Interview med Boney M medlem Marcia Barrett

På billedet af Boney M ses Marcia Barrett yderst til højre.

Juli Måneds Interview er med selveste Marcia Barrett fra det verdenskendte band Boney M.

Mens vi venter på 4. Del af Månedens Interview med sangerinden Kate Hall, som handler om hendes karriere som kendt sangerinde, yoga- og ernæringsekspert her i Tyskland, så kan jeg afsløre, at jeg i går har interviewet Miss Marcia Barrett, en af de 4 originale sangerinder fra Boney M kendt for hits som Daddy Cool, Rasputin, By the rivers of Babylon og Ma Baker.

Jeg fatter stadig ikke helt, at jeg har talt med så stor en stjerne fra 70’er og 80’erne. Boney M har solgt flere end 80 millioner plader på verdensplan og Marcia Barrett var med helt fra start. Hun har i den grad prøvet Fame and Fortune. Hun var lyttende, snaksagelig og svarede på alle mine spørgsmål.

Marcia Barrett fra Boney M med hendes nye bog som er udkommet på både engelsk og tysk.

Det er blevet til en snak om hendes nye bog ”Forward” (udkom her 21. juni 2018), som handler om at komme ”op på hesten” og videre i livet selv når man møder den største modstand. Hun er en powerwoman og fighter. Hun er vokset op i fattigdom i Jamaica og kom til England med sin søster som 13årig. Blev gravid som 15-årig og fandt først ud af hun ventede et barn da hun var midt i fødsel! Da hun var 30 år kom hun med i Boney M og flyttede fra England til Tyskland. Hun forlod i 1989 Boney M efter at være blevet snydt for millioner af kroner fra Boney M’s grundlægger, producer og sangskriver Frank Farian. Hun blev efterfølgende syg med kræft 5 gange og var lammet fra benene og ned. Hun kæmpede sig igennem det hele, lærte at gå igen og vandt over kræften. I dag optræder hun med Boney M sange rundt om i verden og kan nu også skrive forfatter på sit imponerende cv.

Det er en vild historie og den kære læser, får du et personligt indblik i her i næste uge når Interviewet med Miss Marcia Barrett er oppe på berlinbaby.momster.dk. Interviewet bliver på engelsk.

Juni Måneds Interview med sangerinden Kate Hall fra Popstars (2002) og Melodi Grand Prix (2013).

Kate Hall i Dansk Melodi Grand Prix med sangen I’m not alone.

Kan du mon huske Kate Hall? Hun var med i 2. runde af talentprogrammet Popstars i 2002. Den sæson hvor Julie Berthelsen og Jon var med og Jon vandt. Måske du så hende i Melodi Grand Prix i 2013 med sangen I’m not alone? Hvordan det gik hendes sangkarriere efterfølgende kan du læse om ved at klikke lige her. På fredag kommer sidste del af månedens Interview med Kate Hall op og der får du et indblik i hvad hun laver idag her i Berlin, Tyskland.

Sommersmil,

Nina

Tidligere Månedens Interview:

Maj Måneds Interview – Maj Bjerre (Forfatter, coach og foredragsholder).

April Måneds Interview – Ditte Young (Clairvoyant, Dyrehealer, Coach og mor til søn med autisme).

Skriv et svar