vi skal lære vores børn at være taknemmelige for livet! Især her hvor vi bor, for her har vi jo ikke så meget vi bør stresse over, som hvis man ser på Rumænien, Indien, Bangladesh. Vi har mad, tag over hovedet, kan gå i skole mm.

Nina: Ja, vores stress her er mere performance pressure og det er jo skørt. Vi har alt og er mere stressede end nogensinde.

Kate: Ja det er performance pressure og er totalt latterligt. Your worth has nothing to do with that you accomplish in life. Det er så vigtigt at lære børn at perfektionisme er det rene lort, ja undskyld sproget. Det er en sand gave at turde at være autentisk.

Nina: Du er jo også et godt eksempel på, at man også kan komme langt uden en stor uddannelse.

Kate: Ja, nu vil jeg ikke sige at uddannelse er dårligt og for mange er det helt klart det rigtige. Det er det bare ikke for alle! Som forældre skal man bare se på sit eget barn og mærke efter og erkende, hvad er rigtigt for MIT barn. Hvad har de brug for i deres liv for at kunne blomstre op. Bare fordi de ikke læser til læge betyder det ikke, at de ikke kommer til at leve et godt liv.

Nina: Så i stedet for at vi forsøger at proppe alle børn ned i samme kasse, så skal vi se på hvad er bedst for det enkelte barn.

Kate: Ja, skolesystemet har ikke ændret sig endnu og det tager nok noget tid. Det er meget firkantet. Det tilgodeser kun en type menneske. Hvis du lærer bedre med kinesiologi eller mere visuelt, så find en anden vej. Videnskaben ved allerede at skolesystemet eller den indlæring mange bruger kun duer for en bestemt procentandel af børn og unge.

Det er derfor det er så super vigtigt, at vi hjemmefra ser på vores barn. Virkelig ser på hvad det er for en sjæl der står foran os og at vi respekterer dem som individuelle mennesker og ikke som en miniudgave af dig som forældre. Lyt til dem, selvom de er små. De har meget visdom indeni og vi kan lære meget af dem.

Slut på 2. Del. Glæd dig til næste uge, hvor 3. Del af månedens interview er oppe.

Følg Kate Hall på Instagram

Følg Kate Hall på Facebook

–0–

Herunder kan du finde links til de tidligere Månedens Interview.

Månedens Interview i Maj med Maj Bjerre

Månedens Interview i April med Ditte Young

 

 

 

 

Skriv et svar