Kyssesyge, fødselsdag og filmet til tysk tv!

Kyssesyge, fødselsdag og filmet til tysk tv!

Den overskrift er blot en bid af hvad der er sket siden sidst jeg skrev. Sidder udenfor min stamcafe Weinerei. Jeg er totalt smadret. Det har været endnu en underlig nat. Min søn var for engangs skyld ikke skyld i det. Jeg kunne bare ikke sove. At han så synes vi skulle op kl 05.00 da jeg endelig var faldet i en dyb søvn, tjah, det that is just life with a little one.

Lige inden kamerateam kom forbi Weinerei. Jordan sover tungt og jeg får redigeret i et “speak” til en telefonsvarer.

Vi filmer dig lige!

Bedst som jeg sidder her og forsøger at vågne op med en stærk kaffe og tænker over om jeg ser ligeså træt ud som jeg føler mig kommer min søster forbi med et helt kamerahold. De er i gang med at filme hende og hendes familie til et af Tysklands største tvprogrammer på ZDF.

”Hej skatter, vi filmer lige….håber ikke det gør noget!?” Jeg skal naturligvis filmes netop i dag hvor jeg føler mig ultra lækker ovenpå sådan en søvnløs nat. Heldigvis spørger de mig ikke om noget, men jeg kan høre de spørger min søster om hvor længe jeg har boet her og om min kæreste også er tysk. ”1000 tak”, sagde kameramanden og smilede, hvorefter de gik videre.

Bedste “tired mum picture”. Tog dette “selfie” lige efter kamerateam var gået. Mine øjne ser nærmest rødsprængte ud! ;oD

Yes yes, jeg har været på tysk tv et par gange nu, men faktisk aldrig selv set det. Sidste gang var til et tysk tv-program ”Promi Shopping Queen” med min søster, hvor man får et tema og skal finde outfit på 3 timer for €500. Det var sjovt! Fandt lige et gammelt billede derfra som du kan se herunder. 1 år efter vi filmede episoden kom det på tv og jeg fandt ud af det havde været i tv fordi min lokale cafemand sagde: ”nu ser jeg aldrig det der Promi Shopping Queen, men jeg sappede tilfældigvis forbi og så var du der”. Ah yes …. Det er ligesom os der har sagt: ”Billedebladet, jamen det køber jeg da kun for programoversigten!”.

Mig og min søster under optagelserne til “Promi Shopping Queen” til tysk Pro7.

Det er kyssesyge (mononukleose)!

Jeg ved det er længe siden jeg har skrevet. Men, jeg vil ikke presse mig selv til at skrive bare for at skrive. Jeg vil have overskud, nyde processen og have noget på hjertet at fortælle dig. Der er sket så meget siden sidst. Her kommer en ultra kort opsummering af det største: Jordan (min 1-årige søn) fik kyssesyge og havde inden vi vidste hvad det var 3 dage med 42 i feber om natten. Synes godt nok det var lige lovlig højt men med panodil, koldomslag og bad fik vi den ned på 39-40. Så tog vi til skadestuen om søndagen, selvom han ikke længere havde feber, og de sagde han havde hvide belægninger på halsen, så han havde en halsinfektion. De podede ikke, men gav ham antibiotika alligevel. Det tænkte jeg ikke nærmere over.

Vi gav ham første ”shot” Infectomox, som det hedder, om aftenen og man skulle tro jeg havde givet ham speed. Han fes rundt i 2 timer og var helt ”high”. Næste morgen havde han rødt udslet i hele ansigtet, på arme og ryg. Shit, kan han ikke tåle antibiotika? Afsted til lægen igen og hun sagde; ”måske har han kyssesyge?” Hvad! Kyssesyge? Han er jo kun 1 år, tænkte jeg.

Jeg havde det selv som 16 årig og var meget syg og kunne ikke komme i skole i 2 måneder. Jeg mærkede panikken brede sig. ”Vi skal tage en blodprøve. Vil du det?” spurgte lægen. Selvfølgelig skal vi da det, tænkte jeg og sagde ”ja”. Vi var 3 personer til at holde min lille dreng og så lægen der stak den største nål ind i hans lille arm. Jeg har aldrig hørt ham græde så hjerteskærende. Lille mand. Da vi var færdige sov han 2 timer. ”Tag ikke mere antibiotika” sagde lægen. ”Han har ikke nogle belægniner på halsen, så jeg tror ikke det er en bakterie. Jeg tror det er en virus og den kan og skal man ikke gi’ antibiotika imod. Det kan være farligt!”

Jordan sover tungt efter blodprøve og stor tudetur hos lægen.

What the… tænk at de på hospitalet bare udleverer så stærk medicin til en 1årig uden at være sikker på om det er en bakterie eller virus! Efter 2 dage kom svaret. Det var kyssesyge! Heldigvis var Jordan allerede næsten sig selv og havde heller ikke mere feber. Nu efter 2 uger er han ovre det og man kan ikke gøre andet end at lade dem sove og drikke meget. Heldigvis er det ikke farligt for små babyer. De er syge med høj feber og forkølelsessymptomer og det varer 1-2 uger. Som teenager er det langt værre og som voksen heller ikke slemt. Endvidere fik jeg læst mig til at 60% af alle børn har haft det ved skolestart uden forældrene ved det, da det minder om en forkølelse. 80-90% af hele befolkningen i DK har haft det.

Et par dage efter fik vi min mor og stedfar på visit og fejrede Jordans 1 års fødselsdag. Nu er familien taget tilbage til Danmark og jeg sunder mig ovenpå det hele. Jeg har ikke engang haft tid til rigtig at reflektere over at det er et år siden jeg blev mor og mit liv blev vendt på hovedet. Jeg er blevet skubbet så langt ud over min comfort zone og er heldigvis vokset med opgaven. Jeg elsker at være mor og ser det at få et barn som den største udfordring og største gave jeg aldrig vil være foruden.

Jeg har flere gange lovet at skrive om hvordan det var at føde her i Berlin. Det kommer også. Jeg skal bare lige være i det rette ”mind-set”. Har fundet min gamle dagbog frem så jeg kan få detaljerne med. Så meget snart deler jeg det med dig. Indtil da, må du nøjes med mine andre skriverier.

Smil fra solrige Berlin.

Et Dagbogs-flashback

Et Dagbogs-flashback

Det er snart 1 år siden jeg fødte Jordan. Helt præcis d. 2. juni, 2016 kl 14.43. Han vejede 3790gr og var 53cm lang og havde et “lille” hovedeomfang på hele 39 cm, hvilket også var med til at gøre at min fødsel forløb en smule anderledes end jeg havde planlagt. Til de af jer som ikke forstår hvorfor kan jeg fortælle at et normalt hovedomfang er 30-32cm og et stort hovede er 35cm… so I was the talk of the whole birth clinic with Jordans big head! Jeg fortalte i mit tidligere blogindlæg om hvor meget hjælp man får her i Tyskland op til ens fødsel og idag ville jeg fortælle om hvordan det var at føde her i Berlin. Meeeen, der kommer lige en anden refleksion indover først, nemlig angsten for at blive forladt.

Vores lille dreng Jordan et par minutter gammel 😉

Jeg sad netop og læste i min dagbog fra for 1 år siden.

Egentlig læste jeg min dagbog for at genopfriske detaljerne fra min fødsel, som jeg har lovet at skrive om. Men, så blev jeg helt opslugt af at læse om hvordan jeg havde det op til også. Jeg skrev næsten dagligt om mine følelser både mentalt og fysisk under hele min graviditet og også efter. Jeg har skrevet dagbog de sidste 5-6 år. Det er underligt at læse igen og jeg kan slet ikke fatte jeg har skrevet så detaljeret om det hele. Både om min krop, mine tanker, Jordans spark, hvor dårligt jeg sov om natten, de udfordringer jeg havde med min kæreste, og mine hormoner som gjorde jeg følte jeg havde pms temmelig ofte til slut. Mens jeg læser er det som om jeg oplever det hele igen. Jeg kan næsten mærke det på min krop! Min største angst under min graviditet var at min kæreste ville gå fra mig og Jordan når vi blev en lille familie. Jeg ved han elsker mig, men han elsker også sin frihed, at rejse og at være spontan. Jeg faldt for denne eventyrlyst og lidt vildskab i ham. Han kan sagtens slappe af og bare være, men efter noget tid bliver han rastløs og skal opleve noget nyt. Han havde sagt han var nervøs over at skulle være far da det betød mere ansvar, faste rammer og mindre tid alene. Så vi oplevede begge to angst for fremtiden, men af to helt forskellige grunde. På trods af at vi delte vores tanker og følelser gjorde det ikke at vi ikke nåede at “føle” dem og nogle gange reagere ud fra angstmønstrene. Men, er den angst vi har nu også baseret på en “reel” fare eller baseret på en masse gisninger om en fremtid som slet ikke kommer til at finde sted med mindre vi selv fremprovokerer den?

Derfor er jeg bange.

Jeg ved at min angst for at blive forladt bunder i mine egne forældres skilsmisse da jeg var 7 år og de efterfølgende meget udfordrende år. Egentlig resulterede det i et faderkompleks, hvor jeg higede efter min fars kærlighed lige til jeg blev voksen og opdagede hvor meget det kontrollerede mig. Jeg ved, at de følelser jeg oplevede som barn ikke bør bæres over i mine egne “Voksenforhold”, men det er jo lettere sagt en gjort. Heldigvis er jeg opmærksom på det men det har ikke fjernet følelserne, blot gjort at jeg kan “stoppe” mit tankespind inden det går for vidt. Men, dette gør at jeg når jeg møder blot en smule “modstand” eller kritik fra andre så reagerer jeg ofte som, hvis de vil forlade mig. Jeg mærker lysten til at trække mig og forsvinde væk fra det hele inden de kan nå at såre mig. Det er så crazy, for det er selv over de mindste små uoverensstemmelser. Og jeg, det har alt for ofte resulteret i overreaktioner fra min side.

Jeg arbejder stadig på at eliminere denne angst. Egentlig handler det om, at jeg i den givne situation spørger mig selv om det jeg føler og tror lige nu også er sandt eller bare noget jeg har “fundet på” i mit eget hovede og nu reagerer og agerer på? 99% af tiden er det bare min hjerne der spiller puds med mig og mile hvidt fra sandheden. Men, tænk hvis jeg konsekvent reagerede ud fra at min kæreste måske ville forlade mig. Jeg ville være nervøs og jaloux hver gang han gik ud da min manglende selvværd ville være bange for at han hellere vil være sammen med andre (måske også kvinder). Jeg ville begynde at blive paranoid og kontrollerende for at se om han nu også var mig tro. Jeg ville med garanti have svært ved at være glad og “autentisk” når vi var sammen og jeg er sikker på vi begge to ville blive så ulykkelige af det, at han til slut ville gå. Min egen angst for noget som måske kunne ske, ville fremprovokere et handlemønster som til slut ville resultere i det jeg frygter. Jeg kalder det “law of attraction”. Det vi ofte frygter mest, kommer til at ske, hvis ikke vi bliver bevidste om frygten/angsten og lærer at styre og “override” den. Yep, it takes time and awareness to master!

Hvad så nu?

Nu har jeg det meget bedre. Både min kæreste og vokset med hver vores opgaver i forhold til at være blevet familie og ikke blot kærester. Vi hviler godt i rollen som forældre. Og vi er gode til at huske på at pleje vores “kæreste-forhold” og intimimtet, som er så vigtig for at holde gnisten og ikke glemme den i “to-do’s”. Jeg tror også jeg skrev før at vi er rigtig godt til at snakke ting igennem og da vi begge “mærker” den mindste irritation fra den anden, når vi altid at tage snakken inden det har hopet sig op om ender i en eksplosion af raseri. Det er også uden tvivl blevet nemmere for min kæreste at være i far-rollen jo ældre vores søn er blevet. Jeg tror det er nemmere for mange mænd når barnet begynder at kommunikere med dem i 4-5måneders alderen og frem. Min kæreste har også opdaget at livet som forældre ikke behøver betyde at man ikke kan rejse og være spontan … det er bare på en ny måde og man er nødt til at være spontan. Jeg tror også at friheden og pladsen til at nyde det nye liv som familie kommer når man slipper fortiden og “vi plejede at kunne tankerne” og omfavner alt det nye. Be in the moment. Det gør at man ser de fine nuancer i det nye liv og rollen som forældre, der kan være så smuk, hvis man lader den udfolde sig uden for meget modstand på forandringen. Lettere sagt end gjort 😉 But you get my point right? To celebrate the father/son love, så får I lige et smukt billede herunder. I love it.

Jordan og farmand <3

Hmm… igen kan jeg se jeg ikke fik skrevet om min fødsel, men men… det skal nok komme!

Til de af jer som læste min sidste post om Sigøjnerens profeti, så havde hun altså ikke ret. Eller… de test jeg fik taget var fine… heldigvis! 😉

Smil fra solrige Berlin

Skal jeg tro på sigøjnerens profeti om mig?

Skal jeg tro på sigøjnerens profeti om mig?

Solen skinner og og sommeren er endelig kommet til Berlin. Eller skal jeg sige “igen” for det troede jeg også for et par uger siden hvorefter et par vinterdage med sne og hagl fuglte efter. Prince’s sang”Sometimes it snows in April!” passer, men forhåbentlig ikke i maj! Jeg sidder udenfor en af mine stamcafeér her i Berlin. Det er ikke hvilken som helst cafe, men den hvor jeg mødte min dejlige kæreste for snart 4 år siden.

Nyder solen med min veninde udenfor Weinerei idag. Jordan snork sover bagved 😉

Jeg har lige været hos lægen, da jeg har så lidt energi og for at være helt 100% ærlig, så er der også en lidt anden grund til besøget. Min kæreste var i parken for et par uger siden og en Sigøjner kom op til ham med sine Tarotkort. Han vidste godt hun ville have penge for at lægge dem, men han tænkte at hun måske kunne noget. En af de ting hun havde sagt, udover en masse forkert, var at jeg var ved at blive meget syg. Han gik lidt i panik og havde skrevet til en meget dygtig clairvoyant veninde han har bagefter for at høre om der var noget om det. Han ville ikke sige noget til mig før hun havde svaret. Hun vendte tilbage for et par dage siden og sagde at jeg var ikke syg nu, men noget var under opsejling. Det var vigtigt jeg fik tjekket mine blodtal, skjoldbrugskirtel tal og urin. Med denne konkrete info fortalte han mig det hele.

Afsted til lægen!

Jeg blev selvfølgelig en smule nervøs og igår var jeg så hos lægen. Da jeg sad og ventede kunne jeg mærke hvor stresset, træt og ”brugt” jeg føler mig. Jeg var så træt jeg var ved at græde. Jeg ammer stadig og min søn vækker mig hver nat 4-6 gange. Det er ved at blive for meget for mig, da min krop måske ikke har nok at ”gi af”. Lægen sagde: ” jeg tror det er for meget for dig med amning stadig”. Din krop bruger af dens egne celler til din mælk og din dreng behøver ikke længere din mælk”. Hmm tænkte jeg. Jeg har læst så mange steder at WHO anbefaler amning i op til 2 år, hvis man kan. Ikke hele dagen, men morgen og aften. Min læge sagde det er en skrøne og at 6 mdr er hvad han har brug for til sit immunsystem. Dertil sagde hun: ”din søn har meget mere brug for en sund og energisk mor end, at du ammer ham til han er 2 år”. Den ramte plet. Jeg kunne mærke, at hun havde fat i noget. At jeg føler mig så tom for energi er også min krops måde at fortælle mig, at jeg skal gøre noget anderledes. Og… jeg har lært at lytte til min krop i GOD TID og være proaktiv frem for altid reaktiv.

På mandag får jeg svar på mine prøver. Det bliver spændende. Jeg skal lige gennemtænke hele amning-udfordringen igen og se om jeg evt. bare skal amme morgen og aften eller stoppe helt.

Nu vil jeg glæde mig over at solen skinner og at min veninde fra Danmark kom på besøg og bliver til i morgen. Min kæreste er i udlandet så det bliver bare Jordan og os girls. Ahhh, the sweet life. Jeg fejrer min proaktivitet med en super lækker smoothie fra en bio juice bar jeg netop har opdaget. Jeg kan roligt sige at det er den BEDSTE smoothie jeg nogensinde har smagt. Jeg tog ”Inner Beauty” igår og i dag kom jeg tilbage og tog en Immunity smoothie og de var så smukt pyntet. Et lille kunststykke til kun €5! Min søn fik gratis Jordbær og smil mens vi ventede. I like that. Hvis du er i Berlin og vil besøge dem så er det The Organic Juicery på Bernauerstrasse. Nej, de har ikke betalt mig for at skrive dette 😉 !!!

De smukkeste og uden tvivtl bedste smoothies jeg har smagt fås hos Organic Juicery på Bernauerstrasse i Berlin (lige overfor Mauerpark). Denne her er Immunity og koster €5 <3

Well, ser ud som om hele skriveriet om at føde i Berlin med ”hypnobirthing” bliver i et andet indlæg 😉 That is the beauty of blogging… jeg skriver om det der inspirerer mig LIGE nu, og det var altså ovenstående.

God fredag!

Smil fra solrige Berlin.

At være gravid og føde i Tyskland

At være gravid og føde i Tyskland
Kun 2 uger inden Jordan kom ud. Tænk min mave har været så stor!!

Jeg er heldig! Mega heldig! Jeg har været igennem det mest støttende og afslappende forløb som først gravid, fødende og dernest på barsel i Tyskland. Det er VILDT så meget mere systemet her giver til en kommende mor i forhold til hjemme i Danmark. Resultat: jeg var rolig og følte mig tryg og støttet hele vejen fra gravid til jeg havde min baby i armene. Herefter fik jeg 11 jordemoderbesøg de første 3 måneder af min drengs liv, men man har ret til i alt 20 besøg de første 3 måneder. Man kan også bruge nogle af dem som et opkald hvis man har spørgsmål. Jeg har ladet mig fortælle man har et enkelt besøg i DK efter 3 mdr… kan det virkelig passe?? Det er jo vanvittig lidt!

Jeg tror på at min fokus på “ro” som mor både som gravid og efter har påvirket min dreng således at han var meget rolig som baby også. Jeg var opmærksom på at sætte mig ned og stresse HELT af når jeg mærkede det hele blive for meget under min graviditet, hvor en masse usikre elementer i mit privatliv, samt en flytning ikke gjorde mig aller mest rolig. Jeg havde nemlig læst hvordan vores ufødte babyer udvikler et større stresscenter i hjernen når moren er stresset. Resultatet bliver at ens barn bliver langt hurtigere stresset i sit eget liv. And … I don’t wat to pass that on to my little one! Derfor blev meditation en fast del af min graviditet.

“Jeg er gravid! Hvad gør man så her i Tyskerlandet?”

“Du skal til gynækolog”, sagde min veninde. “Der fastsætter de om du er gravid eller ej”. Ok, afsted med mig. Da jeg kom ind til gynækologen tog de straks en tisseprøve og efter nogle minutter kom receptionisten ind til mig og sagde “Tillykke Fru Hall, du er gravid” på tysk naturligvis. Derfefter lavede hun mig et fint lille hæfte “et moderpas” som man skal ha på sig hele tiden her i Tyskland. I dette hæfte står ALT om min graviditet, scanninger, tests, og hvem min gynækolog og jordemoder er. Det er så fint. Det er det blå hæfte du kan se på billedet. Man har det med til fødslen også hvorefter man får et gult hæfte til sin nyfødte baby hvor alt data på ham/hende bliver registreret.

Det fine lille “graviditetshæfte” man får når man bliver gravid.

Jeg troede det var det, men så sagde hun: “nu skal lægen scanne dig for at se om der er hjerteslag på din baby”. WHAT! En scanning allerede hvor jeg ser min baby? Jeg var helt paf og vildt spændt og bevæget. Jeg var kun i uge 6, men der på skærmen kunne jeg se en lille plet med et tydeligt hjerteslag. Et lille mirakel. DET var vildt! Jeg fik tårer i øjnene over hvor smukt det var. det var vores lille barn.

13 kontrolcheck,  3 store scanninger og 11 hjemmebesøg efter min fødsel!

Jeg kan se i mit hæfte jeg var til 13 kontrolcheck i alt med flere små scanninger for at se om baby så fin ud og havde dertil 3 store scanninger hvor de så på udviklingen af organer, hjerne mm. Jeg har så mange fine billeder af vores ufødte barn. How lucky can you get! Til en af de sidste scanninger sagde min gynækolog ;”orv, han har et stort hovede”. Havde jeg kun vidst hvad det skulle betyde senere til fødslen – nok godt jeg ikke gjorde! 😉

Nej tak til Nakkefoldscanning.

Min kæreste og jeg debaterede ikke ret længe om vi ville have nakkefoldsscanning eller ej. Jeg vidste at jeg ikke ville være i stand til at få en abort, hvis jeg fik at vide at vores ufødte barn havde downs-syndrom. Hvis det var tilfældet ville jeg føle vi var “bestemt” til at skulle have det barn og jeg ville byde det velkommen til verden, omend jeg ved det ville blive meget mere udfordrende og hårdt end ved et raskt barn. Min kæreste havde det på samme måde. Derfor sagde vi nej til den scanning.

Jeg tror på at der er en mening med de ting jeg skal igennem her i livet. Jeg skal lære noget vigtigt af dem alle – både de svære og de gode stunder. Det gør også at jeg reflekterer meget over mit liv og altid prøver at se tingene i et større perspektiv. Hvis jeg skulle være mor til et barn med Downs så er det fordi jeg skal igennem det i dette liv. Som du måske fornemmer så tror jeg på “mere mellem himmel og jord” men er ikke religiøs og ja, jeg tror også på flere liv og på at der er noget smukt”på den anden side” af det her liv 😉

“Life before birth”

Min kæreste og jeg så en smuk video på youtube om fostrets udvikling inde i maven. Den hed “life before birth” og jeg mener det var i den de også fortalte om udviklingen af barnets stresscenter og meget andet. Den er virkelig god at se. Har postet den herunder. Min kæreste havde det ret svært ved at forstå vi skulle være forældre og for at han kunne “fordøje” det hele tog vi filmen i små bidder som passede til den uge jeg nu var i. Det var underligt for mig at mærke at han havde det svært for vi havde sammen besluttet det. Det lagde en stor dæmper på min trang til at dele glæden med ham over at skulle ha’ et barn sammen. Det kommer jeg mere ind på en anden gang.

Næste gang vil jeg skrive om min fødsel uden smertelindring med Hypnobirthing teknik og hvordan det hele ikke gik helt efter planen! 😉

Smil til dig fra Berlin

x

Jeg troede ikke jeg skulle have børn.

Jeg troede ikke jeg skulle have børn.

Min kæreste er lige ude at gå med vores søn, så jeg har et par værdifulde timer til mig. Efter en speedoprydning, forberedelse af decaf kaffe og hjemmelavet toastet franskbrød med smør (godt med smør) og ost er jeg klar. Klar til at dele lidt mere af mig med dig. Jeg ved ikke om jeg kommer til at blogge hver dag, for jeg blogger kun når jeg har noget på hjertet.

En er meget frisk og en er træt…gæt hvem 😉

I dag har jeg sat mig for at skrive om beslutningen for at blive mor. Jeg havde nemlig opgivet tanken om børn efter jeg var gået fra min x-kæreste af flere årsager. 1) Jeg troede ikke jeg ville have lyst og overskud til at gå ind i et nyt forhold og af den grund så jeg heller ikke længere børn som en del af mit liv. 2) Jeg var så frihedssøgende efter så mange år hvor jeg havde følt mig fanget i en rolle som pleaser, at jeg ikke var sikker på jeg kunne gi’ alt den kærlighed og trykhed et barn har brug for uden af føle det tømte mig.

Jeg skulle blive klogere!

Da jeg gik fra min x var min kærlighedskop næsten top. Vores kærlighed til hinanden var stor, men min kærlighed til mig var næsten på 0. Dog var den stor nok til at skubbe mig ud af forholdet og på en ny og bedre vej for mig (og også for ham). Min kærlighedskop skulle fyldes op så jeg ville føle mig elsket og lykkelig. Men, den skulle ikke fyldes op af et andet menneskes kærlighed til mig. Den skulle fyldes op af min kærlighed til mig. Den eneste kærlighed jeg kan kontrollere og har magten over. Den må jeg gerne være afhængig af, men at være afhængig af at få kærlighed fra en kæreste, et barn eller ven eller kollega for at føle mig lykkelig og accepteret er for risky. Den kan forsvinde. Når kærligheden (accepten) kan forsvinde har jeg også en tendens til at ville kontrollere den, for jeg vil for alt i verden ikke miste den. Det gør for ondt. Måske vil jeg så hellere bare leve uden? Men det går jo heller ikke, for uden kærlighed overhovedet er jeg tom og ulykkelig. I have to fill up my love cup! Det gjorde jeg bla. igennem terapi, meditation og mange lange gåture i naturen.

Jeg brugte 8 mdr efter bruddet med min x på terapi. Jeg ikke så meget som kyssede en anden i denne periode. Det kunne jeg ikke. Jeg datede lidt herefter, men var først rigtig klar til et nyt forhold efter 1 1/2 år. Jeg havde i denne periode opnået en helt anden selvindsigt i hvor lykkelig jeg kunne føle mig med mit nye liv og tilmed alene. Da jeg var på dette stadie lå jeg en aften i min dobbeltseng i min dejlige 1-værelses lejlighed i Berlin. Pludselig vidste jeg at der snart ville komme til at ligge en mand i min seng. Det var helt skørt, men følelsen var så stærk. Kort tid efter mødte jeg min nuværende kæreste og far til vores barn. På mange måder havde jeg lidt sent i livet i denne periode udlevet en side af mig selv jeg aldrig turde udleve som teenager. Jeg var alt for selvkontrolleret og bange for at falde igennem og være udenfor før. Det var jeg så ikke længere…. ihvertfald slet ikke på samme måde.

WELTENREICH Photography
2 uger inden fødslen var jeg så heldig at en fotograf tog nogle billeder af mig og maven til sin hjemmeside og så fik jeg lidt til gemmerne 😉

I dag har jeg boet i Berlin i næsten 5 år. De snart 4 af dem med min kæreste og snart bliver vores søn 1 år. Havde jeg ikke brugt så meget tid på at grave skeletter ud af skabet og lært at elske mig selv mere, var det aldrig gået mellem os og min søn ville ikke være her i dag. Min kæreste og jeg har begge brug for “plads” i forholdet og hvis jeg havde prøvet at kontrollere ham, så var han smuttet. Jeg nyder at han af og til rejser væk på lange weekender for at besøge sin familie i Bulgarien og jeg har tid alene med bare mig og vores søn Jordan. Så kommer jeg ind i et helt andet mode. Det er også med til at holde gnisten i vores forhold varm, da vi begge når at savne hinanden.

Jeg skrev tidligere at jeg troede jeg ikke ville have nok kærlighed i mig til at kunne elske et barn nok efter mit forliste forhold i 2011. Aldrig har jeg taget så meget fejl. Min søn er den største og reneste kilde til kærlighed. Da jeg mærkede ham vokse inde i mig følte jeg mig velsignet og lykkelig. Tænk at jeg fik lov til at blive mor i det her liv. Tænk at jeg var blevet så nemt gravid (det tog kun 3 mdr) og tænk at jeg skulle være vidne til at et nyt lille liv skulle vokse inde i min krop. Jeg følte mig så lille i det store magiske univers af skabelse.

Da jeg fødte vores søn og så på ham var jeg så taknemmlig over at vi havde klaret den første del af rejsen sammen. Min krop var fuld af kærlighed til ham og til hans far. Nu var det op til mig og hans far at elske ham så meget at han vil drage ud i livet med en fuld kærlighedskop men uden at vi kvæler ham i pylderi og vores egen angst for diverse ting der kan ske. Jeg ved at jeg er nødt til at sætte ham fri en dag. Så mit mål er at bygge hans vinger så stærke at de kan bære ham sikkert i havn på selv den længste rejse. Han må aldrig betvivle min kærlighed selv hvis han handler stik imod hvad jeg synes er bedst for ham. Jeg håber jeg kan lære ham at høje karakterer og at passe ind ikke er det vigtigeste i hans liv. Derimod skal han føle sig modig nok til at turde følge hans egen vej. Forhåbentlig kan jeg lære ham at gøre brug af de talenter han er født med (hvad de så end må være…jeg glæder mig så meget til at opleve dem) og hjælpe ham med at følge sin passion og turde gøre den til hans levebrød hvis han vil.

Vores “lille” dreng var 3790gr, 53cm og havde et hovedomfang på hele 39cm v fødslen. Yes, det var ikke nemt at få ham ud ;oD

Min dør vil altid være åben hvis han har brug for at vende hjem. Det her er hans liv og jeg kan kun gøre mit for at gi’ ham en kuffert med som ikke tynger ham på hans vej. Jeg ved jeg vil blive udfordret af ham og min kærlighed testet, men jeg beder så inderligt til at jeg vil leve efter ovenstående altid <3

 

Drømmen om Berlin og min egen musik

Drømmen om Berlin og min egen musik
Den smukke solopgang og udsigt fra mit køkkenvindue <3

Jeg er sangerinde og skriver min egen musik. Jeg laver også online marketing for at få mad på bordet indtil min musik tager rigtig fart. Som jeg tidligere skrev havde jeg brug for luftforandring da jeg brød med min x tilbage i 2011. Jeg havde pillet mig selv fuldstændig fra hinanden for at finde alle de spøgelser frem fra skabet (underbevidstheden) som havde forhindret mig i at leve “mit” liv i et forsøg på at please / behage alle omkring mig efter bruddet med X’en.

Det var det på tide at bygge en autentisk “mig” op i et super kreativt og altomfavnende miljø, hvor jeg omgav mig med mennesker jeg beundrede for deres realisering af vilde drømme. To af disse er min søster og hendes mand som var bosat i Berlin. I dette miljø følte jeg mig inspireret, stærk og eventyrlysten. Alt hvad jeg havde brug for på daværende tidspunkt, for at begynde mit eget musikereventyr. Måske jeg følte mig inspireret af at bo i en by der havde genopbygget sig selv fra total ødelæggelse til et kulturelt mekka, som omfavner folk af alle nationaliteter.

Da jeg rejste til Berlin tilbage i 2012 havde jeg ud over min kuffert mit første eget nummer med, som jeg havde skrevet om bruddet med min x-kæreste. Det hedder “Better off alone”. I takt med at jeg fandt frem til “hvem jeg var” blev mine tekster og sange langt mere personlige og min stil ændrede sig også fra elektronisk og club til ren pop!!

I Berlin fik jeg lavet en musikvideo til Better off alone som du kan se længere nede i dette post. Jeg skrev nummeret en aften hjemme i min venindes lejlighed 2 måneder efter bruddet. Jeg græd mens jeg skrev og sang det ind og byggede klaver, trummer, strygere mm op. Layoutet var totalt R&B og meget langt fra den elektroniske version du hører i videoen. Jeg skal se om jeg kan finde den gamle lydfil frem så du kan høre det. Det er nemlig lidt sjovt hvor forskellige de er. Sådan er det ofte når man laver musik. Et layout kan tage helt nye former når man går i gang med at producere på det.

Jeg har nu boet her i snart 5 år og udgivet nogle collaborations med andre og skrevet meditationsmusik med min søster. Det var vildt fedt. Jeg har optrådt på store scener for op til 4000 mennesker med “Better off Alone” men jeg arbejder stadig på at få mit gennembrud and I did not give up just because I got a little baby boy. Dog har min hverdag ændret sig markant og behovet for mere struktur og at være i “nuet” har sneget sig ind sammen med min søns ankomst.

Jeg tror på at alt kan lade sig gøre hvis man har viljen til det og omgiver sig med de rette mennesker som støtter op om én. Dog kommer min søns ve og vel først nu.

Jeg var vildt bange for at min graviditet ville sætte en stopper for min karriere som sangerinde, men min mentor fra et af Danmarks største bookingbureauer for bands sagde med ro i stemmen: “Kære Nina, det er kun et problem og det er hvis DU gør det til det. Jeg ser absolut ikke noget problem i at du skal være mor”. Oh the relief!!!

Jeg var dog lidt lang i ansigtet da jeg begyndte at få veer i uge 26 fordi jeg sang med for meget power under vokalindspildningerne til det album jeg arbejder på. Mit helt eget album. Det betød at jeg måtte sætte det hele på hold, hvilket det egentlig stadig er, da jeg bruger det meste af min tid på at passe min søn indtil han skal i vuggestue til sommer.  Er dog så småt begyndt at arbejde på numrene igen og nåh ja, og så blogger jeg lidt for dig samtidig. Så, du kommer til at få et særligt indblik i færdiggørelsen af mit album igennem denne blog også.

Jeg skal nok poste noget af min nye musik i en af de næste posts.

Smil fra Berlin 😉

Et blik ind i min verden

Et blik ind i min verden

Hej med jer hjemme i Danmark!

Jeg har glædet mig så meget til at starte denne blog om mit liv her i Berlin. Jeg kommer ind på livet som mor, som sangerinde og musiker, og lidt om hvad jeg ellers går og laver til hverdag og så deler jeg naturligvis af og til nogle af mine favoritsteder i mit Berlin-hood med dig.

Jeg hedder Nina og er 36 år gammel. Den 2. juni, 2016 blev jeg mor til Jordan, det største vidunder i mit liv. Jeg fødte ham her i Berlin, hvor jeg har boet de sidste snart 5 år. Jeg bor sammen med min kæreste og søns far, Veso, som er fra Bulgarien. Vi mødtes i 2012, nogle måneder efter jeg var flyttet til Berlin. Der skulle dog gå 6 måneder inden jeg røg i ”nettet” og forelskede mig totalt i min smukke mand. Den historie skal du nok få senere.

Jeg rykkede teltpælene op og flyttede fra København til Berlin i 2011. Jeg havde intet job og ingen bolig at flytte ned til, men min søster boede der og jeg kunne låne hendes gæsteværelse i et par uger mens jeg ”landede”. Jeg var netop kommet ud af et 8 år langt forhold til en vidunderlig mand, som bare ikke var den rette mere for mig og jeg havde i den grad brug for luftforandring. Jeg købte en ”one-way-ticket” og pakkede en kuffert med mit favorittøj. Da jeg landede sagde min søster. ”Bli’r du her i Berlin eller skal du hjem igen snart?”. ”Jeg bli’r sis! Lad eventyret begynde!”.

Min x-kæreste hjemme i Danmark og jeg havde haft en andel sammen ned til søerne i København, vi var forlovede, jeg havde eget firma som google adwords konsulent og tjah, det hele så så smukt ud udenpå. Indeni var min verden ramlet sammen. Jeg havde bygget et liv op som jeg slet ikke ville være en del af. Jeg følte mig fanget, deprimeret, og mest af alt bange for at jeg aldrig ville kunne udleve de store drømme jeg bar rundt på indeni hvis ikke jeg gjorde mig fri af det hele og begyndte forfra. Jeg vidste også det ville betyde jeg måtte gå fra min kæreste, som jeg elskede over alt på jorden. Han var min bedste ven. Vi delte alt sammen. Det der gjorde mest ondt ved at jeg måtte gå var ikke at mit hjerte gik i stykker, men at jeg knuste hans hjerte.

Jeg kommer selv fra et skilsmissehjem og mine forældre havde desværre ikke en god dialog efter de gik fra hinanden. Det har sat dybe ar på min sjæl og jeg svor at jeg aldrig ville gå fra en kæreste uden at vi havde talt det hele godt igennem. Det lyder så frelst, men jeg mener det 100%. Jeg har ikke haft så mange kærester, men min indstilling har gjort at jeg har kunnet se dem alle i øjnene bagefter og jeg er stolt over at kunne sige at min x-kæreste, som jeg gik fra i 2011 og jeg har bevaret et tæt venskab. Ja, så tæt at jeg og Veso kom med til hans bryllup for to år siden og naturligvis greb jeg brudebuketten! Now THAT was a very funny moment! Jeg prøvede at rykke væk for at gi’ plads til de andre piger og så landede buketten lige ned i favnen på en meget overrasket mig! Det var så syret og hans brud og jeg skreg bare af grin!

Mig og min kæreste lige efter jeg har grebet buketten! Som I kan se, ser han liiiidt nervøs ud, da jeg lige har fortalt ham hvad det betyder 😉

Synes du det lyder vildt? Der er mere! Jeg blev gravid en måned efter at han ventede sin datter. Hans dejlige kone og jeg delte efterfølgende graviditets erfaringer og who knows.. måske vores børn bliver kærester en dag! Det mangler vist bare.

Jeg elsker at vi alle kan være venner i dag. Det er den største gave. Nåh ja, og bruden havde da også hendes X med til brylluppet, for de er nemlig også gode venner efter ligeså mange år sammen som min x og jeg! Yes, it can be done. Kodeordet her er gensidig respekt, kærlighed og viljen til at tilsidesætte sårede egoer for at bevare det der er mere vigtigt – en kærlig relation. Det hjalp nok også at jeg ikke havde mødt en anden da jeg gik fra min x-kæreste.

Jeg kigger ofte tilbage til tiden efter jeg brød med ham og husker hvordan jeg midt i mit kaos vidste med 100% sikkerhed at jeg var på rette vej. At lyset ville dukke frem for enden af den lange mørke tunnel og at jeg ville gøre alt for at udleve min drøm om at lave musik i Berlin.

Jeg havde dog aldrig drømt om at jeg ville møde manden i mit liv i Berlin og tilmed få barn med ham her blot nogle år senere. Det her ordsprog passer så meget på mange tider i mit liv:

Sometimes when the world seems like it is falling apart, everything is in fact falling into place.

Min udfordring her er at begrænse mig, for der er så meget jeg vil dele med dig. Jeg kunne skrive om ovenstående og de ting jeg har lært i timer… men så bliver det her indlæg til en hel bog! Jeg vil dog gerne love dig at det bliver noget jeg med garanti kommer ind på igen i et andet blogindlæg 😉